STJERNEBOLLER MED KERNER –
Bagværk, Morgenmad

STJERNEBOLLER MED KERNER

Det er faktisk ved at være længe siden jeg har bagt boller. Det skyldes nok, at når jeg har fundet en opskrift, jeg synes er god og nem, hænger den ved. Så er det de eneste boller der bliver lavet i laaang tid, indtil jeg finder ud af, at der skal prøves noget nyt. I tirsdag da jeg sad og så ‘bagedysten’ på DR1, fik jeg lyst til at bage brød. Der blev kreeret en masse flotte brød, men der var nogle boller som virkelig fangede mig, nemlig stjernebollerne. Jeg har aldrig set sådan nogle før, og måtte simpelthen prøve at lave dem. Teknikken er nok nemmest, hvis man har set det for sig – jeg fik desværre ikke taget nogle billeder under processen, da dej-fingre og et kamera ikke rigtig går sammen. På dette link kan det ses, hvis man spoler hen til ca. 44 min. Dejen til bollerne skulle ikke være for grov, da de primært skal bruges til morgenboller herhjemme. I programmet så jeg også hvor vigtigt det var at få luft med ind i dejen, og derfor blev denne dej æltet en hel del, hvor jeg hele tiden sørgede for at få luft med – man kan se at dejen begynder at boble. Bollerne blev super gode, ikke for tunge og lige tilpas sprøde på toppen. Det bliver mine yndlingsboller i et stykke tid nu, og så må vi se hvornår jeg bliver træt af dem – hvis i har nogle yndlingsboller, vil jeg meget gerne høre dem :-)!

 

Ingredienser (ca. 10 stk):

Gær på størrelse med en ært
7 dl vand

120 gram grahramsmel
1 1/2 spsk honning
8 gram salt
640 gram hvedemel

Til toppen: 1 æg, hørfrø, solsikkekerne og græskerkerner

  1. Opløs gær i vand
  2. Tilsæt honning og salt
  3. Tilsæt mel og rør dejen godt sammen – evt på en røremaskine
  4. I skålen æltes dejen rigtig godt sammen. Sørg for at stræk dejen ud og derefter vend den indover den resterende dej – på denne må får man så meget luft i dejen som muligt. Ælt på denne måde i ca 10 min indtil dejen er super smidig
  5. Lad den hæve i skålen i køleskabet natten over
  6. Drys mel på et bord og vend dejen ud – del dejen i 10 lige store klumper
  7. Når stjernebollerne skal laves, skal man først have en rund bolle, derefter tager man et kort fra sin pung (sørg for det er gjort grundigt rent) og med den korte side laves der 3 markerede steger i dejen. De skal gå hele vejen igennem dejen. Tag bollen op og vend vrangen ud og du har en fin stjerne :-)!
  8. Hvis det er for besværligt med stjernerne laves 10 runde boller
  9. Pensl med æg og drys med en kerner
  10. Bag bollerne ved 220 grader i ca. 15-17 min
tidligere indlæg næste indlæg

23 Kommentarer

  • Reply Marie 7 september, 2012 at 09:12

    Hvor er de fine :)

  • Reply monsterscircus 7 september, 2012 at 09:14

    Wauw hvor er de smukke! Jeg så godt det lille trick og der virkeligt noget for udseendet. De ser altså også fantastiske luftige og lyder vildt dejlig. Den opskrift blir da lige bookmarked! Tusind tak for en stjernegod opskrift og god food festival, samt dejlig weekend

    • Reply Laura og Christine 7 september, 2012 at 17:46

      Hehe, hvis de både ser flotte ud og smager godt er det jo perfekt! ;) Tusind tak, du må også have en dejlig weekend!

  • Reply A + K = ♥ 7 september, 2012 at 10:38

    Hvor er de bedårende – bliver helt nostalgisk – de minder mig simpelthen sådan om, dengang jeg var barn og bagte boller med min mor, og havde en hær af udstiks-forme at kreere dukke-boller med til theselskab, i stjerner, hjerter og hvad ved jeg.

    – Anne

    • Reply Laura og Christine 7 september, 2012 at 17:46

      Ej hvor hyggeligt med udstikkere, har jeg slet ikke tænkt på, men det kan man da også sagtens bruge – god idé ;-)!

  • Reply Kirsten 7 september, 2012 at 17:53

    Ej hvor er de fine. Sikke en smart måde at få lidt sjovere boller! Skal helt sikkert prøves. Opskriften lyder også rigtig god!

    • Reply Laura og Christine 8 september, 2012 at 10:10

      Ja nemlig, og når man lige har prøvet det en gang, er det smadder nemt! :)

  • Reply Kristinas Madunivers 7 september, 2012 at 18:54

    Jeres boller ser rigtig gode ud,
    Jeg så også tricket i “bagedysten” på DR og skal da helt klart også prøve den metode snart.

  • Reply Trine Lykke 7 september, 2012 at 22:02

    Yndlingsbollerne her hjem er af den salgs hvor dejen laves om aftenen smides i køleskabet, og op på en plade med to skeer næste morgen – nybagte boller om morgenen, ingen fingre i dejen og virkelig virkelig god smag. Det er uden tvivl den opskrift jeg har givet væk flest gange!

    • Reply Laura og Christine 8 september, 2012 at 10:12

      Det var også sådan en opskrift der var min yndlings inden denne. Det er bare rart når man slipper for at få fingrene i dejen ;-) Tak fordi du gider dele den!

  • Reply Maja 7 september, 2012 at 23:17

    Jeg er helt vild med stjerneformen! Sidder her og har umådeligt meget lyst til at hoppe i køkkenet og prøve det af! SMUKT, Laura! :)

  • Reply Marian N. Larsen 8 september, 2012 at 09:14

    Nøj de ser fine ud! Nu hvor det er ved at være efterår må jeg også igang med at bage lidt igen…. hyggeligt!

  • Reply JulieLS 8 september, 2012 at 12:35

    hvor ser de gode ud! Kan man bruge andre opskrifter? Evt hvor de ikke behøver hæve så længe? Nu så jeg kun lige få sekunder af klippet, men hvad med den dej han brugte, findes den et sted?

    • Reply Laura og Christine 8 september, 2012 at 23:13

      Hej Julie. TUsind tak! Du kan helt sikkert bruge andre opskrifter – hvis du har nogle boller du er vilde med, laver du bare dem. Tror du kan finde opskriften inde på hjemmesiden et sted :-)!

  • Reply Anonymous 28 oktober, 2012 at 18:01

    Putter I meget ekstra mel i bollerne, når de skal formes? Min dej (som jeg har lavet flere gange), bliver meget flydende og dejen flader for meget ud, til at man kan forme dem ordentligt. Ud over det smager de dog helt vildt godt .)

    • Reply Laura og Christine 30 oktober, 2012 at 03:12

      Mmh, jeg synes det ikke. Min dej er også ret flydende og man skal være lidt hurtig med fingrene når bollerne skal formes – selvom de flader ud synes jeg de hævede ret meget op i ovnen, ved ikke om dine gør det?! :-) HVis du synes det er træls at de flader for meget ud, så kom mel i til du synes de har den rette konsistens – det er altid noget at de smager godt ;-) heh.

  • Reply Lene Schougaard Nielsen 8 november, 2012 at 14:13

    Tak for en super opskrift, de blev virkelig gode og ikke minst flotte! ;-) Sådan lidt bagel-agtige at se på. Vil prøve at drysse med revet ost næste gang.

    • Reply Laura og Christine 8 november, 2012 at 17:54

      Det lyder bare super godt, Lene. Dejligt du kunne bruge opskriften! Revet ost lyder bestemt ikke som en dum idé ;-)

  • Reply SPINAT STJERNER PENSLET MED HVIDLØGSMØR | TWIN FOOD 10 april, 2013 at 08:32

    […] brød når det er grønt! Denne her gang blev der lavet ganske almindelige brød formet som fine stjerner og knuder. De nuttede brød blev nydt til en omgang oksekøds/rødbede lasagne med søde piger til […]

  • Skriv et svar til Kirsten Slet kommentar