KYLLINGEBURGER –
Burger, Frokost, Kylling

KYLLINGEBURGER

kylb3

Kylling er noget af det, der er mest af i vores fryser, det var altså sådan en pose der forleden blev hevet op, da aftensmaden skulle besluttes. Det er lidt nemmere at beslutte sig for en aftensmad, når en af hovedingredienserne er bestemt – ellers kan det tage 100 år ;-)! Valget faldt på en kyllingeburger, da der i forvejen i køkkenet var lavet boller. Bøfferne kan krydres med en masse forskellige krydderier og her har vi valgt at tilsætte vores yndlings kyllinge-krydderi – nemlig tandoori! Kyllingebøfferne blev blendet med blandt andet hytteost og lidt havregryn.

Vi serverede bøfferne i en gulerodsbolle sammen med masser af tzatziki og blandet salat – en rigtig lækker og fedtet burger, men altså ikke fedtet på den usunde måde ;-)! Hvis man ikke ønsker en burger, kan man sagtens servere en salat og fx ovnbagte kartofler til kyllingebøffen.

 

Ingredienser (4 bøffer)
150 g kyllingefilet
1 løg
1 spsk tandori krydderi
1 spsk hytteost
evt. lidt havregryn (1/2 dl)

salt og peber

Tilbehør: Burgerbolle, tzatziki og blandet salat

  1. Skær løget i mindre stykker og blend det sammen med kyllingefileten til en tyk fars
  2. Bland derefter hytteost, tandori samt salt og peber i blandingen
  3. Hvis ikke “farsen” er fast nok, så tilsæt lidt havregryn
  4. Lad den stå i køleskabet i 1/2 times tid
  5. For 4 bøffer af farsen og steg dem på panden på begge sider
  6. Servér i en burgerbolle med tzatiki og blandet salat

kylb1

kylb2 kylb4 copy

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply Anna 24 april, 2013 at 11:44

    Ej hvor det bar lyder lækkert. Har aldrig tænkt på at blende kyllingefiletten, men er overbevist om, at den bliver noget mere lækker end med den hakkede kyllingefars som man kan købe.. Må jeg prøve:)

    • Reply Twin Food 24 april, 2013 at 22:05

      Ja det har du nemlig helt ret i ;-)! Lidt lækre når man ved præcis hvad der er i! :)

  • Reply Flittig læser 24 april, 2013 at 12:30

    Hej Laura og Christine

    Mmmm.. De ser virkelig lækre ud. Dem tror jeg lige jeg laver til aftensmad i aften. Har aldrig smagt kyllingeburger før, så det er vel ved ar være på tide. Især frister de billeder der… Tak for tippet.

    Bliv ved med at lave mad, jeres opskrifter er fantastiske!

    Kh flittig læser

    • Reply Det er mig ovenover 24 april, 2013 at 21:03

      Jeg har lige lavet dem. Havde ret meget problemer med at blende kyllingen, men det var klart det hele værd. Jeg blev nødt til at anvende paprika i stedet for tandori… Men de blev også rigtig gode, trods besværet.

      Jeg synes egentlig de smager meget af frikadelle, men i en mildere, lettere udgave. Det er ret lækkert synes jeg…

      De gulerodsboller der… De SMAGER HIMMELSK! Elsker dem! Det er kun anden gang jeg laver dem – men hold da op hvor er de gode. ELSKER dem virkelig!

      Nå, men i hvert fald: Tak for en vidunderlig blog endnu en gang.

      Kh Flittig læser…. Igen :-)

      • Reply Twin Food 24 april, 2013 at 22:13

        Hej Flittig læser ;-)

        Vi er glade for at du kunne lide bøfferne og ja de kan godt minde lidt om frikadeller ;-) Hvis man vil kan man jo tilføje krydderi, så de ikke kommer til at smage helt ligeså meget som frikadeller.

        Hehe og dejligt du også kan lide gulerodsbollerne, dem er vi også stor fan af herhjemme! :)

  • Reply Matilde 24 april, 2013 at 18:20

    Hold op hvor ser de lækre ud! De skal i hvert fald hurtigst muligst prøves :-) Er der en speciel grund til I ikke anvender kyllingefars?

    • Reply Twin Food 24 april, 2013 at 22:08

      Tusind tak Matilde – de var også meget lækre :)! Vi havde ikke noget kyllingefars, så derfor blev det lavet selv i stedet, så vi slap for at gå ned og handle ;-)!

  • Reply Susann Romy 25 april, 2013 at 08:38

    Hvor ser den burger god ud! Især bollen, den kan altså godt konkurrere med en burgerbarbolle :-) Og lækkert med tzatziki som tilbehør!

    • Reply Twin Food 26 april, 2013 at 19:50

      Tusind tak, Susann! Ja de boller var bare super lækre og svampede! :-) Og så kan vi bare spise tzatziki til alt ;-)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar