COOKIES MED CASHEWS OG CHOKO STYKKER –
Bagværk, Cookies, Søde sager

COOKIES MED CASHEWS OG CHOKO STYKKER

pcoo3

Ummenumme hvor elsker vi bare cookies – jo mere chokolade og knas jo bedre! Udgaven her er lavet som 2. opskrift i forbindelse med vores lille samarbejde med Savannah, hvor vi skal benytte nogle af deres produkter fra Savannah serien. Vi opdagede hurtigt cashew nødder, mørk chokolade og vanilje i deres sortiment og tænkte at det med sikkerhed måtte fungere godt i en cookie. Chokolade og nødder er jo næsten et must i cookies og i og med at vi elsker cashews vil vi mene det er den bedste nød man kan putte i ;)! Resultatet blev lige i skabet – en cookie med et sprødt ydre og et godt svampet indre med smag af skøn mørk chokolade og cashews. Cashew nødderne var saltet og af denne grund er der ikke tilsat yderligere salt – deres saltede smag tager ikke overhånd og kan rigtig fint benyttes også til andre kager uden at det bliver for saltet.

 

Savannah er en serie af kvalitets varer med oprindelse i Afrika. Afrika er et kontinent, der har brug for udvikling og det hjælper du til hver gang du køber et produkt fra Savannah, hvormed du støtter handel med Afrika. Serien indeholder et stort udvalg af forskellige varer, blandt andet chokolade, yoghurt, marmelade, bønner, hvor hver vare indeholder råvarer fra et sted i Afrika. Læs mere om de forskellige varer som vi har brugt ved at følge linket :)

 

Ingredienser (ca. 20 stk)
2 æg
Savannah økologisk vaniljestang
200 g brun farin
200 g blødt smør
150 g Savannah cashews, saltede
150 g Savannah mørk chokolade 72%
1 tsk bagepulver
300 g hvedemel

  1. Pisk æg, vanilje og brun farin luftigt
  2. Tilsæt den bløde smør og pisk den i massen
  3. Hak cashews og chokolade og vend det i dejen sammen med bagepulver og hvedemel
  4. Klat ca. 1 stor spsk dej ud med god mellemrum på en bageplade og bag dem i ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i 17-20 min. Tiden afhænger meget af størrelse og hvilken konsistens man ønsker, vores var godt sprøde med en lidt blød midte
  5. Lad dem køle af og servér til en god kop kaffe/the

 

pcoo1

pcoo2

 

Indlægget er sponsoreret og lavet i samarbejde med Savannah. Billeder, opskrift og tanker er vores egne.

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply HenrietteP 13 februar, 2014 at 11:21

    Undskyld, men er det ikke pistacienødder som er i, det ligner det i hvert tilfælde.

    Btw. de ser super lækre ud :)

    • Reply Twin Food 17 februar, 2014 at 14:58

      Hej Henriette.
      Det er cashew nødder vi har kommet i. Vi har bare valgt at pynte med både lidt pistacie nødder og cashew nødder for at give lidt farve :-)

  • Reply Line Hald 14 februar, 2014 at 19:48

    Mums siger jeg bare !

    • Reply Twin Food 17 februar, 2014 at 14:58

      De var meget lækre ;-)

  • Reply Samantha Fotheringham 16 februar, 2014 at 03:57

    Mmm, Hvor ser de bare fantastiske ud! :)

    • Reply Twin Food 17 februar, 2014 at 14:59

      Tusind tak, Samantha – de var virkelig også gode! :)

  • Reply carolinecarolineca 7 maj, 2014 at 14:59

    Uhh de ser lækre ud, tror de skal bages til min projektgruppe :-) Hvis der bruges usaltede cashewnødder, hvor meget salt skal der så i?

    • Reply Twin Food 7 maj, 2014 at 18:00

      Ej hvor skøn og heldig projektgruppe ;)
      Prøv med en lille knivspids, det gør formentlig heller ikke det store hvis du helt undlader det – men en lille knivspids hvis det er :)

    Skriv et svar til Samantha Fotheringham Slet kommentar