“GO PROTEIN” BURGER –
Burger, Glutenfri, Kød, Nemme hverdags retter

“GO PROTEIN” BURGER

goprob2

Ideen til denne burger er taget med hjem fra USA, der som en stor overraskelse faktisk godt kan lave lidt sundere alternativer ;-). Inde på de fleste kendte burger steder kan man i stedet for bollen få salat puttet omkring sin bøf. Vi synes godt, at salaten kan være kedelig herhjemme for tiden, og er næsten dårlig inden vi er hjemme fra supermarkedet – hvis nogle af jer har tricks, så del dem endelig :-). I stedet har vi puttet et spidskålsblad omkring vores bøf med ost, tomat, agurk, guacamole, løg og ketchup. Vi synes det er svært at slå en burger i en hjemmelavet god bolle, men denne her kommer tæt på, og er et godt alternativ for glutenallergikerer eller for dem, der bare ikke spiser eller har lyst til særlig meget brød. Spidskålsbladene er ret stive i det, og kan godt knække undervejs, det skader nu ikke smagen, men iceberg salat blade kan også sagtens bruges :-).

 

Ingredienser (2 burgere):
250 gram hakket oksekød
Et par skiver lækker ost
2 store blade spidskål
1 tomat
1/2 løg
3-4 skiver agurk til hver burger
En smule guacamole (hvis man alligevel har et par modne avocadoer der skal bruges)
Ketchup

 

  1. Lav bøffen på panden i lidt smør/olie og kom osten på når den er ved at være færdig
  2. Skær tomat, agurk og løg i skiver
  3. Tag to blade af et spidskålshoved uden at de går i stykker
  4. Lav burgeren i spidskålsbladet og byg den op som ønsket

 

goprob4

 

 

 

 


goprob3

 

goprob1

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Caroline 1 december, 2013 at 13:44

    Hvis i gerne vil have jeres salat holder lidt længere så prøv at vask og tør det hele så godt I kan og så put det i et lufttæt glas med et stykke køkkenrulle i låget . Hvis køkkenrullen efter et par dage er fugtig skal den skiftes :) Jeg synes det har virket helt pænt her i hvert fald . Og hovedsalat, romaine eller andet holder som regel længere end iceberg . Jeg kan godt holde liv i det i et par uger med glas metoden :)

    • Reply Twin Food 2 december, 2013 at 09:35

      Kære Caroline, tusind tak for at dele dit trick med salaten, det skal vi helt sikkert prøve. Det er så irriterende hvis man tror man har salat i køleskabet til madpakken og det så bare er helt slattent. Det lyder helt vildt med et par uger – så længe har salat aldrig holdt herhjemme ;-)!

  • Reply Tina HTToffbTTeckTina 1 december, 2013 at 18:02

    Skøn sund burger uden brød, det kan jeg lide:-)

    Glædelig juletid.

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    • Reply Twin Food 2 december, 2013 at 09:39

      Lige præcis, Tina!
      vi synes også den var et hit :)

    Skriv et svar til Caroline Slet kommentar