SPRØDE SNOEDE PARMESAN KARTOFLER MED ESTRAGON DIP –
Tilbehør

SPRØDE SNOEDE PARMESAN KARTOFLER MED ESTRAGON DIP

Vi har ramt første advent i 2017 og vi er allerede godt i gang med julehyggen ved morgenbordet. I går aftes satte vi dej over til brunkager og om lidt skal vi have gang i vaniljekransene. Senere skal vi til vores far til advents-hygge, så det bliver en dejlig hyggelig 1. søndag i advent! Og det kunne være den skulle sluttes af med en omgang risengrød i aften!

Hvis ikke man lige gider risengrød og i stedet mangler lidt inspiration til aftensmadens tilbehør er de her sprøde kartofler et godt bud. Det er kartofler, som er lavet til en slags spiraler, der er bagt med smør og masser af parmesan i ovnen. Vi lavede en estragon dip til, men de kan dyppes i det meste! Man kan også krydre dem ekstra med andre krydderrier og måske helt undlade parmesan.

Næste gang, der skal ovnbagte kartofler på bordet, så prøv de her spiraler, men vær opmærksom på at forberedningstiden er lidt længere end til de normale kartofler, der bare skal i både, men resultatet bliver også lidt sjovere.

Rigtig glædelig 1. søndag i advent,

 

Ingredienser (8 “stængler”)

8 kartofler

3-4 spsk smør

50 g revet parmesan

estragon dip til servering (se opskrift nedenfor)

 

  1. Rens og skræl kartoflerne grundigt
  2. Sæt hver kartoffel på et grill spyd og skær kartoflen som en spiral helt ind til pinden og prøve herefter at træk kartoffel skiverne lidt fra hinanden uden at de knækker
  3. Placér kartoflerne på spyddene på en bageplade beklædt med bagepapir
  4. Smelt smøren og smør kartoflerne og drys herefter parmesan udover
  5. Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 35 min eller til de er gyldne på toppen – det er muligt at de skal vendes undervejs
  6. Server med estragon dip (se opskrift nedenfor)

 

Estragon dip

200 g creme fraiche

2 tsk dijon sennep

20 g fint hakket frisk estragon

salt og peber

  1. Rør alle ingredienserne godt sammen og smag til – tilsæt creme fraiche, sennep, estragon, salt og peber efter behov

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Maja Harder 3 december, 2017 at 10:01

    Ej hvor lyder de lækre og hvor ser de dekorative ud. Det kunne faktisk godt være en upgrade til julebordet:)
    https://www.bloglovin.com/@majaharderthygesen

    • Reply Twin Food 5 december, 2017 at 17:08

      Tusind tak og du har helt ret, de kunne sagtens komme på julebordet ;-)!
      KH

    Skriv en kommentar