DEN NEMMESTE BLÅBÆR IS –
Desserter, is, Søde sager

DEN NEMMESTE BLÅBÆR IS

Denne her is blev faktisk lavet da vejret var lidt mere sommerligt og på det tidspunkt hvor man bare havde lyst til is hele tiden. Det er ikke en helt normal is, da denne er lavet på græsk yoghurt. Et nemt sundere alternativ til den normalt lidt federe is. Den græske yoghurt er blandet med blåbær, lidt sirup og grove hvide chokolade stykker. De grove stykker chokolade er fantastiske og deres søde smag er dejlig til den lidt syrlige græske yoghurt. Næste gang skal der eksperimenteres med andre bær, f.eks. jordbær eller hindbær. Isen er lavet uden ismaskine (sådan en ejer vi desværre ikke, endnu), og det fungerede rigtig fint. Den skulle blot røres lidt i engang hver halve – hele time indtil den havde den rigtige konsistens. En is der er svær at holde fingrene fra, når først man har fået første skål :-)

 

Ingredienser til is:

530 gram græsk yoghurt (vi brugte 2%)
125 gram blåbær
2 spsk sirup
80 gram hvid chokolade

  1. Blend græsk yoghurt, sirup og blåbær sammen, indtil blåbærrene har den ønskede størrelse
  2. Hak den hvide chokolade groft og vend den i yoghurt massen
  3. Hæld det over i en form og stil den i fryseren
  4. Rør i isen hver halve-hele time indtil konsistensen er som man ønsker – ved os tog det ca. 3-4 timer
  5. Server i skål og drys med lidt friske blåbær

– Christine og Laura

tidligere indlæg næste indlæg

14 Kommentarer

  • Reply Anonymous 7 juni, 2012 at 08:56

    Den ser god ud :) Hvilke græsk yoghurt brugte I? 2% eller 10%? Vh Malene

    • Reply Laura og Christine 7 juni, 2012 at 16:36

      Det var 2 % vi brugte- ved faktisk ikke hvor meget forskel det vil gøre at bruge 10 %, men de vil nok smage ret ens ;-)

    • Reply Anonymous 10 juni, 2012 at 19:54

      Super, tak for svaret :) Det er vel bare godt, at man kan nøjes med 2% :) Tak for god inspiration!

    • Reply Laura og Christine 10 juni, 2012 at 20:12

      Ja, sådan har vi det også ;-) Det var så lidt!

  • Reply Camilla Christine 7 juni, 2012 at 09:35

    Ej, hvor ser det fantastisk ud piger – og så uden ismaskine. Den opskrift skal helt sikkert afprøves hurtigst mulig. Og til trods for det lidt kedelige vejr, kommer man jo helt i sommer/isstemning.
    Rigtig god dag til jer.

    • Reply Laura og Christine 7 juni, 2012 at 16:42

      Ja lige præcis, den er virkelig super nem at lave ;-) Ellers kan man jo altid lave den igen, når vejret er sommerligt! Vi håber også du har haft en god dag :-)

  • Reply monsterscircus 7 juni, 2012 at 10:09

    Uhm, dejlig is, elsker blåbær, når jeg har været på den årlige blåbærjagt, skal jeg prøve med isen, ha en super dejlig dag.

    • Reply Laura og Christine 7 juni, 2012 at 16:44

      Det synes vi helt sikkert at du skal gøre! :-) Vi håber du har haft en god dag

  • Reply Michelle-Marie 7 juni, 2012 at 18:48

    Fnis, kan da ikke lige lade være med at skæve lidt til min egen opskrift på yoghurtis på min blog (LINK: http://www.asinmichelle-marie.dk/2012/05/hjemmelavet-hindbaer-yoghurtis.html), som jeg husker i var omkring med en kommentar :D Det lyder lækkert med blåbær og chokolade :D

    Mvh. Michelle-Marie
    http://www.asinmichelle-marie.dk/

    • Reply Laura og Christine 7 juni, 2012 at 19:08

      Ja, den is så lækker ud! Vi synes nu ikke de minder om hinanden da hverken ingredienser, fremgangsmåde eller mængder er ens – udover vi har brugt græsk yoghurt og du har brugt yoghurt ;-) Vi tror heller ikke at konsistensen er helt ens, ved vores var det nemlig nødvendigt at man rørte i den undervejs, og den var faktisk heller ikke sorbet agtig :-)
      Den hvide chokolade var super lækker!

  • Reply Pernille Spang Rasmussen 30 juli, 2012 at 19:51

    Har lige sat tre versioner (Oreo, blåbær og stracciatella) i fryseren :) Glæder mig til at smage dem!

    • Reply Laura og Christine 31 juli, 2012 at 07:45

      Mhhh hvor lyder det lækkert! Specielt oreo kunne jeg godt tænke mig at smage!! :)

  • Reply Anna Bartels 20 februar, 2013 at 16:51

    Hej Twin-food. Hvor mange personer er der ca til i denne opskrift? Altså hvor meget is er der til?
    Det ser SÅ lækkert ud, det må jeg prøve! ;-)

    • Reply Twin Food 21 februar, 2013 at 19:39

      Hej Anne! Uha det er et svært spørgsmål! heh. Vi vil nok mene at der er nok til 3-4 personer :-)

    Skriv et svar til Pernille Spang Rasmussen Slet kommentar