MUFFINS MED CITRON OG BIRKES –
Bagværk, Desserter, Søde sager

MUFFINS MED CITRON OG BIRKES

De her lækre citronmuffins stammer fra et mad og bolig blad vi faldt over i weekenden da vi var i sommerhus. I anledning af at der kom gæster til frokost ville vi bage lidt sødt til kaffen og det faldt altså på de her små krabater. De er dejlig friske med en svag smag af citron og et lækkert knas fra de blå birkes. De blå birkes giver desuden kagen et super hyggeligt look, for når man åbner kagen er den fyld af små forvirrede birkes – meget sødt! I glasuren på muffins’ne er der også tilsat lidt citronsaft. Al citronen er i meget fin balance, der er nemlig ikke noget der er for surt, men mere som et lille frisk pust til kaffen – selvom det selvfølgelig også er en kage. Men de er mere friske end en omgang tung chokolade kage, hvilket er rart oven på en stor frokost!

Ingredienser (12-14 stk.)
115 g. smør v. stuetemperatur
150 g. sukker
2 æg
195 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
2 ½ tsk. blå birkes
Skal fra to citroner
¼ tsk. salt
1 ¼ dl. kærnemælk
2 spsk. citronsaft
1 ½ tsk. vaniljesukker

 

Glasur

Flormelis
1 1/2 spsk. citronsaft
Lidt revet citronskal til pynt på toppen

 

  1.  Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse
  2. Tilsæt de to æg lidt af gangen og pisk godt
  3. Sigt melet og bland det sammen med bagepulver, natron, birkes, citron skal og salt i en anden skå
  4. Tilsæt kærnemælk og melblandingen til smørmassen lidt af gangen og rør det godt sammen
  5. Tilsæt herefter vaniljesukker og citronsaft og rør det sammen
  6. Fyld muffinsformene ca. ¾ op og bag dem i ovnen i 20 min ved 175 grader. Afhængig af størrelsen kan det være de skal have mere eller mindre, men mærk’ efter med en gaffel
  7. Lad muffins’ne køle af, hvor du i mens kan blande flormelis og citronsaft til en lidt tyk glasur, som smøres over de afkølede muffins. Pynt med frisk revet citronskal
tidligere indlæg næste indlæg

15 Kommentarer

  • Reply Johanne 21 januar, 2013 at 11:12

    Uh, sådan noget har jeg smagt før! Det er vildt lækkert!

    http://www.johanneblog.dk

  • Reply Anonymous 22 januar, 2013 at 12:17

    De ser bare vildt gode ud :)

  • Reply Anonymous 23 januar, 2013 at 22:32

    I har vist glemt og skrive hvor mange grader de skal have i ovnen?

  • Reply Anonymous 23 januar, 2013 at 23:00

    Pyha, så havde jeg gættet lige nøjagtig rigtig – jeg har dem i ovnen nu. Tak for opskriften!

  • Reply Laura og Christine 24 januar, 2013 at 16:19

    Hehe – vi håber du synes om dem!! :)

  • Reply Julie 31 januar, 2013 at 17:40

    Mmm, hvor ser de bare lækre og indbydende ud! Dem kunne jeg godt sætte tænderne i ;-)

    • Reply Twin Food 31 januar, 2013 at 22:01

      Tusind tak Julie ;-) De var super lækre!!

  • Reply Lækker opskrift | lookforthesign 15 marts, 2014 at 08:13

    […] bare virker hver gang! Citronmuffins! Nam! Opskriften finder du her hos […]

  • Reply Camilla 27 oktober, 2014 at 14:47

    Hvor ser de gode ud – ved I om de kan fryses inden man putter glasur på? :-)

    • Reply Twin Food 29 oktober, 2014 at 09:41

      Vi har ikke prøvet det, men vi vil skyde på at det ikke er noget problem :)

  • Reply Anonym 29 oktober, 2020 at 19:33

    Er det alm ovn eller varmluft?

    • Reply Twin Food 2 november, 2020 at 11:10

      Alm. ovn :-)

    Skriv et svar til Camilla Slet kommentar