AUBERGINERULLER MED QUINOA FYLD –
Bulgur/Kerner, Glutenfri, Kerner/bulgur, Tilbehør

AUBERGINERULLER MED QUINOA FYLD

auberginerulle_med_quinoa

De her små ruller var noget af det tilbehør vi havde med til nytårsaften og det var faktisk ganske nemt at lave til mange personer. Auberginerne skal skæres i skiver og steges i ovnen eller på en pande indtil de er godt bløde. Herefter fylder man en klat quionasalat i og ruller dem sammen. Man kan også sagtens putte andet i end quinoa, f.eks en blanding med flødeost og urter (ligesom her) eller en tomatsalsa. Vi lavede rullerne i god tid (dagen inden) og opbevarede dem på køl. Lige inden servering blev de puttet 5-10 min i ovnen og hvis man her vil gøre dem ekstra lækre kan man drysse med lidt parmesan på toppen. Rullerne fungerer rigtig godt som tilbehør til kød eller fisk og desuden kunne de også sagtens blive serveret til forret. Og hvis man nu ikke gider auberginerne, kan man jo bare nøjes med quinoasalaten – den smager også godt alene. Rigtig god weekend!

 

Ingredienser (ca. 8 stk.)

Quinoasalat

1 dl quinoa

1 forårsløg

1/4 dl hakket mynte

Dressing af 1 tsk grov sennep, 1 spsk olie, 1/2 spsk honing, 1 spsk hakket persille, citron saft samt salt og peber

  1. Kog quinoa efter anvisningen på pakken
  2. Snit forårsløg fint og bland det sammen med den kogte quinoa
  3. Tilsæt hakket mynte
  4. Bland alle ingredienserne til dressingen og hæld den udover quinoaen
  5. Smag til med salt peber og citron saft

 

1 stor aubergine

1/4 dl olie

2 spsk hakket persille

Salt

  1. Skær auberginen i skiver af ca. 1 cm.
  2. Bland olie, hakket persille og salt
  3. Pensl vær aubergine skive med persille olien på begge sider og steg dem på en pande indtil de er gyldne på begge sider
  4. Fordel quinoa på hver aubergine skive og rul dem sammen til små ruller
  5. Rullerne kan spises med det samme eller kolde. De kan også drysses med parmesan og lunes igen lige inden servering.

auberginerulle_1

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Heidi Kokborg 22 januar, 2016 at 21:29

    Mums! Hvor ser det bare lækkert ud! :)

    • Reply Twin Food 23 januar, 2016 at 20:04

      Tusind tak, Heidi!
      De var også rigtig lækre, og fungerer super som tilbehør ;)

    Skriv et svar til Twin Food Slet kommentar