SQUASH/GRÆSKARKAGE MED FROSTING –
Bagværk, Desserter, Søde sager

SQUASH/GRÆSKARKAGE MED FROSTING

pumpkin-cake

Så er efterårsferien i gang – vi holder ikke ferie, men vi synes alligevel at der skulle lidt på bloggen til dem som måske gjorde. Eller måske bare til dem der trænger til lidt lækkert. Vi har lavet en rigtig efterårskage som faktisk er lidt en blanding af vores banan og gulerodskage – dog med lidt andre ingredienser. Vi har nemlig lavet en græskarpure, som fungerer lidt ligesom banan, der gør kagen dejlig svampet. Derudover har vi revet en masse squash i kagen og tilsat både stødt ingefær og kanel. Man kan dog sagtens bruge gulerod i stedet for squash, hvis man er mest til det. Toppen er smurt med et tykt lag frosting – præcis som på gulerodskagen!

 

Ingredienser (1 kage, springform 30 cm.)

195 g sukker

3 æg

1 tsk vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

1 knivspids salt

1/2 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt kanel

250 g græskarpure (lavet af ca. 1/2 kg græskar kogt blødt og blendet til pure)

30 g smeltet smør

300 g revet squash

200 g hvedemel

evt. 100 g hakkede valnødder (eller andre)

  1. Pisk æg og sukker luftigt
  2. Tilsæt vaniljepulver, bagepulver, salt, stødt ingefær og stødt kanel
  3. Bland græskarpure i-massen sammen med den smeltede smør
  4. Tilsæt den revne squash og hvedemel
  5. Vend de hakkede nødder i dejen
  6. Kom dejen i en smurt springform og bag den ved 180 grader i ca. 60 minutter – tjek kagen undervejs, den kan godt virke blød længe
  7. Lav frostingen til kagen i mens den køler af

 

Frosting

200 g flødeost

120 g blødt smør

250 g flormelis

evt. skal fra lime eller citron

 

  1. Pisk flødeost, smør og flormelis sammen
  2. Smag til med skal af citron eller lime
  3. Fordel frostinen på den afkølede kage og pynt evt. med lidt hakkede valnødder og revet græskar på topppen

 

cake-with-pumpkin

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Christina Petersen-Bønding 9 november, 2016 at 19:47

    Hej Twin-food
    Hvor er den fine tallerken fra?
    Mvh. Christina

    • Reply Twin Food 15 november, 2016 at 19:21

      Hej Christina,

      Den er købt hos KH Würtz keramik til et lagersalg :-)

    Skriv en kommentar