KNASENDE MUFFINS MED KANEL OG MARCIPAN –
Bagværk, Desserter, Søde sager

KNASENDE MUFFINS MED KANEL OG MARCIPAN

knasm3

Der har rigtig længe ligget en rulle filodej i fryseren og der er næsten lige så længe blevet tænkt over hvad der dog skulle gøres med “den” hvis ikke det skulle være de klassiske forårsruller. Det blev til nogle skønne knasende muffins med kanel og marcipan – meget lette og ikke fyldte med en masse fedt. Filodejsrullen blev klippet i strimler til noget der ligeså godt kunne være frisk pasta. De blev vendt med mandler, kanel, honning og marcipan og herefter “mast” i muffinsforme. De blev spist som dessert med friske figner og en pisket (købt) vaniljecreme, der sagtens kan udskiftes med flødeskum, creme fraiche eller skyr. Da muffins’ne ikke er specielt søde var det en god kombination med den søde vaniljecreme uden at det blev for meget.

Ingredienser (12 stk)
1 pakke filodej (400 g)
40 g mandler
100 g marcipan
1 tsk kanel
1/2 dl flydende honning

Tilbehør: Creme fraiche, vanilje creme eller flødeskum

 

  1. Skær filodejen i strimler med en tykkelse på 1-1,5 cm., så det kommer til at ligne frisk pasta
  2. Rist hakkede mandler på en pande sammen med kanel
  3. Bland revet marcipan (gem lidt til senere), ristede mandler og flydende honning med filodejsstrimlerne indtil det hele er godt fordelt
  4. Fordel de krydrede strimler i muffinsforme (pres det gerne lidt ned) og drys med det sidste revne marcipan
  5. Bag muffinsne i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min til overfladen er gylden og sprød
  6. Servér med creme fraiche, vanilje creme eller flødeskum

knasm2

knasm1

knasm4

 

– Christine

tidligere indlæg næste indlæg

10 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 21 oktober, 2013 at 09:39

    Hold op, de lyder så lækre! Elsker marcipan i alle afskygninger, og med friske figner + evt en gang skyr/cremefraiche on the side, så er jeg sikker på, jeg ville være ubetinget fan.

    – Anne

    • Reply Twin Food 23 oktober, 2013 at 20:52

      Tusind tak, Anne :)! Vi er også selv helt vilde med marcipan ;)

  • Reply hvadskalvibage/Mette 21 oktober, 2013 at 10:48

    Nogle gange skal der bare ikke meget til at få et lækkert slut resultat. Og hvis marcipan er en af ingredienserne går det næsten aldrig galt :-)

    • Reply Twin Food 23 oktober, 2013 at 20:52

      Du har helt ret, få ingredienser og super simpelt kan sagtens give smukke resultater :)

  • Reply Sanni Leth 21 oktober, 2013 at 20:47

    Ej en funky opskrift, den må helt sikkert prøves! Ser vildt lækkert ud :D

    • Reply Twin Food 23 oktober, 2013 at 20:53

      Tusind tak – vi håber den falder i god jord ;)

  • Reply Marian 22 oktober, 2013 at 07:37

    Nøj hvor er de flotte! Mums!

    • Reply Twin Food 23 oktober, 2013 at 20:57

      Tusind tak, Marian ;)

  • Reply Hanna 30 oktober, 2013 at 12:50

    Disse kunne måske bruges til lækre yoga julekager – vil lige prøve. Synes I gør det ualmindeligt stærkt og godt!

  • Skriv et svar til hvadskalvibage/Mette Slet kommentar