KYLLINGESALAT –
Frokost, Kylling, Nemme hverdags retter

KYLLINGESALAT

kylsal2

Vi har spist lidt mere kyllingesalat på det sidste end vi plejer. Det skyldes dels at det smager ret godt, men også at der er blevet lavet lidt mere hel-kylling, end der plejer. Når man er to mand til en omgang hel-kylling, er man næsten garanteret rester og her synes vi at en omgang kyllingesalat er helt fantastisk. Ved at pifte kyllingen op med lidt forskellige ingredienser bliver der nemt en god stor portion. En hel-kylling kan altså give mad til en del dage – rigtig lækkert og ikke mindst billigt! Kyllingen er her blevet blandet med valnødder, tranebær, æble, karry og creme fraiche. Vi har spist den i en rugbrødspanini men den kan også sagtens benyttes i en alm. sandwich, til en omgang pasta, couscous eller bulgur. Hvad plejer I at bruge Jeres kyllinge-rester til?

Ingredienser (1 stor portion)

400 g kylling (rester eller andet kogt/stegt kyllingekød)

1,5 dl valnødder

1 æble

1 dl tranebær

2 spsk grov sennep

1 spsk karry

500 g creme fraiche

Salt og peber

Til servering: rugbrød, karse og ruccola

  1. Skær kyllingen og æblet i mindre tern og hak valnødderne
  2. Bland kylling, hakkede valnødder, æble, tranebær med sennep, karry og creme fraiche
  3. Smag til med salt og peber

kylsal3

kylsal1

tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply Caroline Hessner 23 marts, 2015 at 17:55

    Hold da op det ser lækkert ud! Er de blevet ristet eller?
    Hvis jeg har rester af kylling kommer det i madpandekager, det er total uinspirerende men nemt ;)

    • Reply Twin Food 24 marts, 2015 at 07:18

      Tusind tak :) Er lidt i tvivl om det er kyllingen du spørger om er blevet ristet? Men den er bagt i som helkylling i ovnen. Hvis det er rugbrøds stykkerne, så er de blevet ristet i en panini maskine ;)
      Madpandekager er altid god reste-mad :)

  • Reply GrethGret 24 marts, 2015 at 08:43

    Jeg bruger mine kyllingerester til tarteletfyld (rigtig mormormad. Kan nemt piftes op med grønne asparges, når sæsonen er til det)

    Jeg gemmer også kogt eller stegt kylling i mindre portioner i fryseren, så kan det give fyld til en gang syndig nachos.

    • Reply Twin Food 25 marts, 2015 at 18:56

      Åh ja tarteletter, det har vi faktisk aldrig lavet selv, måske det skulle være næste gang ;)
      Og nachos – det er SÅ lækkert med kylling til. God idé at gemme det i fryseren!
      Tak for de gode fif :)

  • Reply Danika Maia 24 marts, 2015 at 13:43

    That looks great! Tuna is so easy though I always find myself just making a tuna salad sandwich instead. Need to move away from the cans!

    • Reply Twin Food 25 marts, 2015 at 18:57

      Thanks!! We know the feeling ;)

  • Reply Marie 24 marts, 2015 at 18:14

    Hvor ser det bare lækkert ud :P
    Hvor er jeres smarte paninigrill fra? Har ofte tænkt på det, men har aldrig fået spurgt ;)

    • Reply Twin Food 25 marts, 2015 at 18:58

      Tusind tak :)
      Det er et nyt et fra Tefal, og der kommer faktisk en konkurrence på bloggen i morgen, hvor du har mulighed for at vinde et magen til :)

  • Reply Catrine 2 april, 2015 at 11:07

    Hvor mange procent fedt er der i den cremefraiche I benytter? Er bange for om kyllingesalaten måske bliver for tynd hvis man vælger en af de magre

    • Reply Twin Food 2 april, 2015 at 21:11

      Vi brugte en på 9% og det gik helt fint :)

    Skriv et svar til Marie Slet kommentar