PÅSKE LÆKKERIER –
Bagværk, Desserter, Højtider, No bake, Søde sager, Sundere alternativer

PÅSKE LÆKKERIER

påsk3

påske6

Påsken nærmer sig, hvilket betyder at vi er gået lidt i “hygge-påske mode” herhjemme. Laura er så heldig at have påskeferie fra i morgen af, mens Christine først har det fra onsdag. For Laura’s vedkommende skal hele påsken tilbringes i sommerhuset på sjælland sammen med vores far og lillebror, hvorimod Christine tager et par dage til Berlin med kæresten. Vi håber på godt vejr begge steder, så man kan komme ud og nyde vejret, når man nu har fri og god tid til det :-)! De små gule kyllinger (som Laura insisterede på skulle med på billederne) faldt vi over for et par uger siden i netto. De minder sådan om påsken da vi boede hjemme, og derfor røg der selvfølgelig en pakke små kyller med hjem. Da vi boede hjemme havde vi en lille rede hængende under vores spisebords lampe, netop med sådan nogle små kyllinger. Hver dag i påsken lagde hønse-mor påskeæg, nogle dage var de store og andre dage var de mindre og måske hvis man var heldig var der mere end ét til hver. En virkelig hyggelig tradition, som godt kunne tænkes at blive taget med videre, til når vi engang selv får børn. Har i nogle hyggelige traditioner i husker fra Jeres barndom?! I det her indlæg, kommer vi med 3 bud på lækre påske-sager. Alle er formet som reder, med æg i, netop for at gøre dem lidt påske-agtige. Man kan selvfølgelig lave det som alle mulige forme og uden æg. Rigtig god påske :-)!

 

påsk4

påsk2

BOUNTY PÅSKEREDER

Giver ca. 7 stk
170 gram kondenseret mælk
140 gram kokosmel + evt. lidt kokosflager, som kommes på lige inden de skal bages
1 tsk vaniljepulver

evt. lidt smeltet mørk chokolade
21 små påskeæg til fyld (3 til hver)

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Lav små reder på et stykke bagepapir og sørg for at lave et lille hul i midten
  3. Bag rederne ved 165 grader i ca. 12 min (de skal være gyldne)
  4. Hvis man vil, kan man komme lidt smeltet mørk chokolade ned i hver rede, og derefter presse æggene fast – ellers kan man, når rederne stadig er varme, også få æggene til at sidde fast (men pas på med ikke at ødelæg rederne ved at presse for hårdt)

 

påsk5

påsk1

BOUNTY PÅSKEREDER MED MØRK CHOKOLADE 

Giver ca. 7 stk
170 gram kondenseret mælk
140 gram kokosmel + evt. lidt kokosflager, som kommes på lige inden de skal bages
1 tsk vaniljepulver
1 1/2 tsk kakaopulver
40 gram smeltet mørk chokolade

21 små påskeæg til fyld (3 til hver)

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Lav små reder på et stykke bagepapir og sørg for at lave et lille hul i midten til æggene
  3. Pres æggene ned i reden, inden den størkner – sæt rederne med æg på køl indtil de er blevet faste

 

påske8

påske7

PÅSKEREDER MED KOKOS, BANAN OG HVID CHOKOLADE

Giver ca. 7 stk
2 bananer
100 gram kokosmel
100 gram smeltet hvid chokolade

21 små påskeæg til fyld (3 til hver)

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Lav små reder på et stykke bagepapir og sørg for at lave et lille hul i midten til æggene
  3. Pres æggene ned i reden og sæt rederne med æg på køl indtil de er blevet mere faste (de bliver ikke helt så faste, som rederne ovenfor med kakao, men hvis man ønsker dem mere faste, skal man komme lidt ekstra smeltet hvid chokolade i)
tidligere indlæg næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Katharina 14 april, 2014 at 16:59

    Ej en sød tradition :) Påskeharen kommer stadig og lægger æg i min fars have, selvom vi er fyldt 25, 22 og 19… Men det er nu stadig meget hyggeligt!Og bliver man i øvrigt nogensinde for gammel til at sætte pris på chokolade?

    • Reply Twin Food 22 april, 2014 at 14:16

      Det er så hyggeligt med de gamle traditioner også selvom man måske er blevet lidt for gammel ;) Men du har ret, man bliver aldrig for gammel til chokolade :)

  • Reply Pernille linde 9 marts, 2018 at 22:31

    Hvor er de gule æg fra?

    • Reply Twin Food 10 marts, 2018 at 11:19

      Ud det er lidt tid siden de er købt, men vi mindes at det har været en spotvare i Rema eller Netto :)

    Skriv en kommentar