SALAMI NAAN PIZZA –
Bagværk, Brød, Nemme hverdags retter, Pizza

SALAMI NAAN PIZZA

Vi elsker nemme hverdagsretter, og specielt på en mandag er det dejligt, at kunne starte ugen med en stille og rolig aftensmad. Vi er stor fan af naan pizzaer og fik det faktisk til aftensmad i lørdags. Det er utrolig nemt, især hvis man også anvender købte naanbrød.

I dag deler vi opskriften på en naan pizza, hvor vi også selv har lavet naanbrødene. Det skal dog siges, at det behøver man altså ikke. Det kan man gøre, hvis man har lidt ekstra tid. Vi har brugt opskriften på vores cheese naan og osten inde i brødet gør bestemt ikke pizzaen dårligere ;-)

Vi har lavet en salami naan pizza med fersken både. Vi har droppet tomatsaucen og smurt brødet med creme cheese i stedet for. Man kan gøre som man vil og en tomatsauce kan helt sikkert også bruges. 

Ingredienser (2 stk.)

2 naan brød – se opskrift her

8 spsk creme cheese

10 skiver salami

10 fersken både

125 g frisk mozzarella

frisk oregano til toppen

  1. Smør creme cheese på naan brødene
  2. Fordel salami, fersken og mozzarella på brødene
  3. Bag naan pizzaerne ved 200 grader (alm. ovn) i 10-15 min indtil osten er smeltet let
  4. Fordel frisk oregano på toppen inden servering

tidligere indlæg næste indlæg

No Kommentarer

Skriv en kommentar