PÅSKEÆG MED OREO –
Højtider, Søde sager

PÅSKEÆG MED OREO

Påsken nærmer sig med små skridt og i weekenden havde vi tid til at begive os ud i hjemmelavede påskeæg. Det blev til lidt forskellige, blandt andet de her med oreo-creme cheese-mousse. Inspirationen til fyldet stammer fra indlægget med små oreo trøfler. Moussen består hovedsageligt at oreo’s, levevis natural flødeost og lidt lakridssirup. Den blev stilt i køleskabet natten over hvilket gjorde det lidt nemmere at rulle æg i den størrelse man nu synes. Rul og form med håndfladerne – så bliver de pænest uden finger mærker. Vi lavede lidt forskellige størrelser. Fyldet kan godt være en anelse tungt, så det blev i overkommelige mundfulde. De blev overtrukket med hvid chokolade og pyntet med hakkede pistacienødder eller chokolade-streger. Udover disse påskeæg blev det også til påskeæg med marcipan og hjemmelavet nougat.

 

Ingredienser til oreo mousse (en god portion påskeæg):

1/2 bøtte levevis natural flødeost
150-200 gram Oreos
Hvid chokolade til overtræk – lidt mørk eller lys til streger
Sød lakridssirup (Vi brugte den fra Aalborg Chokoladen)
Hakkede pistacie nødder til pynt

Blend alle Oreos’n meget fint i en blender og bland det med flødeosten i en skål. Tilsæt passende mængde af lakridssiruppen. (det blev nok ca. 1- 1 1/2 tsk). Stil massen på køl i nogle timer eller natten over.

Form passende størrelse æg og lad dem hvile på et skærebræt i køleskabet til de har sat sig.

Dyp dem i hvid chokolade og drys med den hakkede pistacie inden chokoladen tører, så den stadig kan hænge ved. Når chokoladen er tør (efter lidt tid i køleskabet) kan der laves streger med den mørke chokolade.
tidligere indlæg næste indlæg

15 Kommentarer

  • Reply SoM 27 marts, 2012 at 13:06

    Hold nu fest hvor ser/lyder det lækkert – det skal prøves..! :)

    • Reply Laura og Christine 27 marts, 2012 at 17:46

      Tusind tak! De er så gode, og specielt et hit her til påske :-)

  • Reply Caroline 27 marts, 2012 at 13:41

    Wauw! Åh hvor ser det skønt ud :)

    Kærligst

    • Reply Laura og Christine 27 marts, 2012 at 17:47

      Tusind tak Caroline, de er slet ikke til at holde fingrene fra :)

  • Reply noerrebro 28 marts, 2012 at 09:38

    Sender straks videre til min Oreo-elskende søster :) (Og lokker hende til at lave dem sammen med mig!)

    • Reply Laura og Christine 28 marts, 2012 at 11:56

      God idé- Hvis hun elsker Oreos, vil hun helt sikkert også elske de her æg ;-)
      God dag i det flotte vejr!

  • Reply Kirsten@My Kitchen in the Rockies 1 april, 2012 at 18:27

    What a lovely idea! They look great, too.

  • Reply Anonym 21 marts, 2013 at 19:45

    Hvor mange påskeæg bliver der cirka ud af en portion? :)

    • Reply Twin Food 21 marts, 2013 at 20:59

      Det afhænger jo lidt på størrelsen, men vi vil skyde på en 15-20 stk. :-)
      Ha en god aften!!

  • Reply PÅSKE HOS TWINFOOD | Twin Food 24 marts, 2013 at 11:40

    […] Påskeæg med oreo […]

  • Reply Louise 18 marts, 2015 at 21:40

    Hvor store var æggene ca.? :)

    • Reply Twin Food 19 marts, 2015 at 08:40

      Uh det kan vi ikke helt huske, men de var ikke helt vildt store, nok omkring 2 cm. i længden ;)

  • Reply Katrine 2 april, 2015 at 20:49

    Nu har jeg lige lavet dem men uden lakridsen og med dulce de leche i midten. jeg blandede jeres opskrifter lidt da jeg ikke kan lide marcipan, og ikke lige havde noget lakrids, men de er stadig blevet super gode! MUMS siger jeg bare :D

    • Reply Twin Food 2 april, 2015 at 21:11

      Ej hvor skønt at høre, det lyder som et mega lækkert påskeæg :)
      Rigtig god påske!
      KH

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar