CREMET RØDKÅLSSALAT MED FETA, VALNØDDER OG DADLER –
Salater, Tilbehør, Vegetar

CREMET RØDKÅLSSALAT MED FETA, VALNØDDER OG DADLER

Vi var til middag hos vores forældre sidste weekend, hvor de havde lavet den her lækre salat serveret til andebryst sammen med ovnbagte rodfrugter. Rødkålssalaten er dejlig knasende både med kålen, æblerne og valnødderne. Derudover er fetaen med til at gøre den dejlig cremet mens dadlerne giver den lidt sødme. Alt i alt en salat der bare fungerer super godt sammen, og som kan spises til hvad som helst (også alene). I salaten er også en dressing bestående af blandt andet olie, sennep og honning. Portionen er en kæmpe portion, så hvis bare den skal bruges til en aften skal den hvert fald halveres. Vi spiste den til aftensmad med kylling og havde senere til madpakke og lidt mere aftensmad – altså en giga portion ;-)!! Hvis ikke man er til valnødder og dadler så skift det gerne ud med f.eks. mandler og rosiner eller abrikoser.

 

Ingredienser (1 kæmpe skål)
1/2 stort rødkål
100 g grovt hakkede valnødder
1 rødløg
300 g dadler uden sten
3 mellemstore æbler
250-300 g fetaost

 

Sennepsdressing

6 spsk olie
4 spsk grov sennep
2 spsk honning
2 tsk æblecidereddike
Salt og peber

 

  1. Snit rødkål og løg fint og bland det sammen i en skål
  2. Skær dadler, æbler, feta og valnødder i lidt grovere stykker og bland det hele godt med rødkålen
  3. Til sennepsdressingen blandes alle ingredienser og smages til med salt og peber
  4. Hæld dressing udover salaten og bland godt. Lad den evt. stå lidt på køl inden servering

 

tidligere indlæg næste indlæg

14 Kommentarer

  • Reply Camilla 21 marts, 2013 at 10:28

    Lækkert (som altid)!
    Hvilken sennep bruger i? :)

    • Reply Twin Food 21 marts, 2013 at 21:03

      Tusind tak, Camilla :-)
      Vi har brugt den grovkornede fra Miele – den kan vi bedste lide ;-)

  • Reply frk. sveske 21 marts, 2013 at 10:40

    Uhm piger!
    Den må helt sikkert afprøves – jeg elsker kål i alle afskygninger. Det bliver hermed rødkål næste gang køleskabet skal fyldes.
    Tak for inspirationen.
    KH
    – frk. sveske

    • Reply Twin Food 21 marts, 2013 at 21:04

      Tusind tak, dejligt at høre :-) Vi må inderømme at med det store rådkålshoved vi havde, har vi fået rigeligt med rødkål for denne gang ;-)
      Ha en dejlig aften!

  • Reply Jeanette H 22 marts, 2013 at 10:03

    Ej det er da for mums.. og så med feta også!!! Den glæder jeg mig inderligt til at prøve.. tak tak tusind tak for opskriften

    • Reply Twin Food 22 marts, 2013 at 12:33

      Det var super lækkert!! Og feta er bare altid godt ;-) ha en dejlig weekend :-)

  • Reply Anna-Nathalie 23 marts, 2013 at 11:23

    Ik for noeget, men det lyder vold lækkert! Den vil jeg lave snarest! Kan næsten smage den ;D

    • Reply Twin Food 23 marts, 2013 at 17:31

      Tusind tak, Anna-Nathalie – vi håber den falder i ligeså god smag hos dig som her :-)

  • Reply STEGTE RØDSPÆTTEFILETER MED SVAMPE, KAPERS OG CHERRY TOMATER | Twin Food 25 marts, 2013 at 08:05

    […] Alt i alt en lækker fiskeret, som ikke tager meget længere end 20 min at lave. Vi serverede cremet rødkålssalat til, men pasta eller ovnbagte kartofler ville også sagtens kunne gå! Vi håber I får en dejlig […]

  • Reply Jimmi 27 november, 2013 at 20:06

    Hej piger :-)

    Nu er jeg lige i tvivl. Har i brugt friske eller tørrede dadler?

    • Reply Twin Food 28 november, 2013 at 10:28

      Hej :)
      Det er tørrede dadler vi har brugt ;)

      • Reply Jimmi 29 november, 2013 at 21:31

        Tænkte jeg nok og dem havde jeg ikke, så det blev en anden version, men jeres skal jeg da helt sikket prøve.

  • Reply kateVKK 1 oktober, 2014 at 19:37

    Lyder lækkert,den skal prøves :) Kan den laves en dag i forvejen ?

    • Reply Twin Food 2 oktober, 2014 at 15:32

      Den er virkelig god :)
      Sålænge den står på køl burde det ikke være noget problem at lave den en dag i forvejen!

    Skriv et svar til kateVKK Slet kommentar