SPICY SALMON SUSHI ROLL –
Fisk, Frokost, Ris

SPICY SALMON SUSHI ROLL

spicy-salmon-roll

Det er alt for længe siden, at vi har fået sushi. Derfor blev det besluttet, at menuen til Laura’s madklub i onsdags, skulle stå på hjemmelavet sushi – det var der heldigvis ikke nogen, som klagede over ;-) Vi laver altid lidt forskelligt slags. Der er altid en med crispy ebi, som er vores yndlings. Derudover plejer vi også at have en california roll. Denne gang blev denne med spicy salmon også lavet. Den var fast på menuen, når Laura skulle have sushi om mandagen, da hun boede i San Diego – så den vakte gode minder! I rullen er laksen faktisk blot blevet blandet med lidt sushi mayo og stærk chilisauce. Vi har angivet vejledende mængder ift hvad vi synes er stærkt, så det er bedst at smage sig frem, til man synes den rette stærke smag er der. Vi laver altid vores ruller “inside out”, både fordi vi synes det er nemmest, men også det der smager bedst :-).

Ingredienser (ca. 5 ruller):

Ris

300 gram ris

3 dl vand

4 spsk sushieddike

2 spsk sukker

1/2 tsk salt

  1. Skyl risen grundigt (indtil alle uklarheder er væk) ved at hælde risene op i en si.
  2. Stil sien med risene i en stor skål med vand og lad dem stå og trække (dækket med vand) i 1 time.
  3. Dryp risene af og kom dem op i en gryde med 3 dl vand. Kog risen i 5 min – her er det vigtigt at låget ikke bliver løftet for meget.
  4. Skru ned på svag varme og lad risene simre i 30 minutter
  5. Spred de kogte ris ud i en stor skål og hæld eddikeblandingen (sushieddike, sukker og salt) over risene – rør rund og lad risene stå indtil de er nået stuetemperatur (gerne med film over).

 

Spicy Salmon

400 gram laks

1/4 dl sushi mayo

1/2-1 spsk chili sauce (fx Sriracha)

  1. Skær laks i små firkanten, “hak” det groft med en skarp kniv
  2. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med chili sauce

 

Tilbehør

Tang

Agurk skåret i tynde staver

Avocado

Wasabi

Syltede ingefær

  1. Fordel ris på et 1/2 stykke tang i et jævnt lag (men endelig ikke for tykt). Kom fyld på risen eller vend tangen om og kom fyld på tangen (inside out)
  2. Rul forsigtigt rullen sammen – her kan man finde gode videoer på youtube af hvordan dette gøres nemmest. Det er vigtigt at lave rullen stram
  3. Læg evt. rullen på køl og skær den ud i ønskede stykker inden den skal serveres med wasabi, tang og syltede ingefær

spicy-salmon-sushi spicy-salmon

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar