SPRØDE TUN BØFFER –
Fisk, Livet i Sydney, Vegetar

SPRØDE TUN BØFFER

Vi er fan af tun, og specielt her i Australien, for det er nok den ting, som er aller billigst ift. priserne hjemme i DK. Alt er dyrere her end i DK udover tun, hvor du kan få en dåse på 400 gram til 12 kr. – ret billigt. Vi skulle finde på at lave noget med tun, og det blev til disse sprøde tunbøffer, som vi faktisk faldt over i et ny indkøbt madblad. Der skulle en del ingredienser i, men vi har kortet listen lidt af, så de skulle være lige til at gå til :-) Massen i bøfferne består af tun, kartoffel og parmesanost. Får at få den sprøde overflade vendes de i mel, æg og tilslut brødkrummer (rasp). Disse blev bagt i ovnen for at gøre det på den nemmeste måde, men kan også godt laves på panden, hvis man hellere vil det. Til bøfferne serverede vi en let salat med pinjekerner og agurk
Ingredienser (giver ca 12 stk.):
2 store kartofler
360 gram tun
parmesanost
1 løg
2 æg
1/2 cup mel
3/4 cup brødkrummer (rasp)
olivenolie
salt og peber

  1. Skræl kartoflerne og kog dem indtil de er møre. Når de er færdige hældes vandet fra dem og de moses
  2. Tilsæt tun, løg, ost, salt og peber – rør det hele godt sammen
  3. Hav tre skåle med mel, mælk og æg klar
  4. Form massen til små lidt flade bøffer og dyp dem først i mel (ryst dem lidt, så overskydende falder af), derefter i æg og tilslut i brødkrummer
  5. Læg de panerede bøffer på et stykke bagepapir, på en bageplade, med lidt olie
  6. Fortsæt indtil alt dejen er opbrugt – kom lidt olie over bøfferne
  7. Bag dem ved 220 grader i 25-30 minutter (indtil de er gyldne og sprøde) – vend dem halvvejs og giv dem evt. lidt ekstra olie
Et tip når bøffernes skal paneres er at have en tør hånd og en våd hånd. Med den ene hånd puttes bøffen ned i mel, med den samme hånd lægges bøffen i æg. Med den anden hånd vendes bøffen i æg og lægges over i rasp. Brug nu den samme hånd som var i mel til at vende bøffen i rasp. På denne måde undgår man at det hele ender på ens fingre :-)
 
tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply Heidi Kokborg 18 oktober, 2012 at 19:46

    Mmmm…. hvor ser det lækre ud! Det skal helt sikkert prøves :)

  • Reply Anonymous 19 oktober, 2012 at 06:42

    De ser bare rigtig gode ud :-)!! Skal helt sikket prøve at lave dem

  • Reply Lise 19 oktober, 2012 at 06:43

    Lækkert at gøre dem sprøde ved at vende dem i mel, æg og rasp – er sikker på det er noget lige for mig!

    • Reply Laura og Christine 20 oktober, 2012 at 06:56

      Ja, de blev rigtig lækre sprøde og det var faktisk ret nemt!

  • Reply Caroline Kiehn 21 oktober, 2012 at 20:00

    Kan man bruge dåsetun eller er det frisk tun i har brugt ? :)

    • Reply Laura og Christine 22 oktober, 2012 at 00:08

      Hej Caroline! Det er dåsetun der er brugt ;-)

    • Reply Caroline Kiehn 22 oktober, 2012 at 18:24

      Okay fedt! :D dem skal jeg da lave i morgen, de ser skide gode lækre ud! Hvad kan man lave til af tilbehør, eller hvad har i spist til?

    • Reply Laura og Christine 23 oktober, 2012 at 00:18

      Det lyder godt! Jamen vi lavede en salat med agurk, pinjekerner og blandet salat, tunbollerne er nemlig ret “tunge” i sig selv, nu når de også indeholder kartoffel :-)

  • Reply mschouw 18 december, 2012 at 18:52

    Jeg går ud fra at parmesanosten tilføjes under pkt. 2 ? Bruger I revet parmesan?

    Lyder som en lækker opskrift der skal prøves ;-)

    • Reply Laura og Christine 20 december, 2012 at 18:38

      Jep, kan du sagtens gøre og du kan også bare rive det over til slut hvis det er – du bestemmer :)

    Skriv en kommentar