ICED CARAMEL LATTE –
Drikke

ICED CARAMEL LATTE

I går eftermiddag, da jeg kom hjem fra Tangkrogen hvor Food Festival holder til, havde jeg sådan lyst til en iskaffe. Vejret var faktisk rigtig fint, det blæste en del, men solen var der og der var så hyggeligt at gå rundt på Tangkrogen. Der blev indtaget en masse forskellige lækre smagsprøver, var specielt fan af chokolade boden! :-) Nå tilbage til iskaffen, for den var også rigtig lækker. Jeg havde købt en karamel sirup i løbet af ugen, netop til brug i kaffe. Da der var lidt kold kaffe i køleskabet, var det super hurtigt at mikse denne is-karamel-kaffe sammen. Det eneste man skal bruge er kold kaffe, mælk, isterningen og karamel sirup. Alt efter hvor kraftig man ønsker karamelsiruppen skal smage, kommer man bare denne i. I dag skal jeg igen ned på Tangkrogen og nyde alt den lækre mad  – der er så mange boder, hvor man også kan købe vildt lækre ting! I går købte jeg nogle havtorn, som jeg vil bruge i salat de kommende dage.

 

Ingredienser (2 mindre glas):

250 ml kold kaffe
300 ml mælk
5 isterningen

smag til med karamel sirup (ca. 3-4 tsk)

  1. Sørg for at kaffen er kold når den bruges
  2. Bland mælk med karamel sauce og skum det op – brug evt en stempelkande og tag stemplet hurtigt op og ned, så får man fint mælkeskum
  3. Hæld mælken over den kolde kaffe. Smag om der skal mere karamel i
  4. Tilsæt isterningerne
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Anonymous 8 september, 2012 at 17:19

    Vildt flotte billeder hvor ser den lækker ud!! :)

  • Reply Line 9 september, 2012 at 08:54

    Har aldrig tænkt over det, men god idé at tilføje lidt karamel!

    • Reply Laura og Christine 9 september, 2012 at 09:58

      Det er også for nylig jeg fandt ud af at det var lækkert! :-)

    Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar