STUDENTERMAD –
Bagværk, Brød, Højtider, Snacks

STUDENTERMAD

slid2

Der er ikke længe til at byen vrimler med unge mennesker med flotte huer. Vi synes derfor det ville være passende med et indlæg, med forslag til hvad man kunne servere, når studentervognen kommer forbi, eller til studenterfesten :-) Vores lillebror blev student for et år siden, hvor vi, sammen med vores mor, stod for maden den dag de kørte i studentervogn. Der blev det til sliders (mini burgers) og så lavede vi også en kæmpe omgang punch, hvor vi var overrasket over at ALT blev drukket – men hold nu op hvor drikker man meget sådan en dag! Det er 8 år siden vi selv blev studenter, selvom det ikke føles som så længe siden – det er helt vildt som tiden flyver. Hvis der er nogle kommende studenter der læser med, så husk at nyd tiden! Det er det vildeste – vi ville stadig ønske at man kunne få lov at blive studenter én gang til ;-)

 

SLIDERS (MINI BURGERS)

slid2

Ingredienser (100-120 stk):
150 gram smør
12 dl mælk
3 dl yoghurt natural
50 gram gær
5 tsk groft salt
3 tsk sukker
ca 2 kg mel

 

Æg og sesamfrø til toppen

Fyld: Ketchup, spinatblade, bøf med ost, agurk/tomat og mayo

 

  1. Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk
  2. Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurt – rør også gæren ud heri
  3. TIlsæt salt, sukker og mel (lad hver med at komme alt melet i – det er ikke sikkert det hele skal bruges, omvendt kan det også være der skal bruges lidt mere, hvis den virker alt for klistret)
  4. Ælt dejen godt sammen og stil den til hævnen i ca. 1 time
  5. Tag dejen ud og brug en kagerulle til at få den rullet ud til en tykkelse på ca 1.5 cm – stik som cirkler ud i ønsket størrelse (det glas vi brugte var ca. 4-5 cm i diameter)
  6. Lad dem hæve på en bageplade i ca. 30 min
  7. Pensl med æg og drys med sesamfrø
  8. Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 7-10 min (tjek til dem undervejs, de skal ud når de er gyldne)
  9. Når de små burgerboller er færdige bygges bollerne op med ønsket fyld, vi gjorde det i denne rækkefølge fra bunden: Ketchup, spinatblade, bøf med/uden ost, agurk/tomat og mayo

SLIDERS (in english)

Ingredients (100-120 pcs)
150 grams of butter
1.2 L milk
300 ml yogurt natural
50 grams of yeast
5 tsp salt
3 teaspoons sugar
about 2 kg flour

 

Eggs and sesame seeds to top

Filling: ketchup, spinach, steak with cheese, cucumber / tomato and mayo

 

  1. Melt the butter in a saucepan and add milk
  2. Pour the mixture into a bowl and add yogurt and yeast
  3. Add salt, sugar and flour (Add flour a little at a time)
  4. Knead the dough well and set it to rest for approx. 1 hour
  5. Take out the dough and use a rolling pin to get it rolled to a thickness of about 1.5 cm – use a glass to make desired size of the burger buns (the glass we used was approx. 4-5 cm in diameter)
  6. Let them rise on a baking sheet for approx. 30 minutes
  7. Brush with egg and sprinkle with sesame seeds
  8. Bake them in the oven at 225 degrees for approx. 7-10 min (check them along the way and take them out when they are golden)
  9. When the small burger buns are finished built the buns with desired filling, we did it in this order from the bottom: ketchup, spinach, steak with / without cheese, cucumber / tomato and mayo

 

MINI HOTDOGS

choh3

Ingredienser (20-30 stk.):

Brød
1/2 liter mælk
50 gram gær
200 gram neutral yoghurt
2 tsk groft salt
250 gram rugmel
400-450 gram mel

  1. Lun mælken og kom den over i en skål hvori gær udrøres.
  2. Tilsæt salt og yoghurt og rør det hele godt rundt. Kom rugmel i og tilsæt derefter hvedemel lidt af gangen. Dejen er ret klistret, og man behøver ikke at bruge hænderne til at ælte :-)
  3. Stil dejen til hævning i 1-2 timer.
  4. Form dejen til 10 tynde pølsebrød. Brug en skål med vand til at dyppe fingrene i, så dejen ikke hænger for meget til fingrene. Brødene hæver en del, så vær opmærksom på ikke at gøre brødene for store – vi lavede 8 og de blev meget store!
  5. Bag pølse brødene ved ca. 230 grader i 15-20 min

Fyld
Små pølser (eller pølser skåret halvt over)
Ketchup, sennep, mayo
1 rødløg
Argurkesalat (Se nedenfor)

  1. Skær rødløg i tern
  2. Gril pølserne på grillen eller på en pande
  3. Lav en mini-hotdog med pølse og dressing
  4. Kom lidt agurkeskiver og hakket løg på toppen

Agurkesalat
1/2 agurk
1/2 dl eddike
1 dl vand
2 tsk sukker
1/2 tsk salt

  1. Skær agurken i tynde skiver om kom dem i en skål med de resterende ingredienser
  2. Lad salaten stå i ca 1/2 time inden servering

 

PØLSEHORN

DSC_0122

Ingredienser til pølsehorn (ca. 24 stk):
1/2 L mælk
50 gram gær
200 gram neutral yoghurt
2 tsk groft salt
150 gram groft rugmel
700 gram hvedemel

12 større pølser i halve
Ketchup til at komme i hornene

  1. Varm mælken op så den bliver lun
  2. Hæld det over i en skål og rør gæren ud heri
  3. Tilsæt yoghurt, salt, rugmel og hvedemel. Hold lidt igen med hvedemelet
  4. Ælt dejen rigtig godt sammen. Når dejen er æltet godt sammen stilles den til hævnen et lunt sted i ca. 2 time (kan også godt gå med 1 time, hvis det er.)
  5. Del dejen i 4 klumper og hver klump i 6. Fordel dejen om pølserne
  6. Læg hornene på en bredepande med bagepapir og lad dem efterhæve i 1/2 time.
  7. Hornene pensels med æg (kom evt. sesamfrø på toppen) inden de kommes i ovnen. Bag dem ved 200 grader ovn i ca. 20-25 min.
  8. Lad hornene køle af på en rist

 

SOMMERLIG PASSION/MANGO PUNCH

punc2

Ingredienser (1 glas – mængderne nedenfor ganges op, alt efter hvor meget man skal bruge):
10 ml bacardi Razz
5 ml passionsfrugt sirup (se opskrift nedenfor)
0,5 dl mangojuice
0,5 dl dansk vand med citrus
0,5 dl sprite
Ved servering: Frosne bær og is

Passionsfrugt sirup (ca. 1 dl)
9 passionsfrugter
1 spsk sukker

Kød og kerner fra passionsfrugterne koges op med sukker. Massen sies og nedkøles indtil brug. Kan med fordel også bruges i is, f.eks. solerois.

  1. Bland alle ingredienser sammen. Ved større portioner ganges mængderne blot op
  2. En halv times tid inden servering tilsættes frosne bær, så de når at tø lidt op
  3. Lige inden servering tilsættes lidt isklumper

 

SNOEDE GRISSINIER MED CHEDDAR OG SERRANO SKINKE

stæng4

Ingredienser (ca.15 stk):
50 gram gær
7 dl vand
2 tsk salt
1 tsk sukker
8 dl sigtemel
6 dl hvedemel

Fyld: Æggeblomme til pensling, cheddar ost, serrano skinke og persille

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt derefter salt
  2. Tilsæt sukker og mel (OBS: Hvis man synes blandingen er for våd, tilsætter man mere mel)
  3. Lad dejen hæve i 1 times tid
  4. Rul dejen ud (ca. 0,5 cm) på et mel drysset bord – ligesom man ville gøre med en pizzadej og sørg for at vend dejen et par gange, sådan at det ikke ender med at den sidder fast i bordet
  5. Pensl dejen med æggeblommer og fordel derefter persille og cheddar på overfladen
  6. Tilslut fordeles serrano skinke
  7. Skær stænger af 1,5-2 cm af dejen. Rul hver stang et par gange og læg dem på en bageplade med bagepapir
  8. Man kan evt. pensle stængerne lidt ekstra når de er kommet på bagepladen
  9. Bag dem ved 250 grader i ovnen i 20-25 min (de skal være gyldne)

 

Tip: Vi har lagt en lille (kort) film op af da vi lavede dem på vores instagram profil @twinfood, den kan evt. lige ses inden, så kan det være nemmere at forstå overstående – og det er altså ikke så svært og bøvlet som det måske ser ud ;-)

SOYA RISTEDE MANDLER

DSC_0093

Ingredienser:
200 g. mandler
3-4 spsk. soya

  1. Hæld mandlerne på en pande hvor de skal varmes op for fuld hammer. Ryst panden og lad mandlerne blive varme. Når de begynder at poppe og tage farve slukkes for panden.
  2. Hæld soya udover mandlerne mens panden rystes. Når alt soyaen er trængt ind i mandlerne hældes de på et stykke bagepapir

 

PESTO/PARMESAN SNEGLE

pesto4

Ingredienser (giver 18 stk):
125 ml vand
125 ml mælk
125 ml smør (smeltet)
50 gram gær
1 æg
150 gram grahamsmel
500-550 gram hvedemel
1 tsk salt

Fyld: hjemmelavet pesto og parmesan

  1. Bland vand, mælk og gær i en skål
  2. TIlsæt smeltet smør og æg og rør det hele godt sammen
  3. Tilføj mel og salt og rør/alt det hele til en ensartet masse
  4. Lad den hæve med et klæde over i ca. 2 timer (til dobbeltstørrelse)
  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel – dejen skal ca. være 1/2 cm i tykkelse
  6. Smør pesto på dejen og riv parmesan over – rul dejen sammen lige som ved kanelsnegle
  7. Skær rullen ud i snegle og kom dem i en smurt muffinform (så form de en flot høj form) – hvis man ikke har muffinforme kan man også sagtens bage dem på normalt bagepapir
  8. Lad sneglene hæve i formene i ca. 30 min
  9. Bag dem ved 200 grader i 20-25 min – bank på dem og tjek om de lyder hule

 

tidligere indlæg næste indlæg

23 Kommentarer

  • Reply Amalie 14 juni, 2014 at 13:11

    Hej. Rigtig godt og relevant indlæg. Jeg bliver selv student om 10 dage, så jeg tror da helt klart jeg vil foreslå noget af det mad til mine forældre :)

    • Reply Twin Food 14 juni, 2014 at 19:26

      Hej Amalie :-)
      Det lyder som en god idé ;-) Stort tillykke når huen er kommet på hovedet, og husk nu at nyd tiden! :) :)

  • Reply Charlotte 14 juni, 2014 at 14:21

    Super gode forslag, de der sliders ser helt vildt lækre ud!! :-) Jeg vil lige tilføje noget, som min søster og jeg lavede til hendes studenterkørsel for 1 år siden nemlig disse jelly shots: http://colorfulfunliving.blogspot.dk/2013/07/strawberry-margarita-jelly-shots.html
    De var VIRKELIG et hit, og de var væk på maks 5 minutter, så jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde lavet flere (mens min søster festede videre) ;-) Jeg smagte dog selv en, og de var virkelig gode!

    • Reply Twin Food 14 juni, 2014 at 19:28

      Hej Charlotte :)
      De lyder også rigtig gode de jelly shots!
      Det er som om der altid kommer til at mangle drikkelse/mad til sådan nogle gilder ;)

  • Reply Tina K. 14 juni, 2014 at 16:59

    Super fint indlæg! Og rigtig gode forslag. Jeg kan huske da jeg selv blev student for efterhånden meget længe siden. Mit hjem lå cirka på halvvejen og indtil da havde vi fået jordbær dyppet i chokolade, udskåret frugt og lignende alle steder, for ingen ville lave for meget, når vi nu skulle spise hele tiden. Det resulterede i at folk trængte til noget fast føde oven på al alkoholen, så de mange pølsehorn vi havde bagt blev spist helt op. Der skal altså føde til :D

    • Reply Twin Food 14 juni, 2014 at 19:29

      Hej Tina
      Det lyder som noget der typisk sker ;)
      Vi har netop føjet pølsehorn til listen, det lavede vi også selv til vores studenterkørsel, så det skal da selvfølgelig med på listen, tak fordi du lige foreslog det! Og pølsehorn er ekstra gode sådan en dag (og dagen efter) ;-)

  • Reply Healthpit 14 juni, 2014 at 21:56

    Det ser skønt ud! Vi eksperimenterer også en del med studenter mad på vores blog for tiden:) Tak for inspiration endnu engang!:)

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:11

      Velbekomme :) Det er bare så hyggeligt!

  • Reply Sara 15 juni, 2014 at 18:33

    Alt i mini er perfekt som studentermad, det er så sikkert som tyngeloven ;)

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:13

      Præcis, så længe det kan spises er der vidst ikke nogle grænser ;)

  • Reply Mathilde 16 juni, 2014 at 08:33

    Hold fast hvor spiste vi meget vandmelon, mange jordbær dyppet i chokolade og drak meget sød vin den dag for otte (!!!) år siden. Min far insisterede på, at vi skulle have hjemmebagt brugbrød med leverpostej og spegepølse hos mig, så sådan blev det og det blev spist op, rup og stup. Han var endda nødt til at smøre flere madder undervejs. Så kære kommende studenter – husk saltet!

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:14

      Uhm ja – jordbær og chokolade!
      Haha hvor var det da en god idé med rugbrødsmadder – det er altså også en klassiker :)

  • Reply Anh 17 juni, 2014 at 08:21

    OMG even though I don’t understand the language (but Google Translate can help well), I fall in love with the photos and I bet the recipes are very good as well.
    THe mini burger sliders and pesto rolls are likely to be my favorites :)

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:16

      We’re glad that google translate can help ;)
      .. and thank you so much – let us know if you need help with more translation :)

  • Reply Amalie 17 juni, 2014 at 17:03

    Supergode ideer til studentermad. Det er jo ofte sådan noget, man har lyst til, når man er fuld ;) Kan huske til min studenterkørsel, at de bedste steder havde kinesisk mad og sandwich. Mums ;)

    • Reply Twin Food 17 juni, 2014 at 20:17

      Hehe ja lige nøjagtigt – lidt natmad/fuldemads-agtig :)
      Sådan en dag kan man nok ikke få for lidt mad ;)

  • Reply Alt og Ingenting 19 juni, 2014 at 15:31

    Ih, det bringer minder frem fra den søde studentertid! Jeg kan huske, at det på vores tur vrimlede med pølsehorn og pizzasnegle – og selvfølgelig jordbær! :D Ét sted var der en mor, der serverede ganske almindelige rugbrødsmadder, og det blev virkelig et hit. Alle havde fået så mange pølsehorn osv., at en leverpostejsmad pludselig blev top-populær :)

    • Reply Twin Food 19 juni, 2014 at 20:26

      Pølsehorn var der også masser af ved os – sjovt hvordan noget så enkelt er det man egentlig helst vil have :) Men en leverpostejsmad er dælme også god ;)!

  • Reply Emilie 22 juni, 2014 at 11:44

    Super lækre ideer! Bliver student imorgen og skal da helt sikkert servere noget af det her til vognkørsel på fredag! :)

    • Reply Twin Food 23 juni, 2014 at 18:45

      Skønt og rigtig mange gange tillykke med huen! :)
      Det er simpelthen den fedeste tid!

  • Reply Rikke 1 juli, 2014 at 16:23

    Hej Twin Food!

    Jeres blog er fantastisk og meget inspirerende! Jeg lavede pestosneglene, og de var en stor succes herhjemme. Jeg var dog noget i tvivl om hvor meget pesto, der skulle bruges, hvor mange gram ville I skyde på I bruger?

    Knus Rikke

    • Reply Twin Food 3 juli, 2014 at 16:47

      Hej Rikke
      Dejlig at de var en succes. Det er et rigtig godt spørgsmål mht hvor meget pesto vi har brugt.
      Vi har det altid sådan – jo mere fyld – jo bedre, så vi har nok haft en stor portion.
      Det passer nok med hvis man laver det ud fra en stor basilikum og derudover smager til med hvidløg, parmesan, mandler/pinjekerner, olie salt og peber.
      God sommer!

  • Reply 4 skønne sommerdrinks – 19 juni, 2018 at 20:37

    […] til studentermad eller lign., så har vi faktisk et par indlæg fra de sidste år, som i kan finde her og […]

  • Skriv en kommentar