Nogle gange skal aftensmaden være ekstra nem, eller frokosten ekstra lækker ;-) Denne her quesadilla egner sig både til frokost og aftensmad, og kan faktisk også godt serveres på et brunch bord! Nu når vi begge får lækker, og alt for meget, frokost på vores arbejder, behøver vi ikke det store til aftensmad. Denne sandwich er perfekt, og tager ikke mere end 15 min at lave. I mellem pitabrødene er der avocado, spinatblade, mozzerella, æg og serranoskinke. Man kan pensle toppen med olie, inden den kommer i ovnen, det vil gøre den ekstra sprød :-)
Ingredienser (3 stk.)
3 pitabrød
3 avocadoer
3 mindre håndfulde spinatblade
3 æg
3 skiver serrano skinke
1 frisk mozzerella
- Skær pitabrødene helt over og læg bunden på et stykke bagepapir på en bageplade
- Skær avocadoerne i skiver
- Kom avocado skiverne på hver pitabrøds-bund
- Fordel derefter spinatblade og lav en slags rede i midten, hvor ægget kan være
- Slå æggene ud i en skål og “hæld” det derefter i hullet på pitabrødet
- Læg en skive serrano skinke henover og derefter frisk mozzerella
- Kom pitabrødets top på, og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 min, hvorefter de er klar til at blive spist
6 Kommentarer
Det blev min frokost i dag! Super lækre :-)
Dejligt at høre – de er så gode som frokost :)
Hold nu op, hvor ser det lækkert og let ud og så kan man jo vatiere dem i en uendelighed, knaldgod opskrift, Taaakkk!!:-)
Hvilke pitabrød bruger I? Hjemmebagte? :)
Det var med armene over hovedet at jeg satte de her banditter i ovnen, de så bare så gode og vellykkede ud! Men selv efter 20 min i ovnen ved 200 grader, var æggene langt fra færdige. Så brødet endte med at blive helt hårdt. Øv! Hvad kan jeg have gjort forkert?
Ej hvor ærgeligt. Det lyder lidt mærkeligt at der ikke er sket mere efter 20 min. ved 200 grader, det burde i den grad gøre ægget færdigt. Vi brugte alm. ovn, vi ved ikke om det kan være en forskel. Derudover kan det også afhænge lidt af hvilken ost man bruger, men meget ærgeligt at det ikke blev bedre, øv!