HYTTEOST PANDEKAGER MED SOLTØRREDE TOMATER OG BASILIKUM –
Hovedretter, Pandekager, Tilbehør, Vegetar

HYTTEOST PANDEKAGER MED SOLTØRREDE TOMATER OG BASILIKUM

Efter at jeg havde lavet ricotta bøfferne, kom min mor på den idé, at man da sikkert kunne lave noget lignende, bare med hytteost. Den tanke havde jeg slet ikke tænkt, men i går aftes blev der lavet hytteost pandekager i mit køkken. Vi kan også kalde det en hytteost bøf, for tror faktisk slet ikke at denne ville være dårlig i en burger! Hytteost blev blandet med det der lige var i lejligheden og det blev til hvidløg, æg, soltørrede tomater, lidt basilikum, mel, salt og peber. Næste gang jeg laver dem, vil jeg nok tilsætte lidt mere mel, for de flød lidt ud til at starte med. Man skal også passe på med ikke at tilsætte for mange soltørrede tomater, da smagen af dem godt kan blive for dominerende. Pandekagerne blev bagt i ovnen og jeg vendte dem først, da jeg var sikker på, at de var helt stivnet – så går de ikke i stykker. Man kan selvfølgelig tilsætte lige hvad man føler for til disse pandekager. Jeg synes de blev ret vellykkede hvis jeg selv skal sige det :) Min kæreste og jeg spiste pasta til, men ellers kan man også lave en lækker salat!

 

Ingredienser (giver ca. 5 stk):

300 gram hytteost
2 æg
1 fed hvidløg
3 stk soltørrede tomater
1 lille håndfuld basilikum
1 dl mel
Salt og peber

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Hvis den virker for flydende, så kom lidt ekstra mel i
  3. Lav små klatter på et stykke bagepapir, hvor der er smurt med lidt smør
  4. Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader – vend dem efter 10 (de skal helst have fået lidt farve på begge sider)
  5. Spis dem med ønsket tilbehør fx pasta eller en lækker salat
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 26 august, 2012 at 11:13

    De ser jo intet mindre ned fantatiske ud! Elsker hytteost, og gode på proteiner må de også være! Også i ovnen, elsker når det er lidt nemt! Tusind tak for ånd en dejlig kreativ bøf/pandekage! Ha en smuk søndag

    • Reply Laura og Christine 27 august, 2012 at 08:00

      Ja, jeg kan også godt lide når det er nemt, og når der ikke er for meget opskrift ;) Tusind tak for din søde kommentar!

  • Reply Anonymous 26 august, 2012 at 12:03

    Hvor ser de lækre ud! De skal prøves.

  • Reply Christine Bonde 26 august, 2012 at 13:17

    Holy moly det lyder lækkert! Jeg tror jeg prøver dem i aften :-)

  • Reply Anne au Chocolat 26 august, 2012 at 22:26

    Namnam nam nam nam og NAM :-)

  • Reply Maja 31 august, 2012 at 22:11

    De ser sindssygt lækre ud, Twins! Jeg tror pludselig, at jeg er nødt til at lave natmad i dag ;)

  • Reply Olivia 2 september, 2014 at 19:01

    Mums – hvor smagte de bare godt! Lavede dem som tilbehør til fiskefrikadeller. Pandekagerne klædte fiskefrikadellerne rigtig godt. Ihvertfald ikke sidste gang de bliver lavet. Jeg er fan! :D

    • Reply Twin Food 3 september, 2014 at 08:14

      Tusind tak for den positive kommentar – det er så dejligt at høre :)!

    Skriv et svar til Maja Slet kommentar