NEMME MORGENBOLLER MED ET TWIST AF SYDNEY –
Bagværk, Brød, Frokost, Livet i Sydney, Til madpakken

NEMME MORGENBOLLER MED ET TWIST AF SYDNEY

Så fik jeg endelig gang i lidt til bloggen, og jeg kan vidst godt sige allerede nu at det nok desværre ikke bliver meget jeg får lagt ind. Dog skulle der bages lidt til madpakken, og det blev med udgangspunkt i de nemme morgenboller, og så med lidt ingredienser her fra Sydney (som man selvfølgelig også kan få hjemme) Desværre er den fuldkornshvedemel man kan få her, ikke særlig fuldkornsagtig, og det er faktisk det groveste jeg indtil videre har fundet. Nå men der blev brugt lidt af det der nu var købt ind til de første dage, hytteost, list müesli, solsikkekerner, tørgær og ellers de generelle ting som salt, mel og vand. Indtil videre er tiden gået med ture til Coogee Beach, campus, hygge i huset, opstart, osv. På mandag starter skolen og det bliver spændende! 

 

 

Ingredienser (18 madpakke boller)
1 pk. tørgær
125 ml. hytteost
100 ml. müesli
125 ml. solsikkekerner
Salt
Fuldkornshvedemel
Hvedemel
ca. 1/2 liter vand
    1. Røg gæren ud i vanden og tilsæt derefter hytteost, müesli, salt og solsikkekerne

 

  • Tilsæt melen lidt efter lidt og ælt tilsidst dejen grundigt
  •  Stil dejen til hævning natten over i køleskabet
  • Klat 18 boller ud på bagepapir og bag dem ved 230 grader i ca. 15 min
  • I min madpakke blev der putte hytteost, salat og skinke :-)

 

 

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Michelle 11 juli, 2012 at 09:56

    Kender to som også har været på studieophold i Sydney, og de havde også problemer med at opspore de forskellige meltyper i ordentlig kvalitet, som vi kender dem her hjemme. De fortalte også, at australierne lavede lidt grin med dem, fordi de lavede det her sunde brød – altså ganske almindelige boller og rugbrød, som vi danskere jo ofte selv laver.. Skørt :')

    • Reply Laura og Christine 16 juli, 2012 at 02:49

      Ja det er altså mærkeligt, har været heldig at finde noget rugmel nu, men det kostede så også 50 kr. for 1 kg, så det skal der spares på ;-)

  • Reply Marian N. Larsen 11 juli, 2012 at 15:18

    Coogee Beach er så hyggeligt. I Wollies har de sådan et helsekost område. Det er nok der du skal se efter fuldkornsmelsorterne.

    NYD SYDNEY! jeg får hjemve!

    • Reply Laura og Christine 16 juli, 2012 at 02:50

      Ja det er så dejligt! Tusind tak Marian, fandt også en anden helse med lidt rugmel, det er en god start ;-)
      Jeg kan sige dig at det bliver nydt – her er fantastisk!!

  • Reply TrineK 14 juli, 2012 at 15:12

    Hvor ser de lækre ud.
    Men hvor meget vand skal der til?

    • Reply Laura og Christine 14 juli, 2012 at 22:55

      Ca 1/2 liter – det havde jeg vist glemt at skrive til, hehe. Det er meningen at dejen skal være klistret :-)!

  • Reply Anonymous 23 august, 2012 at 00:33

    Hejsa

    Ser lækre ud:-)
    Må jeg have lov spørge hvor mange g.mel der skal i af hver slags mel?

    KH.Marianne

    • Reply Laura og Christine 23 august, 2012 at 06:05

      Hej Marianne!
      det er lidt svært at vurdere, da jeg bare gør det på slump, men prøv omkring 3 dl fuldkornshvedemel (eller rugmel) og ja hvedemel har jeg svært ved at sige, måske omkring 9 dl. Dejen skal være meget klistret og lige akkurat kunne blandes med en ske med den mængde hvedemel man tager i. Håber det kunne hjælpe lidt :)

      Kh Christine

    Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar