BRUSCHETTA MED GEDEOST OG TOMAT –
Forret, Snacks, Vegetar

BRUSCHETTA MED GEDEOST OG TOMAT

Vi havde lidt gedeost tilovers fra quiche med gedeost og det skulle selvfølgelig ikke gå til spile. Da bruschetta altid er en sikker vinder, fordi de bare smager vildt godt og samtidig er super nemme at lave – ville vi prøve at lave en anden version af denne. Tomaterne og basilikummen er der stadig, men derudover er der kommet lidt gedeost og lidt salat på. Brødet der var tilovers avocadosalat sandwich, havde vi puttet i fryseren, så til denne ret tog vi bare et par skiver op. På brødet blev der smurt med lidt chili/hvidløg pasta for at gøre det lidt mere smagfuldt. Tomaterne og gedeosten smagte rigtig godt sammen! Retten egner sig perfekt til en forret, hvor man ikke har alverdens med tid – den kan laves på 10 min. Hvis man har ingredienserne ville denne ret selvfølgelig også kunne gå som frokost, til en lille selvforkælelse :)
Vi har sovet længe, faktisk ret længe hvis vi selv skal sige det – men nu var vi jo også i byen i går. Det var super hyggeligt og dejligt at se nogle af de venner, man ikke ser helt så tit. Hovedet har det ikke alt for godt i dag – kender i det når man dagen efter tænker; om den tequila virkelig var så nødvendig!? ;)

 

Ingredienser (2 personer til forret):

2 tomater skåret i skiver
Lidt chili/hvidløg pasta
Lidt skyllet salat
1/3 af en gedeost (ca. 6 skiver)

4 skiver brød (Vi brugte denne opskrift, hvor vi bare lavede et flute i stedet for boller)

  1. Smør en lille teske chili/hvidløg pasta på hvert brød.
  2. Kom lidt salat oven på og derefter de skårede tomater.
  3. Ovenpå tomaterne lægges gede osten
  4. Put dem i ovnen i 3-5 minutter på grill, eller indtil gedeosten har fået en gylden farve.
  5. Pynt med lidt friskt basilikum
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Johanne 13 maj, 2012 at 12:24

    Ahh, simpelt og lækkert!

    http://www.johanneblog.dk

  • Reply Anonymous 13 maj, 2012 at 21:05

    Jeg elsker gedeost, så de her skal da prøves, nu når de også er så nemme at lave.
    Rigtig fin blog i har her piger!

    • Reply Laura og Christine 14 maj, 2012 at 08:55

      Ja så må du prøve dem :) – tusind tak for det, det er vi glade for du synes!

    Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar