SPAGHETTI CABONARA A LA TWIN FOOD –
Hovedretter, Nemme hverdags retter, Pasta

SPAGHETTI CABONARA A LA TWIN FOOD

carbo3

Denne spaghetti carbonara blev lavet i onsdag, hvor vores forældre og lillebror kom ind og spiste. Retten skulle ikke kræve det store, og heller ikke tage for lang tid at lave – denne ret hører  ind under begge ting. Det er ikke en “fed” carbonara, da vi har brugt mælk i saucen og derudover er der brugt serrano skinke og chorizo pølse i stedet for bacon. For at give retten ekstra smag har vi tilsat lidt hvidvin. Alt i alt en meget lækker ret, som har masser af smag når der også tilføjes persille og parmesan – en rigtig god ret til de travle hverdage! I dag skal I have en tak – tusind tak fordi I gider følge med i bloggen. I går rundede vi nemlig 3000 følgere på bloglovin’ og det er bare helt vildt, vi havde aldrig troet at så mange ville følge med – men hvor er det bare skønt! Vi nyder at læse hver eneste kommentar og sætter virkelig kæmpe pris på at vi har Jer! :-) Vi håber I får en dejlig Bededag, vores skal tilbringes på arbejde.

 

Ingredienser (2-3 personer):
Pasta til 2-3 pers.
150 gram serrano skine og/eller chorizo skiver
1 rødløg
2 fed hvidløg
6-7 store svampe
1 dl hvidvin
3 æg
1/2 dl mælk
1 dl revet parmesan
Persille
Salt og peber

 

  1. Hak løg, hvidløg og persille og skær serrano skinke, svampe og chorizo i mindre stykker 
  2. Kog pasta efter anvisning på pakken
  3. Kom lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg
  4. Tilsæt derefter svampe steg dem indtil det meste af væden er forsvundet
  5. Serrano skinke, chorizo puttes på panden og steges nogenlunde sprødt
  6. Kom derefter hvidvin på panden og lad det simre i et par minutter
  7. I en skål for sig blandes æg, mælk og parmesan – pisk det godt sammen
  8. Når pastaen er færdig tilsætte dennne til panden med chorizo og serrano skinke – vend det godt rundt
  9. Tilslut tilsættes ægge-massen. Vend pastaen rundt indtil man kan fornemme at æggemassen stivner
  10. Server på tallerkner og kom hakket persille, salt og peber over

carb6

carb4

tidligere indlæg næste indlæg

12 Kommentarer

  • Reply Susann Romy 26 april, 2013 at 10:02

    I WANT!!!
    Det ser bare himmelsk ud. Jeg har en svaghed for Pasta Carbonara og jeres opskrift lyder sååå lækkert. Kan godt lide at I har skiftet bacon ud med serrano skinke og chorizo. Og super flotte billeder, som altid!

    • Reply Twin Food 26 april, 2013 at 20:02

      Hvor er du sød Susann! Tak for alle dine dejlige kommentarer ;-)! Vi prøvede at gøre den lidt mere fedtfattig, det passede os bedre ;-)!!

  • Reply Mette 26 april, 2013 at 13:01

    Det ser lækkert ud. ;-)
    Hvor køber i chorizo?
    Tak for en god blog.

    • Reply Twin Food 26 april, 2013 at 20:04

      Tusind tak, Mette! Vi køber chorizo hos føtex eller netto, nogle gange hos slagteren hvis vi skal forkæles ;-) Men det findes vidst i de fleste supermarkeder!
      Rigtig god weekend :-)

  • Reply SUNDAY TASTES : SPAGHETTI CARBONARA | Decolovin 28 april, 2013 at 18:20

    […] PICTURES AND RECIPE VIA TWIN FOOD […]

  • Reply GLUTENFRI CHOKOLADE KAGE MED KAFFE GLASUR | TWIN FOOD 29 april, 2013 at 09:03

    […] her blev lavet til dessert, da vores forældre var inde og få Spaghetti Carbonara. Vi har for lidt tid siden set opskriften hos eat-love-and-be-happy og ud fra billederne, måtte […]

  • Reply SALAT MED SPINATBLADE, ASPARGES OG SOLSIKKEKERNER | TWIN FOOD 4 maj, 2013 at 08:07

    […] salat blev lavet til madklub i onsdag, hvor der også blev serveret spaghetti carbonara og til dessert crumble bars med bær. Den er meget enkel og nem, hvilket bestemt ikke betyder at den […]

  • Reply Rikke 11 juni, 2013 at 21:13

    Hej med jer,
    Jeg har her til aften prøvet jeres opskrift på spaghetti cabonara og det blev virkelig lækkert!! Så tusinde tak for den altid fantastiske inspiration på jeres blog og denne skøøønne opskrift ! :)
    Stor hilsen fra Rikke

    • Reply Twin Food 11 juni, 2013 at 22:41

      Hej Rikke! Dejligt at høre den faldt i god jord, et er vi super glade for!
      Og tusind tak for de søde ord, det varmer så meget her hos os, når nogle kan lide bloggen :-)!
      Kh

  • Reply Nanna 25 marts, 2014 at 15:44

    Hvilke svampe brugte i? :-)

    • Reply Twin Food 25 marts, 2014 at 17:32

      Vi brugte ganske normale champignons, men det er muligt at benytte lige dem man vil :)

  • Reply SALMON CARBONARA – 25 juni, 2017 at 13:44

    […] er en dejlig nem hverdagsret, hvor inspirationen til den, kom fra den traditionelle spaghetti carbonara. Kødet er skiftet ud med varmrøget laks, som bliver vendt rundt på panden sammen med pasta og de […]

  • Skriv et svar til SUNDAY TASTES : SPAGHETTI CARBONARA | Decolovin Slet kommentar