FISKESUPPE MED BLÅMUSLINGER, REJER OG TORSKEFILET –
Fisk, Forret, Grill, Supper

FISKESUPPE MED BLÅMUSLINGER, REJER OG TORSKEFILET

fisks1

Suppevejret er ved at tage over, og vi får nydt en masse suppe, vi synes det er så hyggeligt med suppe til aftensmad. En lidt anden variant, end grøntsagssupperne er denne fiske suppe. Fisken, som vi valgte at bruge var blåmuslinger, torskefillet og tigerrejer – alle tre ting blev røget på grillen med røgsmuld, hvor de blev tilberedt, inden de blev tilsat i suppen. I stedet for rygning, kan man også lave fisken på panden eller i en gryde, inden den tilsættes. Vi havde noget dag-gammelt brød, som hurtig blev forvandlet til nogle brød croutoner med hvidløg i ovnen. I selve suppen kom der også gulerødder, porrer og kartofler skåret i mindre stykker – en meget lækker fiskesuppe hvor den røgede smag giver den et lækker lille twist :-)

 

Ingredienser (5-6 pers.)

Røget fisk

1 kg blåmuslinger

500 g torskefilet rimmet i 1/2 dl sukker, 1/2 dl salt i en time i køleskabet

20 tigerrejer

1 bakke røg smuld – vi brugte nr 10 fra Smoke It All

  1. Vi røg alt fisken inden den kom i suppen – det er selvfølgelig ikke et must, men det giver en lækker røget smag til suppen
  2. Rens blåmuslingerne godt og sorter dem fra, der ikke lukker sig
  3. Skyld torsken fri fra sukker og salt
  4. Tag eventuelle skaller af rejerne
  5. Placér al fisken i foliebakker og ryg det på grillen (tændt op med 2/3 fuld grilstarter) sammen med en bakke røgsmuld, torsken skal have 7-10 min, rejerne skal have til de er lyserøde og muslingerne skal tilberedes 20-30 min (her skal dem, der ikke er åbnet kasseres)
  6. Suppen kan med fordel laves inden eller imens fisken ryges

Suppe

Lidt smør til stegning

4 tsk karry

4 tsk gurkemeje

1 l. fiskefond

2 1/2 dl hvidvin

1/2 l. fløde

5-6 gulerødder

2 porer

6-7 kartofler

evt. et par kviste safran

Til servering: Hakket persille og brødcroutoner lavet af 10 skiver brød skåret i tern, vendt med olie, 3-4 fed hvidløg, bagt i ovnen ved 250 grader i ca. 15 min.

  1. Smelt smøren i en gryde og tilsæt karry og gurkemeje
  2. Tilsæt fiskefond og lad det koge op
  3. Tilsæt hvidvin og fløde og lad suppen simre let i 30 min (eller mere) indtil hvidvinen er kogt godt ind
  4. Hvis man ønsker safran kan dette tilsættes sammen med grøntsagerne, der skal koge let i 10 min.
  5. Når fisken er færdig vendes det hele forsigtigt i suppen og det hele simrer yderligere 5 min inden servering

fisks2

 

Fiskesuppen lavede vi i sommers, og den blev faktisk lavet i forbindelse med vores lille sjove sponsorat til et cykelhold med nogle af vores gamle gymnasievenner. I forbindelse med sponsoratet havde vi lovet at lave et par opskrifter med røgsmuld fra Smoke It All, hvor en af opskrifterne var denne fiskesuppe. Til gængeld fik vi skrevet Twin Food på drengenes bukser, som I kan se så fint på billedet nedenfor ;-) – Vi synes selv det ser hamrende godt ud!!

Processed with VSCOcam with m3 preset

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Vicki-louise 12 oktober, 2015 at 12:20

    Hej og tak for en virkelig fed blog.
    jeg ville høre om du kunne side hvor i har købt skålene
    vi skal holde bryllup og har lejer alt til festen hos
    http://vip-teltudlejning.dk/side/serviceudlejning/
    men de har ikke så mange fede fade/skåle

    • Reply Twin Food 14 oktober, 2015 at 09:55

      Hej Vicky
      Det er en gammel skål fra vores farmors sommerhus, så det kan vi desværre ikke hjælpe med :)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar