CHICKEN TAMALE PIE –
Hovedretter, Kylling

CHICKEN TAMALE PIE

Vi elsker at eksperimenterer med opskriver. Både med gamle opskriver, som vi ofte laver – men også helt nye opskrifter, som vi aldrig har prøvet at lave før. Denne hører til sidst nævnte. Vi har aldrig prøvet at lave en chicken tamale pie før, og havde faktisk ingen idé om hvordan den skulle smage eller hvad dælen det fancy navn betød. Vi fik inspiration fra lidt forskellige opskrifter og byttede en del af tingene ud, med ting vi foretræk. Retten består af en bund med majs, mel, æg og mælk, som først skal bages for sig. Derefter kom der tomatsauce, gouda og kylling ovenpå. Vi spiste kun denne ret til aftensmad med lidt rucola, men hvis man ville kunne man sagtens lave en salat til også! Man ville nemt kunne lave den som en vegetar variant, ved at erstatte kyllingen med fx svampe, squash, peber eller aubergine.

 

Inspiration fra: pinchofyum
Ingredienser til bunden (giver 1 stor + 2 små):
1 æg
1/3 cup mælk
1 spsk taco spicy mix
1 dåse majs (drænet vægt: 285)
240 gram mel (erstat evt. halvdelen med grahamsmel)
salt og peber

  1. Blend alle ingredienserne godt sammen.
  2. Kom dejen i tærteformene, alt dejen kan nok godt være i en tærteform – men så bliver laget bare tykt. I stedet lavede vi også to små tærter!
  3. Bag tærterne i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. I mens de er i ovnen, kan fyldet laves.

Ingredienser til fyldet:
250 gram kylling
3-4 dl tomatsauce
1 spsk koriander
1 tsk chiliflager
1 spsk basilikum
1 spsk taco spicy mix
revet gouda ost
1 håndfyld hakket rucola

  1. Skær kyllingen i mindre stykker og kom den på panden.
  2. Tilsæt krydderierne.
  3. Kom den stegte kylling op i en skål og brug to gafler til at rive det fra hinanden – dette behøves man ikke at gøre, men det gør at kyllingen bliver mere jævnt fordelt i tærten.
  4. Når tærten er bagt kommes tomatsauce på, derefter kyllingen og tilsidst lidt revet gouda ost og hakket rucola på toppen.
  5. Kom tærten tilbage i ovnen og bag den i ca. 15 min – eller til osten er gylden brun. Drys med rucola igen.
tidligere indlæg næste indlæg

20 Kommentarer

  • Reply Christina.Smagsloejer 29 april, 2012 at 14:08

    Sidder netop og diskuterer aftensmad med manden – han stemmer for “noget med kylling” og jeg for “nem tærte med lækker bund”… Her var svaret vidst – vil helt sikkert prøve denne version af :-)

    • Reply Laura og Christine 29 april, 2012 at 16:07

      Hej Christina. Ja så må det her være et godt bud :) Det lyder rigtig godt!
      Og iøvrigt så dejlig og inspirerende blog i har!!
      God søndag :)

    • Reply Christina.Smagsloejer 30 april, 2012 at 14:30

      Den var et hit – også i dagens madpakke.
      Mange tak – og bestemt i lige måde :)

    • Reply Laura og Christine 30 april, 2012 at 14:55

      Det er vi meget glade for at høre! :) :)

  • Reply MissMuffin 29 april, 2012 at 18:30

    Sån en tærte lyder godt nok lækker og lidt anderledes i forhold til de tærter, som vi normalt spiser. Det må afprøves næste gang lysten er til tærte:)

    • Reply Laura og Christine 29 april, 2012 at 19:38

      Ja, bunden er ret anderledes med majs, selvom den ikke rigtig smager af majs ;-) Vi synes helt sikkert det er noget du skal prøve, vi var selv ret vilde med den :-)

  • Reply Sophie 30 april, 2012 at 11:11

    Hold da op hvor ser det lækkert ud! Den skal laves til aftensmad i dag. Tak for en dejlig og inspirerende blog :)

    • Reply Laura og Christine 30 april, 2012 at 14:54

      tak for de søde ord Sophie, dem sættter vi stor pris på! Skriv endelig hvis du har nogle fif/ændringer til opskriften :-)

  • Reply Smølfine 30 april, 2012 at 16:07

    Uh, det er klart et must try! Den bliver skrevet på opslagstavlen, så jeg ikke glemmer den igen :) Som så mange andre må jeg også lige sige – smadder god blot I har :)

    • Reply Laura og Christine 30 april, 2012 at 19:12

      Hehe, det lyder rigtig godt ;-)
      Mange mange tak, vi er glade for, at du kan finde lidt inspiration!

  • Reply Anonymous 2 maj, 2012 at 15:12

    Hvad svarer 1/3 cup til i dl :-)?

    • Reply Laura og Christine 2 maj, 2012 at 15:22

      1 cup svarer til ca. 2,5 dl, så 1/3 cup, må være omkring 0,8 dl – sådan cirka :)

    • Reply Anonymous 2 maj, 2012 at 15:27

      Tak jeg havde faktisk regnet det ud skulle bare være sikker! Glæder mig til at prøve opskriften i aften! Det er en super fed blog i har :-)

    • Reply Laura og Christine 4 maj, 2012 at 14:04

      Vi håber tærten blev god :) og mange tak!
      Rigtig god bededag

  • Reply Joanna Nielsen 14 oktober, 2012 at 12:03

    Skal der slet ikke bruges bagepulver eller gær til dejen? :-)

  • Reply Anonymous 31 oktober, 2012 at 10:37

    kan man bruge lidt majsmel ?

    • Reply Laura og Christine 1 november, 2012 at 15:36

      I stedet for majs eller hvordan? Det tror vi helt sikkert godt du kan :-)!

    • Reply Anonymous 2 november, 2012 at 14:02

      vi prøvede det i går (1dl i stedet for majs), den bliver lidt tør i det. Men den smagte nu godt :)

    • Reply Laura og Christine 4 november, 2012 at 15:09

      Altid noget den smagte godt :-)! Det er muligt majs'ne giver lidt mere 'væde' til dejen end hvis man bruger majsmel :)

    Skriv et svar til Joanna Nielsen Slet kommentar