SMÅKAGER MED LAKRIDS OG ABRIKOSER –
Bagværk, Cookies, Desserter, Søde sager

SMÅKAGER MED LAKRIDS OG ABRIKOSER

Små søde kager med lakrids og abrikos og perfekt til eftermiddagskaffen er lige præcis hvad de her småkager er. Opskriften stammer fra fantastisk pigehygge hvor de blev serveret og kommer fra bogen “Grigos Hjemmebag”. Der gik ikke mange dage inden de også blev kreeret i vores køkken. Dog ikke med de helt samme mængder og ingredienser. Eftersom det var en lille impuls idé´- vi kan også kalde det en overspringshandling – havde vi ikke tranebær, som der oprindeligt skal i opskriften, og brugte i stedet abrikoser, som også sagtens kan lade sig gøre. Lakridssmagen kan sagtens gøres kraftigere hvis man ønsker – tilsæt bare lidt mere pulver. 

Ingredienser (25-30 stk.)

200 g. hvedemel

1/2 tsk. bagepulver

2 spsk. lakridspulver

60 g. abrikoser

85 g. smør

200 g. sukker

1 æg

 

  1. Bland bagepulver, hvedemel og lakridspulver i en skål
  2. Smelt smøren lidt og bland den mel blandingen (brug en håndmikser med dej-ris)
  3. Tilsæt sukker, æg og hakkede abrikoser og få massen til at hænge godt sammen med håndmikseren.
  4. Brug evt. hænderne til at samle dejen det sidste
  5. Rul dejen i en tynd pølse med en diameter svarende til en 20 krone., put den i en plastikpose og lad den køle ned i fryseren til den er hård
  6. Tag pølsen ud og skær den i stykker af ca. 1 cm. tykkelse, læg dem på en bageplade og bag dem i ovnen i omkring 10 min ved 180 grader (varmluft)
  7. Lad dem køle af på en rist inden de er klar til at blive spist (selvom det er svært at vente) ;-)

 

tidligere indlæg næste indlæg

8 Kommentarer

  • Reply Marie Lundholm 24 februar, 2013 at 09:57

    Det er VERDENS BEDSTE småkager :D jeg får desværre kun lov at bage dem til jul – ellers ville det nok også gå galt hjemme hos mig ;-)

    • Reply Twin Food 25 februar, 2013 at 09:10

      Ja de er helt vildt gode! Hehe – det lyder godt som en julesmåkage også ;-)

  • Reply Ulrika- den glade kagekone 24 februar, 2013 at 17:43

    Nu må jeg snart få prøvet nogle af de mange opskrifter med lakrids, som man snart ser alle vegne. Det er jo meget moderne ;-) og jeres kager ser lækre ud!
    Kh Ulrika

    • Reply Twin Food 25 februar, 2013 at 09:09

      Hehe ja, det har du helt ret i, Ulrika! De her er virkelig gode og lakridssmagen gør dem bare ekstra lækre! :)

  • Reply Lakrisbloggen 25 februar, 2013 at 08:40

    Ah! Så deilig! Har delt denne oppskrift med mine lesere på facebook, ser veldig godt ut!

    • Reply Twin Food 25 februar, 2013 at 09:14

      Hvor er du sød – tusind tak! :-)

  • Reply Lakridssmåkager | KATRINES KØKKEN 15 september, 2013 at 09:03

    […] i fryseren og derefter ovnen, er der friskbagte småkager til mange glade munde. Opskriften stammer herfra, jeg har dog tilsat 1 spsk. ekstra lakridspulver. Du kan anvende alle mulige former for tørret […]

  • Reply » VIND LAKRIDS LÆKKERIER 22 december, 2013 at 15:20

    […] Morgengrød med lakrids Småkager med lakrids […]

  • Skriv et svar til Lakrisbloggen Slet kommentar