GNOCCHISALAT MED TRANEBÆR OG BLÅ OST –
Frokost, Hovedretter, Nemme hverdags retter, Tilbehør, Vegetar

GNOCCHISALAT MED TRANEBÆR OG BLÅ OST

salat-med-gnocchiVi elsker gnocchi, både hjemmelavede og dem som man kan købe. Derfor røg der også en pose i indkøbskurven, sidst vi faldt over en. De blev brugt til denne salat, som blev sammensat af en masse lækre sager. Gnocchi’erne blev stegt på panden sammen med valnødder og derefter blev de to ting vendt sammen med tranebær, salat, løg og blåost. Den blåost kan godt virke lidt farlig for nogen, men det gav virkelig salaten en god smag. Vi tænker at salaten egner sig perfekt til en sommeraften, hvor man fx mangler lidt let tilbehør til grillmaden. Vi servede kød til, men den vil sagtens kunne gå som et måltid i sig selv og så er den også lækker til madpakken ;-)

 

Ingredienser (tilbehør til 3 personer)

2 spsk smør

500 gram gnocchi

1 dl valnødder

1.5 dl tranebær

1 mindre rødløg

3 store håndfulde salat (vi blandede rucola og blandet salatblade)

100 gram blå ost

 

  1. Kom smør på en pande og lad det smelte
  2. Tilsæt gnocchi og steg dem gyldne (10-15 min), tilsæt valnødder når der er ca. 5 min tilbage
  3. Tilsæt tranebær, salat og løg og vend det hele godt rundt på panden
  4. Kom det hele i en skål og kom små stykker blå ost på toppen
  5. Server evt. med mere frisk salat

 

gnocchi-salat salad-with-gnocchi

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Kir 7 april, 2016 at 13:39

    Hej! Hvor plejer I at kunne få fat i gnocchi? :-)

    • Reply Twin Food 7 april, 2016 at 21:22

      Vi har købt dem i et Italiensk supermarked i Kbh :)

    Skriv et svar til Kir Slet kommentar