PUMPKIN PANDEKAGER –
Desserter, Morgenmad, Pandekager, Søde sager, Sundere alternativer

PUMPKIN PANDEKAGER

ppan2

ppan4

Hmm en omgang morgenmads pandekager er vidst et hit hos os alle. Specielt de dage hvor man har lidt ekstra tid og faktisk kan sidde og hygge med morgenmaden uden at skulle stresse over at skulle ud af døren. Sådan en dag blev de her græskar pandekager spist og det var en skøn morgen! Græskaret blev fundet i fryseren, lavet til puré, og blandet med æg, kanel, mel og vaniljesukker kom der en pæn lille stak. Til pandekagerne blev der lavet en creme af skyr, peanutbutter og kanel og videre drysset med hakkede mandler og kiwi. Det er en dejlig kombination med den syrlige kiwi, da det giver et lille pift til pandekagerne og cremen. Hvis kiwien skal erstattes kan det gøres af andre syrlige frugter og bær. Vi  er vilde med pandekager og med lidt græskar tilbage i fryseren kan det være at de her pumpkin pandekager skal laves igen ;)

 

Ingredienser (6-7  stk.)
150 g græskar puré (blendet kogt græskar – tager ca. 10 min at koge mørt)
1 æg
1 1/2 tsk kanel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
60 g sigtemel
50 g hvedemel

 

Tilbehør: Skyr rørt med peanutbutter og kanel drysset med kiwi eller andet frugt samt hakkede mandler

 

  1. Bland græskar puré med æg og pisk det gerne luftigt
  2. Tilsæt kanel, bagepulver, vaniljesukker og bland
  3. Tilsæt sigte – og hvedemel og bland til en tyk ensartet masse
  4. Placér små pandekager på en pande (ca. 1/2 dl.) og vend dem når de begynder at boble – steg dem gyldne på begge sider
  5. Anret pandekagen stakken med en klat skyr og drys med kiwi og hakkede mandler

ppan1

ppan5

ppan3

 

tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Bianca 18 november, 2013 at 11:30

    Nøjs hvor ser de lækre ud :) ærgerligt jeg ikke lige kan trylle græskar ud af fryseren. Må se at huske det næste år.

    • Reply Twin Food 18 november, 2013 at 20:41

      Ja det gælder om at skaffe sig et lager, men som der bliver skrevet kan du måske stadig finde Hokkaido ;)

  • Reply LLLisLis'lil*LieeLise 18 november, 2013 at 12:03

    Du kan da sagtens stadig købe hokkaido i butikkerne, Bianca :) men ja, det ser superlækkert ud!

    • Reply Twin Food 18 november, 2013 at 20:41

      Tusind tak – også for infoen ;)

  • Reply Agathe 18 november, 2013 at 15:12

    Mmm de ser gode ud! Jeg har faktisk selv et halvt hokkaido græskar liggende, men overvejer at smide det ud, for det andet halve gjorde min stavblender helt gul. Kan det mon undgås?

    • Reply Twin Food 18 november, 2013 at 20:43

      Tusind tak – du kan tro de var gode :)! Uh det lyder ikke rart med den gule farve. Vi bruger en mini hakker, som er af stål. Men måske du kan koge græskaret så mørt at du faktisk selv kan mose det med en gaffel :)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar