GULLASCH A LA TWIN FOOD –
Kød, Nemme hverdags retter

GULLASCH A LA TWIN FOOD

Gullasch er en ret der minder os utrolig meget om skiferie. Den blev lavet i forrige uge derhjemme. Når vi er på skiferie, plejer vi selv at have madpakke med ud på bjerget. Der har dog været gange, hvor frokosten er blevet indtaget på en restaurant, og her er gullasch blevet smag en del gange. En lækker ret, som varmer her i den kolde tid. Vi havde oksekød i fryseren som skulle bruges og derudover kom der også pastinak og kartoffel i retten. Saucen blev smagt til med masser af paprika, timian, hvidløg, salt og peber. Til retten serverede vi et grydebrød med rosmarin – iøvrigt vores første forsøg på grydebrød, som kommer på bloggen :-)

Ingredienser (4 personer):
600 gram oksekød (skåret i tern)
3-4 kartofler
3-4 pastinakker
4 tomater
1 1/2 løg
3 fed hvidløg
1 spsk paprika
2 spsk timian
3 laurbærblade
500 ml vand
1 dåse stor tomatpuré
Salt og peber
  1. Hak løg og skær tomater i tern
  2. Kom lidt olie i en gryde og svits kødet mørkt
  3. Tilsæt hvidløg og paprika og lad det stå og stege i 5 minutter
  4. Tilsæt timian, løg, tomater, tomatpuré, laurbærblade, vand, salt og peber
  5. Lad retten stå og simre i minimum 2 timer. I mens kan kartofler og pastinak skæres i tern
  6. Smag til med salt og peber
  7. Efter to timer tilsættes kartofler og pastinak – lad retten koge i ca. 30 minutter eller til kartofler og pastinak har ønsket konsistens

 

tidligere indlæg næste indlæg

3 Kommentarer

  • Reply Anna-Nathalie 1 februar, 2013 at 15:16

    Mmmh gullash er altså abre godt det er! :D

    • Reply Twin Food 2 februar, 2013 at 09:03

      Det er så lækkert, og så minder det om ski :-)

  • Reply GRYDEBRØD MED ROSMARIN | Twin Food 3 februar, 2013 at 09:26

    […] blev ændret lidt. Vi føjede bl.a rosmarin til toppen af brødet, da vi skulle bruge det til vores gullasch. Har i prøvet at lave grydebrød, med noget sjovt i brødet eller på toppen!? :-) Ingredienser […]

  • Skriv et svar til Anna-Nathalie Slet kommentar