BURGER MED TUNBØF –
Fisk, Nemme hverdags retter

BURGER MED TUNBØF

Jeg har vist skrevet det før, men skriver det gerne igen – jeg er kæmpe fan af burgere! Herhjemme har vi efterhånden prøvet en del forskellige burger-bøffer og denne er endnu en ny. Her er bøffen lavet af tun på dåse, som bare er blandet sammen med hvidløg, æg, lime og andre ting man næsten altid har på lager :-)! Vi plejer altid at bage vores egne burgerboller, men her har vi taget den nemme løsning og købt et godt brød i stedet for. Det kan sagtens blive en helt fin burger med sådan et par stykker ristet brød og en tunbøf! I burgeren kom der alt det normale i: agurk, tomat, spinatblade, rødløg, ketchup, sennep og chili mayo – den smagte så lækkert. Jeg håber I allesammen får en fantastisk weekend, jeg smutter i vores nye sommerhus på sjælland i aften med kæresten og resten af familien – glæder mig til en rigtig hygge-weekend :-)
Ingredienser (4 burgere):
Tunbøffer (giver 4 store)
2 fed hvidløg
1 rødlåg
saft fra 1/2 lime
280 gram tun
1 æg
Lidt hakket spinatblade
2 spsk mælk
1 dl rasp
salt og peber
1 spsk olie

(Ost (fx frisk mozzarella eller gouda))
  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål med en ske eller hænderne
  2. Form massen til fire bøffer og læg dem på et stykke bagepapir på en bradepande
  3. Hvis man bruger bøfferne til burger og vil have ost på, skal dette ske inden bøfferne skal i ovnen
  4. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min

 

Burger
Tunbøffer (se ovenfor)
1-2 tomater
1/3 agurk
1/2 rødløg
Spinatblade
chili mayo
ketchup
sennep
8 skiver godt brød

  1. Skær tomat, agurk og rødløg ud i skiver
  2. Byg burgeren op som ønsket og nyd den med kniv og gaffel – det er det nemmeste synes jeg :-)
tidligere indlæg næste indlæg

5 Kommentarer

  • Reply Mini-hakkeren 30 november, 2012 at 11:22

    de ser godt nok lækre ue ;-D

    Kan du have en super weekend sammen med familien

    • Reply Laura og Christine 3 december, 2012 at 09:23

      De var også super lækre! ;-)
      Tusind tak og håber også du havde en dejlig weekend!

  • Reply Anonymous 10 december, 2012 at 19:00

    nice
    hilsen ole ;D

    • Reply Anonymous 10 december, 2012 at 19:01

      Det synes jeg også, det skal laves i aften
      hilsen hans ;D

    • Reply Anonymous 10 december, 2012 at 19:02

      Helt enig
      hilsen ole ;D

    Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar