SPICY KYLLINGEBOLLER PÅ SPYD –
Hovedretter, Kylling, Nemme hverdags retter

SPICY KYLLINGEBOLLER PÅ SPYD

I går kom jeg hjem efter en super hyggelig tur i sommerhus ved Vesterhavet. Vi var 4 veninder der tog afsted sammen og nederst i dette indlæg kan i se lidt stemningsbilleder derfra. For lidt tid siden, var der en sød læser, der skrev en opskrift på kyllingefrikadeller på vores facebook side. Jeg har aldrig før lavet kyllingefrikadeller, og da hun skrev det, tænkte jeg, at det måtte være ved at være på tide! I søndags var der et godt tilbud på hakket kyllingekød i netto og så var der ligepludselig ingen undskyldning for ikke at prøve! Det blev egentlig mere til en slags kyllingeboller, som blev lavet på spyd i ovnen. Efter at havde snakket med min veninde om, hvad man kunne komme i dem, blev det til oliven, soltørrede tomater, chili, hvidløg, persille og basilikum. Alle ingredienserne gjorde at de blev rigtig gode. For en uges tid siden modtog jeg en pakke fra gaea, med nogle lækre sager og der var bl.a. oliven iblandt – derfor passede det perfekt at prøve dem her. Olivene var meget smagfulde og ville også nemt kunne bruges i en salat! De soltørrede tomater blev importeret med hjem fra vores ferie i Firenze og bliver nydt i høj stil hver gang de bliver brugt :) Disse kyllingeboller holdte til to aftener ved os. Dagen efter kom de i en tortilla, hvor de de også var super lækre!
Her til morgen skal jeg ned og spise morgenmad men mine søde veninder – perfekt start på dagen!

 

Ingredienser (giver ca. 12 kyllingeboller):

350 gram hakket kylling
1-2 fed hvidløg
1/2 rødløg
50 gram oliven
30 soltørrede tomater
1/2 – 1 hakket chili
1 æg
1/2 dl havregryn
1/2 dl mel
Persille
Basilikum
Salt og peber

  1. Skær oliven, soltørrede tomater og chili i ønskede stykker
  2. Hak hvidløg og rødløg, persille og basilikum
  3. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og brug hænderne til at få det godt blandet
  4. Form massen til små boller og kom dem på spyd eller direkte på en bageplade med bagepapir – kom evt. lidt olie på fingrene, så er det nemmere at forme bollerne
  5. Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 180 grader og vend dem efter 10 – tjek om de er færdige inden de tages ud
OBS: Hvis der bruges spyd skal disse ligge i vand i ca. 15 min sådan at de ikke brander i ovnen! 

Serveringsforslag: Ovnbagte kartofler og en god salat
Lidt billeder fra Sommerhuset ved Vesterhavet
tidligere indlæg næste indlæg

18 Kommentarer

  • Reply monsterscircus 13 august, 2012 at 09:12

    Hvilken skøn tur og super dejlig kyllingeboller. De ser så lækre ud! Må da vist have lidt mere gang i de soltørrede tomater, og det var da vildt nemt at lave dem i ovnen! har aldrig prøvet dem i tortillaer! Sikken en dejlig start på ugen, rigtig god fornøjelse :-)

    • Reply Laura og Christine 14 august, 2012 at 07:50

      Ja, vildt nemt i ovnen – så slipper man for sprøjt af olie omkring kogepladerne ;)
      Hav en dejlig tirsdag i forhåbentlig dejligt solskin :)

  • Reply Maria 13 august, 2012 at 09:51

    De ser virkig lækre ud – de skal bestemt afprøves :-)

  • Reply emilieholmgaard 13 august, 2012 at 12:08

    Jeg nominerer hermed din blog til en Liebster Award, nærmere info er på min blog! Emilieholmgaard.wordpress.com

  • Reply Anonymous 13 august, 2012 at 18:19

    Hold nu op det ser lækkert ud! Skal helt sikkert prøves :)

  • Reply Newyorkerbyheart 13 august, 2012 at 18:54

    Smukke billeder og de ser vel nok lækre ud de kyllingeboller. Jeg er blevet helt vild med hakket kyllingekød, så de skal med garanti prøves :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    • Reply Laura og Christine 14 august, 2012 at 07:52

      Tusind tak Birthe! Ja det her var første gang jeg prøvede det, men bestemt ikke sidste ;)
      Hav en dejlig dag!

  • Reply Rikke 13 august, 2012 at 22:27

    Mmmh, det ser lækkert ud. Der gør mange af de opskrifter, du smider på bloggen. Jeg har lyst til at prøve det meste af det. Følger nu bloggen fast. ☺

    • Reply Laura og Christine 14 august, 2012 at 07:53

      Det er vi super glade for at høre Rikke – beskeder som dine giver os et stort smil på læben! :)

  • Reply Amalie 13 august, 2012 at 22:36

    Er helt vild med jeres blog, læste hele bloggen igennem her forleden, da jeg blev helt betaget, haha.
    Det er vildt rart at jeres blog er så dejlig overskuelig, og at det mad i laver ikke er alt for besværligt, men super lækkert og dejligt inspirerende! :-)

    • Reply Laura og Christine 14 august, 2012 at 07:55

      Sikke en dejlig kommentar, Amalie! Den varmer kan du tro! :)
      Må du have en dejlig dag!

  • Reply Kathrine Guhle Nielsen 13 august, 2012 at 23:42

    De ser virkelig lækre ud!! og sikken nogle fede billeder nederst :D

    http://www.fashion2ways.blogspot.dk
    Tag et kig, vi har en fed give away kørende for tiden :D

  • Reply vila andersen 15 august, 2012 at 08:35

    Ser rigtig lækkert ud. Tak for opskriften.

    Venlig hilsen Vila
    http://www.madopskrifter.info

  • Reply Laura og Christine 15 august, 2012 at 12:46

    Tusind tak Vila, det er jeg glad for at høre :)!
    /Laura

  • Skriv en kommentar