AUBERGINE/TOMAT SALAT MED EDAMAME BØNNER –
Nemme hverdags retter, Salater, Tilbehør, Vegetar

AUBERGINE/TOMAT SALAT MED EDAMAME BØNNER

Denne salat kan jeg på ingen måde selv tage credit for. Jeg fik den nemlig ved min rigtig gode veninde, da jeg var til madklub ved hende i løbet af ugen. Egentlig ser den ikke ud af det store, men hold nu op den smager godt og så har den bare en masse smag – lige en salat for mig :-)! I salaten er der aubergine, cherry tomater og edamame bønner. Derudover er der hældt en dressing af balsamico, hakket hvidløg og hakket basilikum udover. Dressingen gør, at auberginerne bliver endnu mere svampet, end de i forvejen er, efter at være bagt i ovnen. Salaten er rigtig nem at lave og jeg vil næsten sige at den kan gå til alt. Jeg var så vild med den, at jeg ikke spiste andet end denne til aftensmad, heh. I går aftes var jeg med min veninde inde og se Magic Mike – den er godt nok sjov ;-)!

 

Ingredienser (2 personer):

1 aubergine
6 cherry tomater
1 håndfuld edamame bønner
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld basilikum blade
Balsamico (2-3 spsk.)

  1. Skær auberginen ud i skiver og læg dem lagvis i en si med salt. Lad dem stå i ca. 1/2 time
  2. Skyl auberginerne og kom dem på en bageplade. Kom lidt olie på skiverne og bag dem i ovnen i 20 min ved 200 grader. Vend auberginerne efter 10 min
  3. Kom edamame bønnerne i en bøtte og hæld kogenvand udover – ryst bøtten en anelse og lad dem stå i 3 minutter. Hæld derefter vandet fra
  4. Skær cherry tomaterne ud i kvarte og læg dem i et fad. Kom lidt balsamico over tomaterne
  5. Skær de bagte auberginer ud i mindre stykker og fordel dem over tomaterne
  6. Lav en dressing af balsamico, hvidløg og basilikum. Hæld den udover auberginerne
  7. Fordel edamame bønnere på toppen
tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Smølfine 30 september, 2012 at 14:52

    Åh, jeg har netop købt endamamebønner i går, så den her opskrift skal da klart prøves :-) Det ser smadder lækkert ud!

    • Reply Laura og Christine 30 september, 2012 at 21:30

      Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den :-)! Jeg synes virkelig den var lækker

  • Reply Anonymous 30 september, 2012 at 17:37

    Hvor ser den bare lækker ud den salat! Kunne sagtens forestille mig at man kunne spise den uden noget andet :-)! Den skal helt sikkert prøves!

  • Reply Kristine (CookieCrumble) 30 september, 2012 at 18:18

    Uf, edamame bønner er bare såå lækre. Kan kun forestille mig, at de var fabelagtige i denne salat :)

  • Reply Anonymous 2 oktober, 2012 at 19:37

    Muuums den er god – har spist den til aftensmad (og ikke andet) ! HAPS :D

    • Reply Laura og Christine 2 oktober, 2012 at 21:39

      Er helt enig med dig ;-)! Og glad for at du også kunne lide den!

    Skriv et svar til Anonymous Slet kommentar