SUND MUSLI MED BANAN –
Morgenmad

SUND MUSLI MED BANAN

musli-med-banan

Der findes ikke noget bedre end en rigtig god sprød müsli – gerne med masser af lidt større knasende stykker. Vi har prøvet at lave en müsli med banan, hvor olie og honning fra vores traditionelle opskrift er blevet skiftet ud med banan – blot for at prøve at gøre den lidt sundere :-)!

Vi fisker altid efter de lidt større stykker og med denne her bananmusli kan man lidt selv bestemme hvor store og hvor mange stykker der skal være – kæmpe bonus! Det er mosen fra bananen man kan lave de crunchy stykker med og bananen får det hele til at klistre godt sammen – specielt når den så bages i ovnen.

Bag gerne muslien til den er godt gylden, hvis man ønsker den meget knasende og sprød skal den muligvis have lidt længere, men den vil blive sprødere efter den er afkølet. Opbevar’ den i en lufttæt beholder og brug den til en omgang skyr, græsk yoghurt eller oven på en morgenmads smoothie, der er den helt perfekt!

sprød-musli

bananmusli

bananmusli

SUND MUSLI MED BANAN

Et sundere alternativ på en skøn sprød bananmusli
Udskriv Pin Rate
Ret: Morgenmad
Keyword: Musli med banan, Sprød bananmusli

Ingredienser

  • 200 gram grovvalsede havregryn
  • 200 gram finvalsede havregryn
  • 80 gram kokos
  • 75 gram solsikkekerner
  • 50 gram græskarkerner
  • 80 gram hakkede mandler
  • 1-2 bananer

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen - udover banan - i en bradepande
  • Start med at kom 1 banan i og mos det hele godt rundt
  • Det skal gerne samle sig i små klumper og hvis det hele ikke kan blive smurt ind i banan, tilsættes en mere
  • Bag müslien i ovnen i ca. 20-30 min ved 180 grader (rør i den undervejs)
tidligere indlæg næste indlæg

20 Kommentarer

  • Reply Maia 5 juni, 2013 at 14:30

    Lyder som en super god opskrift! Tror jeg vil prøve mig med den!
    Ved I cirka hvor mange kalorier der er i? :)

    Smiles,
    Maia/www.fitskinnyandhealthy.wordpress.com

    • Reply Twin Food 5 juni, 2013 at 22:24

      Tak Maia! :) Nej vi måler desværre ikke kalorier på vores opskrifter, så det har vi ikke styr på ;)

  • Reply Sanne 5 juni, 2013 at 15:16

    Perfekt! Har længe ønsket at finde et alternativ til honningen! Glæder mig til at prøve det :)

    • Reply Twin Food 5 juni, 2013 at 22:25

      Ja, samme har vi! Og bananen gør det faktisk rigtig godt ;-)!

  • Reply Maria 6 juni, 2013 at 09:21

    Hold nu fast, hvor ser det godt ud.Må jeg vist igang med.

    • Reply Twin Food 6 juni, 2013 at 19:23

      Tusind tak, Maria – den er bare skøn den müsli ;-)

  • Reply Pernille 6 juni, 2013 at 16:55

    Hvis jeg ikke har regnet helt forkert så er der ca. 390 kcal pr. 100 gram og det er med 2 bananer:)

    • Reply Twin Food 6 juni, 2013 at 19:25

      Tak for det Pernille, den info er der nok nogle læsere der bliver glade for ;-)!

  • Reply Sofie 6 juni, 2013 at 17:20

    Lavede det her i morges da vi havde nogle lidt kedelige bananer liggende,og det smager helt fantastisk på portion koldskål! Bare et lille tip ;)

    • Reply Twin Food 6 juni, 2013 at 19:28

      Det lyder super lækkert Sofie! Det vil vi helt sikkert huske næste gang der er koldskål i hytten – det er nemlig altid lækkert med lidt knas, som er sundere end kammerjunker ;-)!

  • Reply GUL SMOOTHIE | TWIN FOOD 15 juni, 2013 at 10:21

    […] den lidt mere cremet og appelsinjuice for at gøre den lidt tyndere. På toppen er lidt af vores banan-müsli – så kan smoothien godt spises som et helt morgenmads måltid :-) Derudover blev der også […]

  • Reply Mette 13 juli, 2013 at 13:10

    Hej :-)

    Hvis man skulle lave en müsli, med med lidt frugt blandet i selve müsli’en – hvilke frugter ville i så foreslå? :-)

    • Reply Twin Food 13 juli, 2013 at 22:34

      Tænker du på tørrede frugter? Friske frugter ville vi ikke blande i müslien men bare putte frisk ovenpå morgenmadsportionen :) Af tørrede frugter kan du bruge rosiner, tranebær abrikoser, men sørg for først at bland det i müslien efter bagning ellers bliver det nemlig brændt ;)

  • Reply Rikke 29 august, 2013 at 22:29

    Kan müslien godt holde sig frisk selvom der puttes banan i? Eller det fungerer måske nogenlunde på samme måde som bananchips når det bliver bagt? :)

    • Reply Twin Food 2 september, 2013 at 12:55

      Ja det kan den, men formentlig maks en uges tid :-)!

  • Reply » SMÅ MORGENMADS GLIMT 14 marts, 2014 at 12:31

    […] müsli opskrift vi har et kæmpe lager af, men hvis man ønsker et lille twist kan man prøve musli med banan eller honningristet müsli. Man kan tilhver en tid, hvis man ønsker lidt mere forkælelse, […]

  • Reply Pernille 30 september, 2014 at 10:32

    Hold nu op, hvor er det en lækker müsli! Jeg var lidt skeptisk over, om bananen virkelig kunne gøre den lige så lækkert crunchy, som honningen kan – men det kunne den, og smagen var lækker og banansød :) Jeg tilsatte desuden lidt kanel og kardemomme samt en anelse salt, bare for at runde smagen af. Og så puttede jeg tørrede tranebær i efter bagning. Mums! Tak for en god opskrift :D

    • Reply Twin Food 30 september, 2014 at 11:59

      Tusind tak – vi er også helt vilde med den :)! Det er nemlig lækkert at bananen kan bruges som sødemiddel!
      God idé med kanel og kardemomme.. og tranebær ;)!

  • Reply Anton2000 10 november, 2014 at 09:07

    Hvor længe kan det holde sig?

    • Reply Twin Food 10 november, 2014 at 19:50

      Et par dage i en lufttæt beholder kan det godt holde :-)

    Skriv et svar til Maia Slet kommentar