- Side 2
Desserter, Højtider, Søde sager

KONFEKT JULETRÆER

konfekt

Vi havde for et par weekender siden gang i masser af julehygge med vores lillebror. Vi brugte en lørdag på at lave lækker konfekt, spise æbleskiver og drikke varmkakao – selvfølgelig med masser af julemusik på radioen. Derudover lavede vi også de her søde julemarengs, som er super søde som lidt juleslik, hvor alle kan være med – også de små :-)

Det var også den lørdag at vi lavede de her fine konfekt træer. Den ene stod for at fladmase marcipan, den anden nougat og den tredje samlede alle lag – godt teamwork! De er super nemme og så er det altid godt med en “sandwich” af både nougat og marcipan. Træerne har vi drysset med finthakkede pistacienødder på toppen og bunden har vi dyppet i smeltet mørk chokolade. Hvis man vil kan man sagtens skære andre fine figurer eller måske bruge småkage udstikkere. Læs mere

Bagværk, Pizza

PIZZA MED MASCARPONE, PULLED AND & FRISK GRØNKÅL

julepizza

Vi kører som i nok ved adventskonkurrencer her på bloggen og har lige nu gang i en hvor man kan vinde masser af lækkerier! I vores første adventskonkurrence uddelte vi 3 stk. af vores nye kogebog, der hedder “Vi elsker pizza” – som jo som navnet så fint siger KUN handler om pizza og alle de skønne muligheder man har når man skal lave pizza! I konkurrencen bad vi Jer om at beskrive jeres bud på en julepizza og der var simpelthen så mange gode forslag! Vi miksede lidt og kommer her med vores første bud på en julepizza, som vi allerede er lidt trætte af ikke er med i bogen!

På vores første julepizza har vi puttet pulled and, frisk grønkål, granatæblekerner og hakkede valnødder. Saucen på pizzaen er mascarpone, som fungerer super fint! Pizzaen er lidt et projekt, hvis man selv skal ud og lave pulled and fordi det tager 2 timer – vi har skrevet opskriften nedenfor. MEN så kan man jo bruge resterne fra anden, man spiste juleaften og så er det jo pludselig ikke så slemt. Bunden bager vi kun med mascarpone og så kommer fyldet på efter bagning, så hvis man har ande-rester, er det en god idé lige at varme dem på en pande inden.

Pizzabunden her, er fra en sjovt bloggerevent hos Rossopomodoro – vi var med i deres Pizza Master Class, hvor vi lavede vores egen dej! Vi tog vores med hjem og puttede den i fryseren og det er altså den, der har været i brug her. Dejen nedenfor er den klassiske dej fra vores bog, som altid fungerer for os!

.. og hvis nu i går og mangler julegaven til ham/hende, der bare elsker at lave pizza så kan man finde bogen lige her ! Læs mere

Giveaway, Højtider, Søde sager

3. ADVENTSKONKURRENCE: VIND LÆKKERIER FRA JOHAN BÜLOW

julekugler-lakrids-rose-gold-silver-bronze-lakrids-by-johan-bulow_large

Vi gør klar til 3. søndag i advent, hvor I selvfølgelig igen har mulighed for at vinde en lille adventsgave. I denne advents ‘låge’ har I har chancen for at vinde lakrids lækkerier fra skønne Johan Bülow ;)!

Vinderne får en lækker julepakke med masser af lakrids, måske med noget der kan hænges på juletræet eller som kan nydes juleaften. Her kan blandt andet findes smage som Cherry Choc Coated Liquorice, Dark & Mint Choc Coated Liquorice og Salty Caramel Choc Coated Liquorice!

Vi må indrømme at vores favorit klart er gået hen og blevet varianten med Salty Caramel, den er så god! Og også så god at vi må huske at pakke bøtten væk hurtigt, ellers kan den være helt væk på meget kort tid ;-)

Nederst i indlægget er vinderen af vores anden adventskonkurrence offentlig gjort.  Læs mere

Desserter, Højtider, Søde sager

JULEMAREGNS

Sponsoreret indlæg

Vi julehyggede i søndags! Vi gjorde det faktisk også lørdag men det var søndag vi lavede de her små søde julemarengs. Vi gik all-in med konfekt, æbleskiver og varm kakao med flødeskum mens radio soft spillede på fuld hammer i højtalerne med masser af dejlig julemusik. Det er første “jule-bag” vi har gang i i år, men mon ikke der kommer mange flere!

Til de her små bavianer fik vi lidt hjælp af Dansukker, da vi tidligere har sagt ja til, at hjælpe med at inspirere til at lave egne jule godter! Hjemmebag er bare det bedste og så er det bare som om, at det er ekstra hyggeligt i juletiden – vi elsker det! Vores julemarengs kan de fleste være med på – også de helt små, der nemt kan hjælpe med at sætte stjerner på juletræerne eller lave rensdyrenes gevirer.

Vi valgte at lave hele vores portionen hvid og herefter “pynte” træerne med grøn frugtfave, men man kan sagtens fave massen grøn, hvis man hellere vil det. Derudover kunne man jo også begive sig ud i marengs-nissehuer eller måske marengs-snemænd – der er masser af muligheder. Og som ekstra inspiration findes der også masser af andre gode forslag over hos Dansukker. Vi hører også rigtig gerne om jeres yndlings jule-bag!

Til marengsen brugte vi Dansukkers bagesukker, der er meget finkornet sukker, som hurtigt opløses. På grund af de fine korn tilføres der mere luft og dermed mere volumen, når der piskes, hvilket jo er helt perfekt når man laver marengs. Læs mere

Giveaway, Højtider

2. ADVENTSKONKURRENCE: VIND EN KAFFEMASKINE

expert-nespresso

Flere af Jer søde læsere har, som skrevet tidligere, mulighed for hele december at vinde en (lille) adventsgave hver søndag i advent. De give away’s vi kører med her i december er nogle som vi selv har fundet på, og vi har derfor valgt gaverne efter hvad vi tror I godt kunne tænke Jer at vinde. Nederst i indlægget er vinderen af vores første adventskonkurrence offentlig gjort.

Det er blevet tid til adventskonkurrence nr. 2 her på den anden søndag i advent – og I sikkert er meget interesserede i at høre hvad det er!? ;-) Gaven, som en af Jer har mulighed for at vinde, er den helt nye Expert kaffemaskine fra Nespresso.

Expert kaffemaskinen har et stilet design, som I også kan se på billederne, og vil passe ind i nærmest alle køkkener. Den type Expert maskine som I kan vinde er også med tilhørende mælkeskummer.

Læs mere

Bagværk, Dip/Salsa, Frokost, Snacks, Vegetar

GRÆSKARHUMMUS

graeskarhumus

Der har været gået lidt græskar-mode i den her på bloggen. Det skyldes, at når vi køber et græskar, ender vi ofte med, ikke at bruge det hele. Derfor har vi altid en lille portion til overs, som vi skal finde på at lave noget med :-)

For et par uger siden blev en rest græskar tryllet om til denne græskarhummus – den var tilovers efter vores skønne tiramisu. Hummus’en blev egentlig lavet som man normalt laver hummus, nemlig med kikærter, hvidløg, tahin og forksellige krydderier. Derudover blev der også tilsæt kogt græskar, som giver hummus’en en lidt anden farve og smag. Det er også muligt at den er en andelse mere cremet.

Husk forresten at deltag i vores adventskonkurrence, hvis i ikke allerede har gjort det – i har mulighed for at vinde vores nye kogebog :-) Læs mere

Bagværk, Giveaway, Højtider, Pizza

1. ADVENTSKONKURRENCE: VIND “VI ELSKER PIZZA”

twinfood5

I dag er det 1. advendt. Det betyder at julen nærmer sig – vi glæder os, for det betyder nemlig masser af hygge, julekager og julelys!! Vi synes dog at det er gået ekstra stærkt i år, og kan faktisk ikke forstå, at vi allerede har ramt jule-tiden igen :-)

Vi har besluttet at lade 4 konkurrencer køre gennem alle 4 adventer i december og kommer hver søndag til at lave en give-away her på bloggen. Vinderen bliver trukket i den efterfølgende uge – så husk at følg’ med og deltag :-). 

En (eller flere) af Jer søde læsere har altså mulighed for hele december at vinde en lille adventsgave hver søndag i advent. De give away’s vi kører med her i december er nogle som vi selv har fundet på, og vi har derfor valgt gaverne efter hvad vi tror I godt kunne tænke Jer at vinde. Nedenfor kan i se hvordan i deltager i konkurrencen om at vinde vores nye kogebog “Vi Elsker Pizza” med en lille hilsen- vi finder tre heldige vindere næste søndag! Læs mere

Bagværk, Desserter, No bake, Søde sager

GRÆSKARTIRAMISU

pumpkin-tiramisu

Vi har været lidt i græskar-mode på det seneste og vi må nok også advare lidt om, at der i det næste stykke tid kommer en del med gæsker. Det håber vi er ok.

Vi fik en klassisk tiramisu for et par weekender siden fra Christine’s pizza stam sted. Han har seriøst den bedste tiramisu!! Vi fik selvfølgelig lyst til at lave en selv og da der også lå lidt græskar i køleskabet, der skulle bruges mente vi at det kunne blive en god kombination! Vi synes denne her udgave smager lidt af jul, da cremen er smagt til med stødt ingefær og kanel. Herudover er det de klassiske ingredienser, der er anvendt; mascarpone, flødeskum og ladyfingers. Toppen er selvfølgelig også drysset med kakaopulver!

Det er vigtigt, når man rører mascarponecremen at gøre det forsigtigt, ellers kan den nemlig godt skille (vi taler af erfaring ;-)). Læs mere

Bagværk, Desserter, Søde sager, Tærter

GALETTE MED PÆRE & MARCIPAN

pear-galette

Vi elsker galetter! Det er egentlig en slags tærte, hvor man kan putte i lige hvad man har lyst til. Og ligesom med tærter kan det både være sødt og salt. Vi har for flere år siden lavet en udgave med laks, som i kan finde opskrift på lige her. Denne her gang blev det en sød sag med pære og marcipan. Vi synes det fungerer rigtig godt at bruge marcipan på denne her måde i bagværk – det giver både sødme, lidt mandelsmag og fedme.

Vi var selv ude og plukke pærerne til denne her galette, som blev lavet da vi var i sommerhus for nogle weekender siden. Det passede lige med at der stadig var sæson for pluk-selv pærer hos Nygården og selvom det regnede og blæste insisterede vi på at det skulle være selvplukkede pærer – de andre var ikke helt tilfredse ;-)! Vi valgte de største og hårdeste – de bedste pærere efter vores smag! Som sagt kan man jo variere ligesom man vil og pærerne kan nemt udskiftes med æbler, blommer, nektariner, ferskner, abrikoser, eller hvad man ellers vil. Vi hører gerne forslag i kommentarfeltet, vi har nemlig på fornemmelsen at vi snart skal lave en igen! Læs mere

Bagværk, Brunch, Morgenmad, Snacks, Søde sager

HAVRESCONES MED CHOKOLADE & MUSLI

Sponsoreret

Puha hvor har det dog været et kedeligt vejr i weekenden. Gråt og vådt beskriver det vidst meget godt. Dog har de sidste to tage været flotte, men MEGA kolde! Laura er i New York lige nu på en lille tur med hendes kæreste og når hun sender snaps af en skyfri himmel og varme bliver man altså lidt misundelig!

Nå, men der er jo heldigvis ikke noget, der er så dårligt at det ikke er godt for noget og med det vejr, det var i weekenden er det ekstra godt med masser af hygge – og regnen giver kun mere hygge! Til sådan en omgang hygge passer de her havrescones med chokolade perfekt. De er ligesom vores grøde lavet i samarbejde med Kornkammeret, hvis produkter har fået en make-over og et nyt flot design! Sidste indlæg tog sig af frokost og aftensmad og de her scones kan bade fungere som et lille mellemmåltid eller hvis man rigtig skal forkæle sig selv, til morgemad. Her vil de være ekstra gode med lidt smør og så skal man huske at spise dem nogenlunde friske, for de har det altså med at blive tørre!

Ligesom med det tidligere indlæg er der fokus på Kornkammerats store udvalg af økologiske produkter til brug i hverdagsmåltidet. Vi har i de her scones anvendt Kornkammerets finvalsede havregryn, den økologiske hvedemel samt deres økologiske musli, som er en super lækker musli med blandt andet æblestykker – mums! Vi har tidligere bagt scones og det er faktisk også dem, som vi har taget udgangspunkt i her – det er altså det smarteste, når man ved de smager godt ;-) Vi har selvfølgelig tilsat chokolade, men det kan man gøre ligesom man vil – vi kunne ikke lade være! Læs mere