PULLED PORK –
Burger, Hovedretter, Kød, Madklub

PULLED PORK

I tirsdags var det igen vores tur til at holde madklub for vores søde veninder. Når der skal holdes madklub bliver hovedet ofte lagt i blød et par dage. Denne her gang var det Christine, der kom med den spændende idé, at vi skulle lave pulled pork. Det er ikke længe siden vi smagte det for første gang hjemme ved vores forældre, og hvor var det bare mums!! Opskriften er fulgt nogenlunde efter denne opskrift, som også var den vores forældre fulgte. Det lyder som et stort projekt, men hvis man lægger den tid sammen, hvor man rent faktisk står med kødet, er det ikke særlig meget! Vi blev hvert fald overraskede over, hvor let det faktisk var, fordi kødet for det meste bare passer sig selv. Mens pulled pork blev lavet var vi så heldige at få en masse smagsprøver fra Haugen-Gruppen, hvor der bl.a var 3 barbecue sauces. Det var perfekt at prøvesmage dem til pulled pork! Denne portion er stor og holdt til 2 aftensmade (i alt ca. 8 personer) herhjemme + 2 madpakker :-). Vi serverede pulled pork i en burger med lækre hjemmelavede burger boller og en cremet coleslaw + barbecue sauce – så er det altså bare helt perfekt.

 

Ingredienser (ca. 8 pers.)
Inspiration: Rigeligt smør

Pulled pork
2 kg. nakkefilet

 

Saltlage
2 l. vand
2 lauerbærblade
2 stjerneanis
130 g salt

 

  1. Skær sener fra kødet, så godt som det nu er muligt
  2. I en grydes koges vand, salt, lauerbær blade og stjerneanis – salten skal opløses
  3. Lad vandet stå og køle af, inden kødet kommes i. Kom film over gryden og stil den på køl (vi valgte at lave vandet om aftenen, lade det køle af natten over og om morgenen kom vi kødet i gryden)
  4. Lad kødet være i vandet i gryden i ca. 10-12 timer (vi lod det stå fra morgen til aften)

Rub
50 g. paprika
1 tsk. røget paprika
1 spsk. oregano
50 g brun farin
1 tsk hvidløgspulver
2 spsk salt
1 1/2 spsk frisk kværnet peber
1 tsk cayenne peber

 

  1. Lav rub’en ved at bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Når kødet er færdigt i saltvandet, tages det op og duppes tørt med at par stykker køkkenrulle
  3. Kom kødet over i et fad / bredepande og gnid rub’en godt ind i kødet. Lad kødet stå i 10-12 timer (vi marinerede kødet om aftenen og lød det stå i køleskabet til næste morgen)
  4. Næsten morgen (kl. ca 7) blev ovnen tændt på 110 grader (over/undervarme). Kødet kom ind og fik til det havde en kerne temperatur på 95-100 grader. Det gik relativt hurtigt og var nået efter ca. 10 timer – det kan sagtens tage 12-14 timer, så det skal man lige have med, hvis man planlægger at den skal serveres kl 19. Da vores nåede temperaturen en times tid inden vi fik besøg, skruede vi ned for varmen (ca. 90 grader) i ovnen og lod den stå
  5. Lav æblecider saucen klar, den skal nemlig hældes over kødet når det er færdigt!

Æblecider-sauce
1 1/4 dl æblecidereddike
3/4 dl vand
1/4 dl ketchup
25 g brun farin
1/2 tsk chiliflager
1 1/2 tsk havsalt
1 tsk peber

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Når kødet er færdigt hældes saucen over når det er ude af ovnen
  3. Begynd at riv kødet fra hinanden, i samme fad som har været i ovnen, med to gafler
  4. Kom den revne kød over i en anden skål og hæld lidt af den overskydende æblecider sauce over (kom så meget på, som der ønskes ift. smag)

På overstående billede kan I se de 3 slags barbecue saucer vi fik. Honey Barbecue sauce, Honey Chipotle Barbecue sauce og Barbecue sauce. Den sidstnævnte er blevet udnævnt til Award Winning. Vi smagte dem til madklubben og vi alle valgte vist allesammen den der hed “Honey Barbecue sauce”, som den vi bedst kunne lide. Barbecue saucen, som faktisk havde fået en award winning, var ret røget i det. Den røgede smag blev dog bedre hvis man fik den med lidt kød. Begge vores kærester fik også smagt dem og de valgte begge den der hed “Honey Chipotle”, som er til den stærke side.

Planen var egentlig at vi selv ville lave vores egen barbecue sauce, men da disse kom ind af døren, så vi ingen grund til det. Det er sjældent vi bruger barbecue sauce, faktisk har vi kun prøvet det til pulled pork, og derfor er det nok ikke noget vi som sådan vil gå ud og købe, men mere lave selv.

Vi håber I får en dejlig weekend :-)

 

tidligere indlæg næste indlæg

21 Kommentarer

  • Reply Anna-Nathalie 9 marts, 2013 at 10:11

    Langt projekt er det, men det ser jo bare så lækkert ud! Må prøve det en dag! :)

    • Reply Twin Food 10 marts, 2013 at 07:32

      Hej Anna-Nathalie. Ja det er et langt projekt, men et overskueligt et ;-) Synes helt sikkert du skal prøve det!

  • Reply Tine 9 marts, 2013 at 10:42

    Nu har kæresten simpelthen snakket om at lave pulled pork i SÅ lang tid. Nu ved jeg da hvad jeg snarest skal kaste mig ud i når han skal forkæles :) Tusind tak!

    • Reply Twin Food 10 marts, 2013 at 07:33

      Hehe – det lyder som en fantastisk god idé, Tine ;-)
      God søndag!! :)

  • Reply Mette 9 marts, 2013 at 16:41

    Jeres mad ser simpelthen altid SÅ godt ud!

    • Reply Twin Food 10 marts, 2013 at 07:33

      Tusind tak, Mette! Det er dejligt og høre og vi er glade for at du synes det :)

  • Reply Julie / It´s My Passions 9 marts, 2013 at 17:24

    MUMS, hvor ser det bare lækkert ud, det skal helt sikkert prøven en dag – måske til sommer på grillen :)

    • Reply Twin Food 10 marts, 2013 at 07:35

      Du kan tro det også var lækkert! Og på grillen tror vi det bliver endnu lækre, vi kunne bare forestille os, at det var svært at holde temperaturen i grillen på det samme så længe, men det kræver næsten et forsøg ;)

  • Reply Janne Petersen 11 marts, 2013 at 10:01

    Hej Tøser :-)
    Jeres opskrifter ser altid så lækre ud.

    Her kommer mit spørgsmål, laver i jeres pulled pork i et ovnfast fad, eller i en stege so? :-)

    • Reply Twin Food 11 marts, 2013 at 12:54

      Hej Janne!
      Vi gjorde det bare i et ovnfast fad faktisk – men vi tror da sagtens den også kan blive lavet i en stege so hvis det er :-)

      • Reply Twin Food 11 marts, 2013 at 14:06

        Dog skal du lige være opmærksom på at kødet nok er længere om at få den ønskede temperatur hvis det lukkes inde i en stege so. Uden låg vil det nok fungere helt fint ;-)

  • Reply Martin Villumsen 11 marts, 2013 at 17:27

    Det ser rigtig godt ud :) Pulled pork er jo en fantastisk spise.. og så lyder det til at være nogle spændende barbecuesaucer I har fået tilsendt :D

    Venlig hilsen
    Martin

    Ps. tak for linket :)

    • Reply Twin Food 12 marts, 2013 at 19:57

      Hehe ja, det er det nemlig.
      Tusind tak for inspiration – det skal helt sikkert laves mange gange endnu! :-)

  • Reply FORÅRSRULLER MED PULLEDPORK | TWIN FOOD 13 april, 2013 at 09:05

    […] løbet af ugen har vi igen haft gang i projekt pulled pork, og hvor er det altså bare lige lækkert hver gang. Der var en forholdsvis stor portion tilbage og […]

  • Reply Miriam 19 april, 2013 at 19:21

    Utroligtlækkert!
    Kan i anbefale en god forret og dessert, der kan matche pulledpork i burger som forret? :-)

  • Reply Miriam 19 april, 2013 at 23:21

    Utroligt lækkert!
    Kan i anbefale en god forret og dessert, der kan matche pulledpork i burger som forret? :-)

    • Reply Twin Food 20 april, 2013 at 08:15

      Hej Miriam! Det er nemlig bare så lækkert!! Vi har fornylig lavet pulled pork, hvor vi servede vores chokolade kage uden æg med twix (http://twin-food.dk/chokoladekage-ugen-aeg-med-twix/) ellers er der også nøddetærten, som vi lagde på bloggen i går (http://twin-food.dk/noddetaerte/).

      Ift. forret kan man fx lave gedeost bruschetta (http://twin-food.dk/gedeost-bruschetta/)

      Hvis du ikke lige synes det er noget for dig, så kan du vælge forret og hovedret ude i højre side i menuen under “categories” – der er en masse flere muligheder :)

      Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål!
      god weekend

  • Reply » PULLED LAM MED TZATZIKI OG FLADBRØD 7 december, 2013 at 11:45

    […] er vilde med pulled pork og har lavet det et hav af gange. Vi har dog også længe overvejet at prøve en anden slags pulled […]

  • Reply » PULLED CHICKEN BURGER 22 september, 2014 at 11:45

    […] har før forsøgt med både svin (pulled pork) samt lam (pulled lam)  og nu er det altså blevet kyllingens tur. Vi har længe gerne ville […]

  • Reply Kirsten Brink 9 februar, 2015 at 06:15

    Spændende. Glæder mig til at smage her i aften.
    Så meget frem til saucerne og blevet meget skuffet, da jeg så det var færdiglavede og så ovenikøbet dem, der indeholden den skadelige majssirup.
    Har I nu erfaring med hjemmelavede saucer? :-)

    • Reply Twin Food 9 februar, 2015 at 08:41

      De smager nu helt fint de saucer :-)
      Vi har også lavet vores egen barbecue sauce til denne pulled chicken burger: http://twin-food.dk/pulled-chicken-burger/
      3 dl tomatsauce
      6-7 spsk brun farin
      3-4 spsk paprika
      1-2 tsk cayenne peber
      Salt og peber

      Blend alle ingredienserne sammen til en fin ensartet masse med en lille blender
      Smag til og tilsæt mere efter behov

      God dag :)

    Skriv en kommentar