SOMMER BRUSCHETTAER –
Forret, Snacks, Vegetar

SOMMER BRUSCHETTAER

brus1

Til vores fødselsdag, for et par uger siden, serverede vi to forskellige slags bruschettaer til forret. Da det nu er sommer, og vejret i øvrigt var helt vildt lækkert på vores fødselsdag, lavede vi et par sommerudgaver. Den ene blev med pesto, grillede nektariner og gedeost – den blev varmet i ovnen, så gedeosten blev ekstra lækker. Den anden udgave var med ærtepure, frisk mozzarella og løgspirer på toppen. Brødet kan man selv bage, eller man kan tage den hurtige udvej (ligesom vi gjorde) og købe noget i stedet ;-). Brushettaer passer perfekt til varme sommeraftener med søde mennesker, hvor der skal serveres en lille forrret – fx. med et glas rose ved siden af ;-).

 

brus2

Bruschetta med ærtehummus, frisk mozzarella og løgspirer

Ingredienser (10 stk.)

10 skiver ristet brød

Ærtehummus lavet på 300 g kikærter, 200 g ærter, 2 fed hvidløg, 1/2 dl olivenolie, salt og peber, samt en anelse citronsaft

1 pk frisk mozzarella

1 pakke løgspirer

  1. Blend alle ingredienserne til ærtehummusen og smag til
  2. Fordel en klat ærtehummus på et stykke brød, et par stykker frisk mozzarella og lidt løgspirer på toppen

brus3

Bruschetta med grillede nektariner, gedeost og karse

Ingredienser (10 stk.)

10 skiver brød

10 tsk pesto (1 tsk pr. brød)

4 nektariner skåret i både (ca. 3 både til hvert brød)

1 pk gedeost skåret i 20 stykker (2 stykker til hvert brød)

Karse

  1. Gril nektarin bådene på en grill pande eller på grillen – man kan også sagtens bare stege dem på en normal pande
  2. Fordel gedeosten på brødene og nektarin bådene ovenpå
  3. Bag brødene i ovnen ved 200 grader i 10-15 min. indtil gedeosten er gylden
  4. Pynt med karse inden servering
tidligere indlæg næste indlæg

6 Kommentarer

  • Reply Anonym 20 juli, 2015 at 12:00

    Hvor ser de lækre ud. Jeg er dog desværre ikke den store gedeostefan, vil man evt. kunne bruge en feta i stedet? Eller kan I anbefale en gedeost, der er meget mild i gedesmagen, som man kunne prøve ud med…

    • Reply Twin Food 20 juli, 2015 at 18:04

      Tusind tak :)! Vi synes du skal prøve med brie – det har lidt samme konsistens :) Ellers så kan feta helt sikkert også bruges, den bliver bare lidt anderledes når den bliver varmet :)

  • Reply Pernille Karlsen 20 juli, 2015 at 12:04

    Mmh, det ser bare super lækkert ud!

    • Reply Twin Food 20 juli, 2015 at 18:04

      Mange tak :)

  • Reply SaraSaSAra 20 juli, 2015 at 12:09

    Nøj, hvor ser det bare lækkert ud! Må helt sikkert prøve at lave hummus snart!

    http://industrialbarbie.blogspot.com/

    • Reply Twin Food 20 juli, 2015 at 18:04

      Tak :)! Ja, det er så lækkert at have lidt hummus på lager :)!

    Skriv en kommentar