PIZZA MED TUNCREME –
Bagværk, Fisk, Pizza

PIZZA MED TUNCREME

tunp33 copy

Pizza.. pizza.. pizza… Mmmmmmm… Noget vi aldrig bliver trætte af, så det må i leve med kommer på bloggen i tide og utide ;-) Selvfølgelig ikke i samme udgave, men med de forskellige vi eksperimenterer med. Her har vi lavet en fuldkornspizza med fyld af tun blandet med ricotta, græsk yoghurt og kapers, der tilsidst er drysset med snack peber og blandede salatblade. Pizzaen har vi bagt på vores flittig brugte pizzasten – så bliver den så dejlig sprød. Hvis man bare sørger for at varme stenen nok op i forvejen, skal pizzaen ikke have meget mere end 10 min. Dette afhænger selvfølgelig af dejens tykkelse. Det er faktisk lidt forskelligt om vi har lyst til hel tynd sprød bund eller lidt tykkere og svampet bund. Denne her har vi lavet tynd og sprød – det var humøret til den dag ;-) Nu er foråret heldigvis på vej (det siger kalenderen hvert fald), hvilket også betyder lækre gril aftener, hvor vi helt sikkert skal grille pizzaer!

 

Ingredienser (2 mellem pizza)
125 gram ricotta
1/2-1 dl græsk yoghurt
1-2 dåser tun
Lidt citronsaft
Kapers
salt og peber
Blandet salat eller rucola og snackpeber
Chiliflager og tørret basilikum til at drysse over inden den skal i ovnen

Lav pizzadej ligesom her

  1. Lav pizzadejen ligesom på linket ovenover
  2. Bland tun, græsk yoghurt og ricotta i en skål. Tilsæt også hakkede kapers
  3. Smag til med salt, peber og citronsaft
  4. Rul dejen ud og fordel tuncremen ovenpå
  5. Drys med chiliflager og tørret basilikum inden den bages i ovnen ved 250 grader i 10-15 min
  6. Når pizzaeren er færdige kan man komme salatblade på toppen sammen med snackpeber

tunp11

tunp22

 

tidligere indlæg næste indlæg

3 Kommentarer

  • Reply Gloria D. 8 april, 2013 at 15:40

    Det lyder mega lækkert og tilmed nemt. Yes mand. Det er noget jeg kan lide. Jeg stod faktisk med et hul i madplanen, så dette er helt perfekt!! Vil jeg glæde mig til. Tak for at udfylde madplan hullet:)

    • Reply Twin Food 8 april, 2013 at 16:39

      Dejligt at høre, Gloria! :-)! Det var super godt, vi håber det falder i god smag på madplanen!
      KH

  • Reply 6 OPSKRIFTER JEG GERNE VIL PRØVE | Wewonder 28 oktober, 2014 at 07:32

    […] Twin-food topper afgjort listen over mine yndlings madblogs. Maden er nem, lækker og budgetvenlig. Også her er billederne værd at nævne. Jeg har efterhånden prøvet en del af deres opskrifter og hver evig eneste gang, har det været et hit. En af mine favoritter er den her pizza med tuncreme. De fleste som kender mig, i den virkelig verden, kender også til min kærlighed til Pizza. De kender nok også til min frygt for at indtage fisk. Det eneste fisk jeg spiser er tun. Fisk skal man jo have og derfor har jeg også tun på menuen et par gange om ugen. Med andre ord; den her pizza er en perfekt kombi for mig. Opskriften fines HER. […]

  • Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar