FORÅRSRULLER MED TUN, KÅL OG GULERØDDER –
Fisk, Forret, Frokost, Hovedretter, Snacks

FORÅRSRULLER MED TUN, KÅL OG GULERØDDER


Efter sidste succes forsøg med forårsruller måtte vi bare prøve igen. Da vi sammetid havde næsten en halv pakke forårsrulledej tilbage kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme igang. Selvom fyldet sidst var suverænt synes vi det ville være lidt kedeligt med det samme, så vi ville eksperimentere lidt. Dog var der to ingredienser der gik igen – kål og gulerødder. Derudover blev det til en tunblanding, der var rørt med løg, feta, chili/hvidløgspasta, salt og peber. Inden forårsrullen blev rullet sammen, blev der også lagt lidt friske spinatblade ved. Vi glæder os allerede til at eksperimentere med næste fyld, men det kræver en ny pakke forårsrulledej – nu er der nemlig ikke flere :-) Indtil videre er yndlingsfyldet denne her version med tun, men det kan jo hurtigt ændre sig, nogle gode fif til hvad man kan putte i forårsruller?

 

Ingredienser (16 stk. forårsruller)


16 plader forårsrulledej – købes i en asiatisk butik, hvor de findes på frost
2 dåser tun
0,5 kg. gulerødder
1/2 kålhoved
200 gram feta
1 hakket rødløg
2 håndfulde spinatblade
Chili/hvidløgspasta, salt og peber

  1. Tag det ønskede antal forårsrulleplader ud af pakken og tø dem op i køleskabet (læg de øvrige tilbage i fryseren)
  2. Skær gulerødder og kål fint ud i tynde stænger og steg det på panden, til det er nogenlunde blødt
  3. Bland hakkede løg, tun og feta til en ensartet masse
  4. Krydr’ tunmassen med chili/hvidløgspasta, salt peber
  5. Tag en plade og læg den foran dig på bordet, læg fyld på og fold den som vist som vist i dette indlæg
  6. Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 15. min (vend dem efter de 10 min.)
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 14 juni, 2012 at 09:36

    Uhm, de ser dejlig sprøde ud, mums. God idé med feta, det har jeg ikke tænkt på. Ha en super god dag

    • Reply Laura og Christine 15 juni, 2012 at 10:56

      Det var super lækkert med feta! Du må have en rigtig god weekend :-)

  • Reply loquaciouslily 14 juni, 2012 at 14:44

    Jeg har lavet forårsruller med hakket svinekød, bambusskud, grofthakkede rå rejer, bønnespirer og forårsløg. Det er måske en lidt sjov kombination med svinekød og rejer, men jeg har set det i flere asiatiske opskrifter, og det smager overraskende lækkert. Men disse forårsruller ser nu også gode ud :-)

    • Reply Laura og Christine 15 juni, 2012 at 10:57

      Bambusskud – det lyder specielt med spændende! Det skal der kigges lidt mere på ;-) Hav en god weekend

  • Reply Anonymous 14 juni, 2012 at 16:10

    Det lyder virkelig lækkert med feta og tun, det må jeg helt sikkert prøve :-)

  • Reply Line 14 juni, 2012 at 16:44

    Det skal helt klart prøves!

  • Reply Henriette Collett 19 juni, 2012 at 05:42

    Mmmh, lyder super lækkert! Tror I at rispapir kan fungere til samme formål?
    Hvor køber I jeres hvidløgspasta henne?

    Hav en god tirsdag :-)

    • Reply Laura og Christine 19 juni, 2012 at 06:56

      Hej Henriette! Vi var bange for at de ville gå i stykker og derfor brugte vi dem ikke. Hvis du vil bruge dem, så brug to til en forårsrulle, så kan det nok godt gå! Et tip vi har fået, er at de ikke skal røre hinanden, for så vil de også gå i stykker :-) Held og lykke med dem.
      Hvidløgspastaen køber vi i føtex, det er bare et lille glas.
      Du må også have en rigtig god tirsdag! :)

  • Reply SPRØDE FORÅRSRULLER MED RØDKÅL OG FETA | Twin Food 27 marts, 2013 at 16:37

    […] prøvet lidt forskellige varianter både af den friske og sprøde type, med fyld af blandt andet tun, grøntsager samt de ny prøvede med banan og chokolade. Her kommer så en ny udgave med rødkål, […]

  • Reply » MAD FORBEREDELSER TIL STUDIESTART IMENS BLOGGEN HOLDER LIDT FERIE 16 juli, 2014 at 14:16

    […] kan laves med alverdens fyld (pulled pork, tun eller oksekød) og med en udgave hvor “dejen” er filodej er de meget fedtfattige. De […]

  • Skriv et svar til SPRØDE FORÅRSRULLER MED RØDKÅL OG FETA | Twin Food Slet kommentar