FEDTFATTIG CHOKOLADE MUG CAKE –
Bagværk, Desserter, Søde sager

FEDTFATTIG CHOKOLADE MUG CAKE

De fleste af jer har nok hørt om disse mug-cakes. De har floreret rundt på forskellige amerikanske blogs og jeg er blevet lige begejstret for hver gang jeg har set en opskrift. Kan det virkelig passe, at man kan lave en chokoladekage i en kop på kun 5 minutter (med både forberedelses- og bagetid) – og så i en mikroovn?! JA det kan det. Hvis man en aften pludselig får lyst til noget sødt, er dette en perfekt måde at ordne det problem. Man kan godt smage at den ikke er ligeså smagfuld, som en chokolade kage, der har taget en time at lave, men i betragtning af at den kun tager 5 min at lave – synes jeg at den smager helt udemærket! I fredags ville min (Laura) kæreste og jeg have noget sødt til dessert. Han havde set nogle lave denne mug cake, og synes også, at vi skulle prøve. Vi anede ikke hvor meget den hævede, så vi lavede den kun i en kop – det fortrød vi dog hurtigt, for det væltede udover det hele. Derfor er det smartest hvis man fordeler denne opskrift i to glas. Man kan næsten komme alt i disse kager, og man ville nemt også kunne lave en blåbær mug cake – det kan være der skal eksperimenteres lidt med det :)

Ingredienser (2 kopper på ca. 250 mL):
Inspiration: kirbiecravings
2 1/2 spsk kakao
1 æg
4 spsk mel
6 spsk mælk
1/2 hakket daim
4 spsk sukker
1 tsk vaniljepulver
1/4 tsk bagepulver
  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Fordel massen i to kopper (den hæver meget op)
  3. Stil koppen i mikroovnen og giv den 1 1/2 minut på høj varme – tjek om den er færdig. Hvis ikke giv den 30 sekunder mere indtil den er bagt. Denne fik ca. 2 minutter. De to kopper skal ind hver for sig (husk at tjekke at kopperne kan gå i mikroovnen)
  4. Pynt med lidt friske jordbær
tidligere indlæg næste indlæg

24 Kommentarer

  • Reply Anonymous 14 maj, 2012 at 11:33

    Den har jeg hørt om, det lyder lidt vildt. Dejligt med en fedtfattig opskrift – jeg vil glæde mig til at prøve den

  • Reply Ditte 14 maj, 2012 at 12:22

    Det ser godt nok lækkert ud – sikke nogle flotte billeder :)

  • Reply Anne au Chocolat 14 maj, 2012 at 14:03

    Smukke billeder Laura! Jeg elsker, at det er din kæreste, som fik ideen til at lave den :)

    • Reply Laura og Christine 14 maj, 2012 at 19:03

      Mange tak Anne :) Tror også at han var glad for, at han fik den idé ;-)

  • Reply Marian N. Larsen 14 maj, 2012 at 14:07

    Det lyder godt nok let og smart. Jeg er bare ikke superglad for at lave mad i mikrobølgeovn… Billederne er fantastiske :)

  • Reply Mini-hakkeren 14 maj, 2012 at 16:29

    At læse mad-blogs før aftensmaden.. er både godt og ondt ;-D

    • Reply Laura og Christine 14 maj, 2012 at 19:03

      Jeg tænker godt, så man kan nå at komme ud og købe ind til sin dessert ;-)

  • Reply Michelle-Marie 14 maj, 2012 at 17:39

    Endnu en god grund til at få sig en mikroovn :) hæh

    mvh. Michelle-Marie
    http://www.asinmichelle-marie.dk/

  • Reply Mette 14 maj, 2012 at 19:12

    Ej nej nej, hvor ser det lækkert ud – og ja, smukke billeder du tager af din lækre mad!

    • Reply Laura og Christine 14 maj, 2012 at 22:47

      Tusinde tak Mette. Hvis du har en mikrobølgeovn, kan jeg klart anbefale, at du prøver at lave den ;)

  • Reply Line 14 maj, 2012 at 20:51

    Helt tilfældigt jeg lige fandt din blog! Og jeg er helt lykkelig! Sikke nogle lækre billeder (og mad!!)

    • Reply Laura og Christine 14 maj, 2012 at 22:48

      Hvor er du sød Line, tusind tak! Nu kan jeg (Laura) jo ikke tage hele æren for hele bloggen, da jeg har den med min tvillingesøster ;)
      / Laura

  • Reply Smølfine 14 maj, 2012 at 23:49

    Det er altså sådan en god opfindelse, og jeg kender godt det med, at den hæver utrolig meget – jeg bliver overrasket hver gang. :)
    Banan er forresten også rigtig godt deri :)

    • Reply Laura og Christine 15 maj, 2012 at 12:04

      Hehe ja, det er helt vildt! Det lyder rigtig lækkert med banan også :)!

  • Reply Kathrine 21 maj, 2012 at 19:50

    Øhj, den nemme opskrift kan gå hen og blive farlig.. Jeg har netop lavet en kop med kokos :) Lækkert og nemt!

    • Reply Laura og Christine 21 maj, 2012 at 21:23

      Ja det kan den nemlig ;) Det lyder rigtig lækkert med kokos – god idé!

  • Reply Anonymous 9 juni, 2012 at 21:20

    Super flotte billeder!:) Prøvede den i dag, og ja, virkelig verdens hurtigste og nemmeste “kage”, men puha, meget gummiagtig og kedelig kage.. den ville jeg ikke anbefale til nogen og aldrig lave igen!:P

    • Reply Laura og Christine 9 juni, 2012 at 21:50

      Det er sjovt du skriver det, for den jeg lavede hjemme i min egen mikroovn blev på ingen måde gummiagtig eller kedelig i det. Jeg prøvede så også at lave den på mit arbejde i deres mikroovn, hvor de også synes den blev kedelig og gummiagtig. Ved ikke om det kan have noget at gøre med, hvor meget man giver den eller mikroovnen. Eller også er det bare smag og behag ;-)

  • Reply Frederikke 2 juli, 2012 at 20:49

    Den ser godt nok lækker ud!!! :D men må man godt bruge almindelige æg? :-)

    • Reply Laura og Christine 2 juli, 2012 at 23:14

      Hej Frederikke. man bager den jo i mikrobølgeovnen – så det skulle vi ikke kunne se nogen grund til at man ikke måtte, hehe :-)

    Skriv et svar til Kathrine Slet kommentar