QUINOA SALAT –
Quinoa, Salater, Tilbehør, Vegetar

QUINOA SALAT

quis3

Det er ved at være længe siden der har været en rigtig salat på bloggen – derfor synes vi det var på tide at dele denne opskrift med Jer. Det er en lækker salat hvor hoved ingrediensen er quinoa og derudover er der også tilsat majs, avocado, peberfrugt, edamame bønner og mozzarella for at gøre den ekstra lækker. Det hele er blandet sammen med en dressing af citron og balsamico for at give salaten lidt syre. Salaten fungerer godt som tilbehør og hvis man tilføjer fx kylling eller varmrøget laks kan den også snildt fungerer som en ret i sig selv.
I tirsdag kom Laura hjem fra San Diego, hvilket betyder at vi nu skal til at lave mad sammen igen – og det er altså noget vi har glædet os meget til :-)!

 

Ingredienser (tilbehør til 4 pers. til aftensmad)
2 dl quinoa (skylles godt og koges efter pakkens anvisning)
1 majs
1/2 avocado
1/2 rød peber
1 mozzarella
100 g edamame bønner (også kaldet soya bønner)

Dressing: Saft fra 1/2 citron og balsamico

 

  1. Lad den kogte quinoa køle af
  2. Kog majsen – ca. 7-10 min og skær dem fra stokken
  3. Skær avocado, rød peber og mozzarella i mindre stykker
  4. Bland de skårne grøntsager, majs og edame bønnerne med den kogte quinoa
  5. Hæld citronsaft og lidt balsamico over salaten og bland lige inden servering

quis1

quis2

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Laura 21 november, 2013 at 16:45

    Ej, den lyder lækkert og eftersom jeg har alle ingredienser skal den helt sikkert afprøves hurtigst muligt.
    Og så vil jeg høre hvordan det kan være at Laura allerede er hjemme fra udveksling? Jeg er bare nysgerrig da jeg pt selv er på udveksling i USA, men ikke skal hjem før jul :)

    • Reply Twin Food 22 november, 2013 at 13:54

      Hej Laura! Det lyder rigtig lækkert! :-)
      Laura’s ophold derovre skulle egentlig også først være sluttet til jul, men hun kom hjem før tid pga. personlige årsager.

  • Reply Laura 22 november, 2013 at 22:22

    Okay, det er jeg ked af at høre og det var skam slet ikke for at snage – troede bare hun måske var afsted på et andet slags program.
    Glæder mig til salaten – skal lige have købt nye avocadoer da jeg “kom til” at spise den sidste. Jeg er selv i Arizona og her får vi de lækreste avocadoer fra Cali ;) Det må Laura også have nydt godt af i SD! Kommer virkelig til at savne at alle avocadoer man køber bare er perfekte og lækre!

    • Reply Twin Food 25 november, 2013 at 08:48

      Det er helt i orden :)
      Ja så lækre avocadoer til utroligt billige penge – dem er der blevet nydt rigtig mange af ;-)!

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar