FASTELAVNSBOLLER –
Bagværk, Desserter, Højtider, Søde sager

FASTELAVNSBOLLER

Vi elsker fastelavnsboller, så i år skulle der selvfølgelig også laves nogen :-)! I går var vi ude ved vores forældre, hvor vi sagde at vi gerne ville tage de her basser med. For lidt tid siden kom pakke-posten med en pakke fra Dr. Oetker, hvor der var en masse spændende ting i- blandt andet en kagecreme med ægte Bourbon vanilje. Det var oplagt at prøve den vaniljecreme her, som faktisk var helt okay. Vi vil altid foretrække at lave vores egne ting, men hvis man ikke har tid, eller ikke orker at lave en creme selv – kan denne sagtens bruges. Alle i familien synes hvert fald at de var meget gode. Vi havde en lille rest marcipan tilbage, som også kom i bollerne sammen med cremen. På toppen kom der lidt kakaoglasur, som bare gjorde dem helt perfekte!

 

Ingredienser (giver ca. 24 mellem)
Opskriften på dejen findes her
1 pakke kagecreme med ægte Bourbon vanilje fra Dr. Oetker
Lidt marcipan
Lidt æggeblomme lidt pensling

 

  1. Lav dejen som på linket. I stedet for at skære 16 firkanter ud af hver del dej, kan man i stedet skære 12 – så bliver bollerne en anelse større.
  2. Cremen kan laves mens dejen hæver en time. Pisk 6 dl sammen med 1 pose kagecreme og pisk den i 1-2 minutter. Kom den i køleskabet til den skal bruges.
  3. Pisk cremen op igen lige inden den skal bruges og kom en lille klat på hver firkant sammen med et stykke marcipan. Man skal passe på med ikke at komme for meget i, for så vil der gå hul på bollerne i ovnen. Pensl bollerne med lidt æggeblomme inden de kommes i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.
  4. Når de er færdig bagte og kølet af kan de pyntes med kakaoglasur (lavet ud fra flormelis, kakao og vand) og derefter drysset med frysetørrede hindbær

 

tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply A + K = ♥ 4 februar, 2013 at 19:00

    Mmh, creme og maricpan sammen er et match made in heaven – de ser bare så gode ud.

    – Anne

    • Reply Twin Food 5 februar, 2013 at 18:36

      Lige præcis Anne, de var/er bare lækre, tror vi spiser de sidste i aften ;-)

  • Reply Anonym 5 februar, 2013 at 17:14

    Mums de ser godt nok gode ud! Dem skal jeg helt sikkert prøve at lave :)

    • Reply Twin Food 5 februar, 2013 at 18:34

      Tak, de er mega gode og der er heldigvis stadig et par i køleskabet ;-)

    Skriv et svar til Anonym Slet kommentar