SQUASH SPAGHETTI MED KØDBOLLER –
Hovedretter, Kød, Nemme hverdags retter

SQUASH SPAGHETTI MED KØDBOLLER

De af jer der følger os på Instagram (Twinfood), kunne se hvilken noget lækkert mad jeg fik til madklub i lørdags. Det var denne ret der blev serveret til hovedret og jeg var helt solgt, hold nu op den var god! Det gør intet at spaghettien er skiftet ud med squash og man er faktisk mæt på en meget rarere måde bagefter. Retten skrev min veninde, at man kan finde på juliekarlaskoekken, som vandt med denne ret i DM i hverdagsmad. Jeg har undladt et par ting i opskriften, da det ikke lige var noget der var på lager herhjemme – men den blev nu alligevel ret lækker! :-) Jeg ved godt at ingredienslisten ser uoverskueligt lang ud, men langt de fleste ting, vil jeg mene, er standard ting i et køkken. Det er en god aftensmadret til en aften efter alle de lidt tungere juledage! YES – i dag får jeg juleferie, hvis i vil være så søde at krydse fingre mellem 13-14 vil det være lækkert ;-)!

Ingredienser (til 4-5 personer):
Kødboller
500 gram hakket oksekød
1/2 dl mælk
2 spsk rasp
frisk revet parmesan
2 spsk ketchup
1 fed hvidløg
Salt og peber
  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål med hænderne
  2. Lad farsen stå på køl i 30-60 minutter
  3. Form farsen til små boller og steg dem brune på alle sider (giv dem ca. 10 min i alt)
  4. Kom kødbollerne på en tallerken og lav tomatsaucen på samme pande
Tomatsauce
2 dåser hakkede tomater
1 stor dåse tomatpure
1/2 dl vand
1 spsk balsamico
1 spsk æblecidereddike
2-3 spsk sukker
1 spsk tørret oregano
1 spsk tørret timian
1 fed knust hvidløg
salt og peber
1 håndfuld frisk basilikum
  1. Sauter hvidløg på panden
  2. Kom hakkede tomater, vand og tomatpure på panden. Lad det koge op
  3. Tilsæt balsamico og æblecidereddike
  4. Kom også oregano og timian ved
  5. Smag til med salt, sukker og peber
  6. Tilsæt oksedellerne til saucen og lad dem simre med saucen et par minutter (her kan de godt ligge længe – uden at blive kedelige)
  7. Tilsæt frisk basilikum
Squash spaghetti
3 squash
lidt olie
  1. Vask og riv squash’ne på et mandolinjern eller et rivejern på den grove side
  2. Kom dem i en si og lad vandet dryppe fra
  3. Vend lidt olie rundt i den revne squash
  4. Anret en tallerken med squash spaghetti og tomatsauce med kødbollerne. Riv evt. lidt parmesan udover og pynt med basilikum
tidligere indlæg næste indlæg

9 Kommentarer

  • Reply Nadine 20 december, 2012 at 11:21

    Hej :)

    Jeg stødte lige ind i jeres blog her for et dage siden, og hvor er det en lækker blog i har, med en masse skønne opskrifter :) jeg skal helt sikkert følge jer fremover :)

    • Reply Laura og Christine 21 december, 2012 at 11:48

      Hej Nadine! Dejligt du fandt vejen forbi :-)! Og tusind tak!! Vi håber du vil blive ved med at kigge med :)
      Hav en dejlig jul!

  • Reply Anonymous 20 december, 2012 at 18:41

    Det ser godt nok sindssygt lækkert ud! Helt sikkert noget jeg skal prøve :)

  • Reply Sofie 21 december, 2012 at 17:44

    Smager det simpelthen så godt med det sqaush pasta som alle siger?
    Kan slet ikke forstille mig det – men LÆKKERT ser det ud! :)

    • Reply Laura og Christine 26 december, 2012 at 12:01

      Vi var også selv lidt skeptiske i starten – men det smager så lækkert ;-)

  • Reply FOOD BLOGGIN | Wewonder 11 juni, 2013 at 17:45

    […] – SQUASH. Jeg lavede det i går og spicede det op med pinjekerner og feta. Find opskriften her (Hvis man kan kalde det for en […]

  • Reply KALKUN MEATBALLS PÅ REVET SQUASH | TWIN FOOD 21 september, 2013 at 07:08

    […] startede Simone og jeg og vi lavede denne ret. Christine og jeg har før lavet noget med revet squash i stedet for spaghetti – dog med almindelige oksekødsboller. Her blev det en blanding af grønne og meget fine gule […]

  • Reply Er din studerende gluten-free? | DIS i Danmark 5 august, 2021 at 13:41

    […] aftensmaden Sweet potato pizza Squash-spaghetti med kødboller Kylling og ragout med bønner og […]

  • Skriv et svar til Laura og Christine Slet kommentar