SPICY NUTS –
Snacks

SPICY NUTS

Jeg er helt vildt med nødder – specielt snack nødder! Mine yndlings er nok dem, som består af peanuts og så har de en slags kappe omkring. De har en lækker smag, lidt stærke – og er lige noget for mig. De virker helt umulige for mig at lave selv, så jeg prøvede med nogle andre nødder. De her er også stærke i det, ikke helt vildt – det er hvert fald ikke sådan at man er ved at dø, efter at have spist dem. De er lige tilpas stærke til mig. Hvis man godt kan lide meget stærke ting, skal man nok tilsætte lidt ekstra cayenne peber. Nødderne er vendt i en blanding af paprika, salt, frisk timian, cayenne peber, lidt citron saft og honning. Man kan bruge de nødder man lige har på lager og i denne blanding blev det til mandler, hasselnødder, cashew nødder og usaltede peanuts. Jeg synes at nødderne blev rigtig gode og skal helt sikkert lave dem igen. De er smadder gode som snack til de aftener man får gæster – eller til når man bare skal hygge sig. De kan lyn hurtigt lige mikses sammen. I dag skal jeg på arbejde og i aften skal min kæreste og jeg spise ved mine forældre. Disse nødder bliver pakket med i en beholder og så tænker jeg at vi skal hygge os lidt med dem inden vi skal have lækker mad.

 

Ingredienser:

4 tsk salt flager
2-3 tsk paprika
1 tsk cayenne peber
50 gram cashew nødder
100 gram usaltede peanuts
100 gram hasselnødder
50 gram mandler
4 spsk citron saft
1 spsk honning
  1. Bland salt, cayenne peber, paprika og citron saft sammen i en skål
  2. Tilsæt nødder og bland det hele godt sammen
  3. Kom honning over nødderne og bland dem godt sammen igen
  4. Bag dem på en bageplade med bagepapir i ca. 15 min i en 175 grader forvarmet ovn – rør lidt i nødderne undervejs
tidligere indlæg næste indlæg

19 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 2 september, 2012 at 12:47

    Uhm de ser fantatisk ud!njegber også helt vild nuts med nødder. Det er endnu aldrig lykkedes mig at lave de perfekte chili honning nødder. Jeg var endda ude og besøge en biavler for at lure nogle tricks af. Skal da helt sikkert prøve dine :-) rigtig god søndag!

    • Reply Laura og Christine 2 september, 2012 at 22:04

      Hehe, synes de her blev rigtig gode faktisk! Man kan ikke smage honningen sådan rigtig, men det kan jo være den stadig har gjort noget uden det er til at sige hvad :) Håber også din søndag har været god!

  • Reply Christine Bonde 2 september, 2012 at 15:51

    Eeeeeeeeejjjjj! Her sidder jeg og fylder mig med kage, og nu får jeg sgu også lyst til dem her! :D Det bliver jeg nødt til at prøve.

    • Reply Laura og Christine 2 september, 2012 at 22:05

      Hehe – meld endelig tilbage med hvad du synes om dem, hvis de bliver lavet :)

  • Reply Kristinas Madunivers 2 september, 2012 at 19:19

    De ser virkelig lækre ud, jeg kan rigtig godt lide nødder ristet i forskellige smage, og jeg er også helt vild med dem du omtaler, med coating, de hedder vist Nic Nac. Kan forestille mig at disse nødder er rigtig gode til en kold øl.

    Kig forbi min blog, hvis du/I har lyst, da jeg har en give away igang.

    http://kristinasmadunivers.blogspot.dk/2012/09/give-away-i-anledning-af-bloggens-1-ars.html

    • Reply Laura og Christine 2 september, 2012 at 22:06

      Nic Nac – det tror jeg du har ret i faktisk ;)! Ja til en kold øl, det lyder super lækkert!
      Jeg kigger forbi med det samme!

  • Reply Anonymous 2 september, 2012 at 22:06

    De ser lækre ud! Er også helt vild med spicy nødder, så det kunne da være sjovt at prøve at lave sine egne. Tak for opskriften

    • Reply Laura og Christine 2 september, 2012 at 22:12

      Ja, jeg havde det på samme måde. Blev helt overrasket over, hvor nemme de faktisk er at lave :)

  • Reply Rikke 3 september, 2012 at 12:17

    Helt klart nogle nødder jeg skal prøve :-)

    Kh Rikke

  • Reply Anonymous 28 september, 2012 at 21:46

    Øv jeg har lige lavet dem og de brændte fuldstændig på! Efter 10 min var de helt sort og total uspiselige :( Men de er sikkert gode hvis det lykkes :)

    • Reply Laura og Christine 28 september, 2012 at 21:49

      Ej hvor træls altså! :( Man skal huske at røre i dem undervejs, ca. hvert 5 minut :) Hellere rør en gang for meget end engang for lidt. :)

    • Reply Annsofie 26 marts, 2017 at 19:10

      Jeg har desværre ogs lige lavet dem ende i min actifry… De blev også brændt på

      • Reply Twin Food 27 marts, 2017 at 18:52

        Øv, det er en god idé at holde øje undervejs, da ovne opfører sig meget forskelligt, så start altid med lidt af gangen :)

  • Reply » ET PAR IDEER TIL NYTÅRSMENUEN – SNACK + FORRET 28 december, 2013 at 13:46

    […] SPICY NUTS […]

  • Reply Heidi 14 februar, 2014 at 15:32

    Det er simpelthen en genial opskrift – nem, hurtig og så smager de jo fantastisk! Meget bedre end dem fra butikkerne:O) Dem kommer jeg helt sikkert til at lave igen og igen.. -og igen!:O)

  • Reply » NYTÅRSAFTENS MENU A LA TWIN FOOD 19 august, 2014 at 11:45

    […] laves klar i løbet af dagen). Varmes i ovnen til serrano skinken er sprød lige inden servering. Spicy Nuts: Brug alverdens nødder; mandler, hasselnødder, cashew eller usaltede peanuts. Af krydderrier […]

  • Reply Miny 12 februar, 2020 at 21:00

    Jeg tænker om man kan lave dem uden honning? Vil gerne have nogle Spice mandler helt uden sukker.

    • Reply Twin Food 22 februar, 2020 at 11:03

      Hej Miny,
      Det er ikke lige noget, som vi har prøvet – så vi er ikke sikre på hvordan resultatet vil blive uden, da honningen godt kan være med til at det hele sidder bedre fast.

    Skriv et svar til » ET PAR IDEER TIL NYTÅRSMENUEN – SNACK + FORRET Slet kommentar