RABARBERTRIFLI MED SKYRCREME OG BÆR –
Desserter, Morgenmad, Søde sager, Sundere alternativer

RABARBERTRIFLI MED SKYRCREME OG BÆR

rabt1

Sommeren har virkelig været ovre os den sidste uge, og hvor er det bare skønt! Vi fejrede fødselsdag i torsdags i lækkert vejr, og kan faktisk ikke huske hvornår det sidst har været så godt vejr på vores fødselsdag – det må være de andres skyld, der har fødselsdag samme dag som os ;) Ej! En perfekt dessert til de varme sommeraftener kan være denne trifli med rabarber, bær og lidt müsli. Rabarberne skal råsyltes i lidt tid, men ellers er det virkelig en hurtig og nem dessert at lave. Hvis ikke man har rabarber kan de sagtens udskiftes med andre bær eller f.eks. ribs. Disse triflier er blevet lavet til et picnic indlæg til Magasin’s web magasin, hvor vi også har delt opskriften på nogle lækre bagels – i kan finde opskrifterne lige her (side 5). 

 

Rabarber trifli med bær (2 personer)

Rabarber

2 små stængler rabarber

saft fra 1 lime

1 tsk Perfect sød (eller andet sødemiddel)

  1. Skær rabarberne i små tern og kom dem i en skål med limesaft og perfect sød
  2. Lad rabarberne trække i ca. 1 time

 

Creme

2 dl græsk yoghurt

vaniljekorn fra én vaniljestang

1 tsk Perfect sød (eller andet sødemiddel)

  1. Bland alle ingredienserne sammen til cremen i en skål

 

Tilbehør

4 spsk müsli

1 lille håndfuld blåbær

1 lille håndfuld hindbær

 

  1. Byg triflien op på følgende måde; nederst et lag creme, derefter rabarber, blåbær og hindbær efterfulgt at 1 spsk müsli
  2. Lav et tilsvarende lag og pynt med flere blåbær og hindbær

rabt2

tidligere indlæg næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Emilie 6 juli, 2015 at 10:41

    Skal vist have fat i nogle rabarber :)!

    • Reply Twin Food 7 juli, 2015 at 10:07

      God idé ;)!

    Skriv en kommentar