BLÅBÆR/MARCIPAN MUFFINS MED VANILJE FROSTING –
Bagværk, Søde sager

BLÅBÆR/MARCIPAN MUFFINS MED VANILJE FROSTING

Vi elsker at se madprogrammer i fjernsynet og onsdag aften kom der “Cupcake kampen”. Et program hvor forskellige bagerier kæmper mod hinaden og til sidst skal de lave 1000 cupkakes på 2 timer til en kæmpe fest. De lavede masse vis af forskellige frostings, med blandt andet jordbær og champagne, chai, guava, osv.. Nå men nok om programmet – vi blev selvfølgelig inspireret (og lækker sultne). Opskriften på grunddejen er med udgangspunkt i tidligere lavet blåbær muffins. I dejen er også puttet marcipan, hvilket man tydeligt kan smage og som er helt fantastisk. Man kunne i dejen også sagtens have puttet hvid chokolade, men vi havde på fornemmelsen at den ville virke for “fed”, nu når der også skulle frosting på. Men uden frosting, så prøv klart med hvid chokolade. Til toppen ville vi eksperimentere lidt med en frosting, der ikke var for dominerende og den eneste smagsingrediens vi puttede i var faktisk vanilje fra en vanilje stang. Derudover var der mælk, levevis natural flødeost, flormelis, mel og lidt smør. Som tyl brugte vi en 16 mm. helt glat og rund. vi har forresten fundet det smarteste kit med forskellige tyl, vi bare skal have fingrene i. Drys med hakkede pistacienødder og du har en super lækker muffin!

 

Ingredienser, muffins (18-20 stk.):
125 g. smeltet smør
2 dl. mælk
1 1/2 dl. sukker
1 spsk. bagepulver
1 spsk. vanilje sukker
3 æg
2 1/2 dl. mel
200 g. revet marcipan
150-200 g. blåbær

Æg og sukker piskes luftigt, hvorefter det smeltede smør og mælk tilsættes. Tilsæt den revede marcipan, vanilje sukker, bagepulver og hvedemel – rør det hele rigtig godt sammen. Put dejen i muffinsforme, hvor de fyldes ca 3/4 dele op. Drys med blåbær på toppen, og pres dem lidt ned i dejen.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Lad dem køle af, og lav frosting imens.

Ingredienser, frosting:
50 g. levevis flødeost natural
30 g. blødt smør
1 spsk. mælk
Vanilje fra en stang
4-5 dl. flormelis
1-2 dl. mel
Hakkede pistacienødder til pynt

Pisk alle ingredienserne godt sammen og sørg for at massen er meget fast. Fyld evt. op med flormelis og mel, hvis ikke konsistensen er god nok. Vi tilsatte mel, da vi ellers synes at frostingen ville blive for sød. Resultatet blev bestemt ikke dårligt.

Put frostingen i en sprøjtepose og fyld det på muffinen som ønsket. Vi brugte en rund glat tyl, 16 mm. Drys med hakket pistacie og spis!

tidligere indlæg næste indlæg

14 Kommentarer

  • Reply Heidi 16 marts, 2012 at 11:09

    Nøjjjj de ser fantastiske ud! Det er lige så mundvandet løber ;O)

    • Reply Laura og Christine 16 marts, 2012 at 13:20

      Tak, og det siger jeg dig at det hvert fald gjorde da vi smagte en mundfuld! De er helt fantastiske! ;-)

  • Reply Anonymous 16 marts, 2012 at 11:24

    Lækre ser de ud, men det lyder af meget mel/flormelis til frostingen til lidt smør/flødeost

    • Reply Laura og Christine 16 marts, 2012 at 13:21

      Ja du har ret, vi tænkte selv det samme, men mælken giver også lidt væske og det er vigtigt at den bare er super fast (må slet ikke løbe), så den ligesom holder formen, når den sprøjtes ud :-) Vi havde hvert fald et mislykket forsøg hvor det hele gled ned ;-)

  • Reply Stinna 22 marts, 2012 at 11:42

    Ej de ser lækre ud!
    Hvis jeg skal foreslå et tyl sæt, så bruger jeg dette http://specialkoebmanden.dk/tyller-tilbehoer-96/brownie-dekorationssaet-12-dele-3235.html .. Der er både til at lave blomster, blade, dutter osv :-) Kan købes i specialkøbmanden..
    :-)

    • Reply Laura og Christine 22 marts, 2012 at 15:35

      Hej Stinna. Det ser super fint ud det sæt, det kan være det er sådan et vi skal skaffe os ;-) mange tak for linket! Hav en god dag i det skønne vejr!

  • Reply rasmus 2 maj, 2013 at 20:18

    de ser lækre ud, dem skal jeg helt klart lave.

    • Reply Twin Food 3 maj, 2013 at 08:37

      Tusind tak, Rasmus – vi håber de bliver gode ;-)!

  • Reply Katrine 28 juli, 2014 at 16:42

    Hvor lang tid skal de have i ovnen og hvor varm skal den være? :)

    • Reply Twin Food 30 juli, 2014 at 10:21

      De skal bages i ca. 25 min. ved 200 grader :)

  • Reply MK 16 oktober, 2014 at 21:12

    Jeg har kun blåbær i fryseren – kan jeg godt bruge disse?

    • Reply Twin Food 18 oktober, 2014 at 07:58

      Det kan du sagtens, bare sørg for at de er tøet godt op og at væden er løbet fra :)

  • Reply mette-line 15 juli, 2016 at 15:08

    hejsa
    jeg er ikke lige stor fan af marcipan så ville hører om man godt kan undlade at putte det i og om det gør en forskel for de ser nemlig rigtig lækre ud.

    • Reply Twin Food 17 juli, 2016 at 18:55

      Hej Mette-line
      Drop bare marcipanen, det er bare ekstra fyld. Hold gerne øje med om dine muffins eventuelt skal bage en smule mere :-)

    Skriv et svar til Stinna Slet kommentar