ÆRTESUPPE MED VARMRØGET LAKS –
Fisk, Forret, Supper, Vegetar

ÆRTESUPPE MED VARMRØGET LAKS

ærtesuppeærtesuppe_med_laks

En suppe med en så flot farve som denne, må tiltale de fleste. Farverig aftensmad er så meget sjovere at spise efte vores mening. Den fine grønne farve kommer fra en  masse ærter og udover dem, er suppen lavet på fennikel, forårsløg og persille. På toppen har vi puttet lidt varmrøget laks og pyntet med spirer, creme fraiche og mere persille. Laksen kan sagtens undlades eller udskiftes med andet fisk som f.eks. rejer eller stegt torsk. Måske det lyder kedeligt med ærter, men det smager altså mega godt og med et twist fra fennikel er det endnu bedre. Vi har før været lidt skeptiske, men efter flere forsøg er den faktisk ved at være ret højt oppe på suppelisten. Til sådan en omgang ærtesuppe med varmrøget laks hører også lækkert brød og her serverede vi det berømte grydebrød, som man efter vores mening, aldrig går galt i byen med.

 

Ingredienser (2 pers.)

300 g fennikel

1 fed hvidløg

2 forårsløg

2 spsk hakket persille

6 dl grøntsagsbouillon

400 g ærter (Vi brugte frosne, men man kan også bruge frisk)

125 g varmrøget laks

Til servering: Lækkert brød, spirer, persille og creme fraiche

  1. Skær fennikel hvidløg og forårsløg i mindre stykker og steg det i lidt olie i en gryde
  2. Tilsæt persille, bouillon og ærter og lad det hele koge sammen
  3. Blend hele blandingen til en ensartet tyk masse og smag til med salt og peber (tilsæt ekstra bouillon hvis man ønsker den tyndere)
  4. Anret suppen i skåle og put varmrøget laks, spirer, persille og creme fraiche på toppen

ærtesuppe2

 

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply A+K/VenterPaaVinBlog 13 november, 2015 at 16:03

    Ej, det er da så forårslækkert at se på :D

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    • Reply Twin Food 15 november, 2015 at 11:55

      Ja, og så smager den også godt ;-)

  • Reply Mormormedstiletter.dk 13 november, 2015 at 19:23

    Uhm! Hvor ser det lækkert ud – skal straks afprøves:-)

    • Reply Twin Food 15 november, 2015 at 11:56

      Det lyder godt,
      vi håber at den faldt i god jord :)

  • Reply Anna 14 december, 2015 at 00:03

    Skal den spises varm eller kold?

    • Reply Twin Food 14 december, 2015 at 19:50

      Vi spiste den varm :)

      • Reply Anna 18 december, 2015 at 19:18

        Jeg har lavet den her til aften :-) Jeg tilføjede valnødderudover resten af toppingen, og lavede pandebrød til :-) Det blev et hit!

        • Reply Twin Food 19 december, 2015 at 20:50

          Mums hvor lyder det lækkert :) God idé med valnødder – det vil vi huske!

    Skriv et svar til A+K/VenterPaaVinBlog Slet kommentar