SUNDE MUSLIBARER MED KAKAONIBS OG KOKOS –
No bake, Snacks, Til madpakken

SUNDE MUSLIBARER MED KAKAONIBS OG KOKOS

muslib4

I forgårs blev disse müslibarer endelig lavet. Vi har haft dem på vores “to-do” liste siden vi faldt over dem på nettet. De er simpelthen så lette at lave og kan laves af kun tre ingredienser, nemlig havregryn, dadler og vand. Da vi (næsten) altid har müsli i lejligheden, brugte vi det i stedet, så bliver barerne også lidt mere smagfulde. Hvis man ikke har müsli ved hånden, bruger man selvfølgelig bare havregryn og derudover kan man også sagtens tilføje kakaopulver – hvis man ønsker en kakao müslibar! De skal ikke bages, men bare sætte sig i køleskabet til de har en god konsistens. Denne lille snack er rigtig god, hvis man er sulten efter en omgang træning eller trænger til noget sundt i løbet af dagen. På toppen har vi valgt at drysse med kokos og kakaonibs, her ville man også kunne drysse med frysetørrede bær – fx hindbær :-). Hvis man skal forkæles lidt kan man selvfølgelig lave den lidt mere usunde udgave med hakket chokolade blandet i ;-) 

Ingredienser (giver 8-10 stk.):
150 gram dadler
50 ml vand
150 gram müsli

Til toppen: Kokos og kakaonibs

 

  1. Blend dadler med vand til en cremet masse (HUSK: tjek at stenene er taget ud af dadlerne, før de kommes i blenderen)
  2. Kom massen i en skål og rør müsli i til en lidt fedtet masse – massen skal ikke være alt for fedtet
  3. Kom massen i et fat med bagepapir og form den til en firkant
  4. Drys med fx kokos eller kakaonibs
  5. Stil den på køl i 1-3 timer (kan godt stå længere)
  6. Skær ud i ønsket bidder

muslib2

muslib1

muslib3

 

tidligere indlæg næste indlæg

14 Kommentarer

  • Reply Anonym 20 april, 2013 at 08:54

    De ser da både nemme og lækre ud! Næste gang jeg køber dadler, skal disse helt klart afprøves…

    • Reply Twin Food 21 april, 2013 at 08:09

      Det var også lidt hvad det var ;-) Vi håber de bliver gode!
      God søndag :-)

  • Reply Camilla 20 april, 2013 at 12:02

    Uhm de ser gode ud!
    Hvordan er konsistensen og hænger de godt sammen? Min erfaring med muslibarer der ikke bliver bagt er nemlig at de smuldrer ret meget.
    Hav en dejlig weekend begge to!
    – Camilla

    • Reply Twin Food 21 april, 2013 at 08:10

      Tusind tak, Camilla :-) Konsistensen er sådan lidt chewy/fedtede, ligesom dadelkugler hvis du har prøvet dem :-) De falder ikke fra hinanden, men de skal jo heller ikke bages, så måske det hjælper!
      Rigtig god søndag :-)

  • Reply signe 20 april, 2013 at 15:04

    Kan man også lave dem med figner og aprikoser? Jeg er ikke selv så vild med dadler!

    • Reply Twin Food 21 april, 2013 at 08:11

      Vi er ikke helt sikre på at det kan lykkeds med figner og abrikoser, da det kræver en ret fedtet masse som dadlerne jo giver. Men giv det evt. et forsøg, så vil vi gerne høre om det kan lykkeds ;-)
      God søndag!

  • Reply Susann Romy 22 april, 2013 at 12:33

    Hvor er de fine!
    Og opskriften er jo bare supe let at gå til! Elsker detaljen med kokos/kakaonibs-drys!

    • Reply Twin Food 22 april, 2013 at 20:03

      Ja, opskriften er virkelig let – så det er bare med at komme igang ;-) Vi håber du kan lide dem :)

  • Reply Lene 23 april, 2013 at 21:49

    Jeres müslibarer ser lækre ud. Hvor længe kan de holde sig og skal de være på køl?
    – Lene

    • Reply Twin Food 24 april, 2013 at 22:03

      Hej Lene. De er også super lækre! Vil tro de kan holde sig omkring 1 uge – måske lidt længere :-)

  • Reply Karen 11 maj, 2013 at 15:12

    Jeg har lige prøvet dem, og de er både nemme at lave og smager godt! :-) Jeg havde dog kun 50 g dadler, så jeg brugte svesker for resten, hvilket også fungerer fint.
    Skøn opskrift og blog! :D

    -Karen
    http://the-flying-rabbit.blogspot.com/

    • Reply Twin Food 11 maj, 2013 at 15:22

      Tusind tak Karen! Hvor lyder det skønt og god idé med sveskerne! Så ved vi det til næste gang, hvis også vi løber tør ;)

  • Reply Sommer 15 maj, 2013 at 21:44

    Hvordan har i fået dem til at blive faste? For mine de er blevet ret slatne…
    Håber I kan hjælpe :)

    • Reply Twin Food 16 maj, 2013 at 07:07

      Hejsa! Det kan afhænge af hvor længe du har haft dem til at stå i køleskabet? Eller om der måske er kommet for meget vand ved. Vi havde faktisk slet ikke problemet med at de blev for slatne, men det kan være det vil hjælpe at sætte dem til i fryseren :-) Håber de stadig smager godt!

    Skriv et svar til signe Slet kommentar