FEDTFATTIG PASSION/MANGO YOGHURT CHEESECAKE –
Desserter, No bake, Søde sager, Sundere alternativer

FEDTFATTIG PASSION/MANGO YOGHURT CHEESECAKE

chess4

Første udgave af en cheesecake er landet på bloggen og vi kan vidst hurtigt sige at det ikke bliver den sidste. Wow hvor smager de godt og så kan de jo varieres helt vildt, så man ikke behøver at spise den samme slags hver gang – man skal jo nødig blive træt af dem ;)! Udgaven skal ikke bages, den er fedtfattig og indeholder desuden heller ikke store mængder sukker. Bunden er lavet af fuldkorns digestive, dadler og mandler (i samme stil som bunden her) og det fungerede virkelig godt. “Fyldet” er lavet af philadelphia light, Savnnahs yoghurt med smag af passion og mango, vanilje, citron og lidt honning. Vi har lavet et lille samarbejde med Savannah, hvor vi skal komme med 3 forskellige opskrifter med nogle af deres produkter og det her er den første. Vi kendte ikke til serien, men har da opdaget at de har et hav af varer. Det er en Afrikansk produktserie, der er med til at støtte udviklingen af små afrikanske farmer. I mellem bunden og fyldet blev der ligeledes smurt med en skøn mango marmelade også fra Savannah. Siruppen på toppen er lavet på mangojuice, friske passionsfrugter, citron, lidt vand og lidt sukker. Kagen er meget frisk og slet ikke tung, vi spiste den til en omgang håndbold, hvor den var helt perfekt :)

 

Savannah er en serie af kvalitets varer med oprindelse i Afrika. Afrika har brug for udvikling og det hjælper du til hver gang du køber et produkt fra Savannah, hvormed du støtter handel med Afrika. Serien indeholder et stort udvalg af forskellige varer, blandt andet chokolade, yoghurt, marmelade, bønner, hvor hver vare indeholder råvarer fra et sted i Afrika. Læs mere om de forskellige varer som vi har brugt ved at følge linket :)

chess3

 

Ingredienser (1 springform med diameter på 22 cm)
Bund
250 g dadler
50 g mandler
200 g fuldkorns digestive
2-3 spsk Savannah mango marmelade

  1. Blend dadler, mandler og kiks godt indtil massen bliver klistret og sammenhængende
  2. Pres den ud i bunden af springformen og sørg for at den er lige tyk over det hele
  3. Stil den i køleskabet i 1/2 times tid
  4. Smør kagen med mango marmeladen og stil den tilbage i køleskabet, hvor fyldet laves imens

 

Fyld
4 dl Savannah mango/passionsfrugt økologisk yoghurt 
200 g philadelphia light
1 Savannah økologisk vaniljestang
2 spsk Savannah honning fra Etiopien
Saft fra 1/2 citron
5 blade husblas

  1. Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  2. Bland yoghurt, philadelphia, vanilje og honning til en ensartet tyk masse
  3. Tilsæt citron og smag til (tilsæt evt. mere hvis det ønskes)
  4. Pres husblas’sen fri for vand og smelt den i mikroovnen (kan også gøres over vandbad) og lad det køle en anelse af inden den blandes i yoghurt massen under omrøring
  5. Hæld yoghurt massen udover den afkølede bund og stil kagen tilbage i køleskabet i ca. 2 timer eller indtil massen er fast

 

Sirup
2 blade husblas
2 dl mango juice
4 passionsfrugter
1 spsk sukker
Saft fra 1/2 citron

  1. Lav først siruppen når kagen har sat sig
  2. Læg husblas i blød i vand i ca. 10 min.
  3. Put mango juice, passionsfrugter (både kerner og saft), sukker og citron saft i en gryde og lad det koge op
  4. Lad siruppen løbe igennem en sigte så kerner og andre urenheder sies fra
  5. Tilsæt husblassen under omrøring og lad den smelte i
  6. Lad siruppen køle af (indtil den er lun) inden den hældes over kagen
  7. Stil kagen tilbage i køleskabet og lad den stå der 2-3 timer indtil siruppen er fast og så er den klar til at spise :)

 

chess1

chess2

chess5

Indlægget er sponsoreret og lavet i samarbejde med Savannah. Billeder, opskrift og tanker er vores egne.

tidligere indlæg næste indlæg

21 Kommentarer

  • Reply NannaNanna 30 januar, 2014 at 14:32

    Mums, den ser lækker ud – og helt utrolig flot i øvrigt! Og så vil jeg bare nævne, at Afrika altså ikke er et land, men et kontinent (garanteret bare en tanketorsk, hehe) :)

    • Reply Twin Food 3 februar, 2014 at 13:41

      Tusind tak :)
      Det var da en slem tanketorsk herfra – det gik vidst lidt hurtigt ;) hehe

  • Reply Katrine S. 30 januar, 2014 at 16:35

    Tænk, at der findes noget så fantastisk som en fedtfattg cheesecake :-) Den må jeg prøve – og ja, pæn er den også :-)

    • Reply Twin Food 3 februar, 2014 at 13:41

      Ja ikke? og den smagte helt vildt godt :)
      Vi håber du synes om den!
      KH

  • Reply Fru Kofoeds Køkken 30 januar, 2014 at 22:40

    Hvor er det bare en smuk og fin kage! Er helt vild med farverne :-)

    • Reply Twin Food 3 februar, 2014 at 13:41

      Mange tak – den er så dejlig sommerlig :)

  • Reply Lillers sunne bakst 31 januar, 2014 at 21:47

    Kaken så nydelig ut!! :D

    • Reply Twin Food 3 februar, 2014 at 13:42

      Mange tak :)

  • Reply Signe 31 januar, 2014 at 23:19

    Hvor ser den bare lækker ud, mango og passions frugt er mine absolut favoritter når det kommer til frugt! :D

    • Reply Twin Food 3 februar, 2014 at 13:42

      Samme her – mango er bare et kæmpe hit :)

  • Reply Janni 4 februar, 2014 at 18:04

    Jeg har lige købt ind til kagen, som skal serveres for mine kollegaer på fredag, hvor jeg går på ferie :) Er spændt på resultatet! Hvad er det I har pyntet den med?

    • Reply Twin Food 5 februar, 2014 at 12:23

      Ej hvor spændende – vi håber den bliver god og at du får en god ferie ;)
      Vi har pyntet med frisk mango og hakkede pistacienødder.
      KH

  • Reply Hanna 5 februar, 2014 at 09:46

    Hej. Jeg er igang med kagen som ser så let og “lige til at lave” ud. MEN! :-) Mine evner mangler vist. Hvilken blender kan klare dadlerne…? Og hvornår stivner oste cremen..? Jeg tror det bliver en fødselsdags fromage – både bund, ostecreme og gele smager jo dejligt.
    Jeg tror nu også at det med pynten bliver en udfordring:-)
    Dejligt at se jer igen – som I er!

    • Reply Twin Food 6 februar, 2014 at 10:56

      Hej Hanna
      Godt det hele faldt på plads med kagen og vi er glade for at høre at den er faldet i ligeså god jord hos Jer som den gjorde her :)
      Vi har også før haft problemer med dadlerne, men bruger en mikser fra Braun, som kan klare dem.

      Ha’ det godt!
      Knus

  • Reply Anonym 5 februar, 2014 at 19:29

    SÅ! Nu er kage alligevel blevet super god og ligner næsten. Alle synes den er frisk og lækker. Så tak for en god opskrift og udførlige anvisninger:-)Kan varmt anbefales!

  • Reply Trine 8 februar, 2014 at 17:09

    Fantastisk smuk kage og særligt smukt pyntet. Jeg glæder mig til at lave en fødselsdagslagkage med inspiration fra jer.
    I skriver at i har pyntet med frisk mango, men hvordan kan det være at den ser så lys og fast ud? Jeg troede faktisk at det var pære. Er frisk mango en særlig art af mango, eller er det simpelthen en lidt umoden mango?
    Tak for en dejlig blog. Venligst Trine.

    • Reply Twin Food 11 februar, 2014 at 20:28

      Det er faktisk fordi at den slet ikke er særlig moden – den vil klart være mere orange når den er blød og mere moden :) Så det er ikke nogen særlig mango sórt, den er bare ikke så moden – vi kan godt lide dem helt hårde nemlig (måske lidt mærkeligt) :)
      KH

  • Reply » NO BAKE BAILEY/CHOKOLADE CHEESECAKE 10 februar, 2014 at 09:01

    […] på en opskrift den skulle bruges til – nemlig denne yoghurt/cheesecake (med udgangspunkt fra denne) med chokolade stykker og selvfølgelig Baileys. Den er simpel at lave, kræver ingen ovn, bare et […]

  • Reply » BØNNESALAT MED BACON OG SPICY NØDDER 3 marts, 2014 at 08:30

    […] lykkeds okay, blandt andet med denne her salat men også med vores 1. opskrift, der var en lækker fedtfattig pasion/mango yoghurt cheesecake og vores 2. opskrift, der var sprøde cookies med cashews og choko stykker, som vi i øvrigt nok […]

  • Reply » BAGT HINDBÆR CHEESECAKE // RASPBERRY CHEESECAKE 26 april, 2014 at 13:55

    […] cheesecake, er virkelig en nem en af slagsen. De andre opskrifter vi har på cheesecake fx her og her, har vi ikke bagt kagen, men blot brugt husblas til at få massen til at stivne. I denne opskrift […]

  • Reply » BAGT HINDBÆR CHEESECAKE // RASPBERRY CHEESECAKE 27 april, 2014 at 19:33

    […] er virkelig en nem en af slagsen. De andre opskrifter vi har på cheesecake fx her og her, har vi ikke bagt kagen, men blot brugt husblas til at få massen til at stivne. I denne opskrift […]

  • Skriv et svar til Hanna Slet kommentar