MODERNE PARISERBØF –
Kød, Pandekager

MODERNE PARISERBØF

Den gode danske klassiske pariserbøf på toastbrød med kapers, peberrod, løg, rødbeder og æggeblomme kan næsten kun falde i god smag hos enhver (udover vegetarer selvfølgelig ;-)). Her er en nyfortolket udgave af pariserbøffen a la Twin food. Det er sjældent, der kommer bøffer på bloggen, så det synes vi var ved at være tiltrængt, så er der også lidt til mændene ;-). Toastbrødet og rødbederne er blevet udskiftet med en rødbede pandekage, og æggeblommen med et pocheret æg. Det er første gang vi har prøvet at lave et pocheret æg og hvis vi selv skal sige det, gik det faktisk ret godt! Derudover har vi tilsat de traditionelle ting som peberrod, rødløg samt kapers og piftet den lidt op med en smule salat blade. Rødbedepandekagerne kan sagtens bruges til andet. Man kan fx. lave dem lidt større og bruge dem som madpandekager.

Ingredienser (3 store):
400 gram hakket oksekød
3 æg
1/2 dl eddike
Kapers
Peberrod
1 løg
Salat blade
Rødbedepandekager (se nedenfor)

 

  1. Form bøfferne og steg dem på en pande med lidt smør. Lad dem få høj varme til at starte med, så de bliver flotte brune på begge sider
  2. Mens bøfferne steges kan resten forberedes. Skær løg i skiver og begynd på rødbedepandekagerne
  3. Tilslut laves de pocherede æg: Kom vand i en gryde så den er over halv fyldt op, kom derefter eddike i vandet. Slå æggene ud så de er i skåle (OBS: blommen må ikke gå i stykker, så virker det ikke) Når vandet er ved at koge, brug da et piskeris til at få kraftig hvirvel i vandet og vend æggene ned i vandet, mens det hvirvler. Giv æggene 3 minutter! Hvis man tør kan man prøve at bruge en ske til at få alt det hvide til at lægge indover æggene.
  4. Når alt er klar laves pariserbøffen, det kan evt. gøres ved at starte med lidt salat, derefter rødbedepandekagen, bøffen, løg, kapers, peberrod og det pocherede æg på toppen. Når ægget skæres over er det meningen blommen skal løbe ned over resten af maden
Rødebedepandekager (6 små)
1 stor rødbede
2 æg
salt og peber

 

  1. Kog rødbeden og blend den derefter til en fin puré
  2. Kom puré’en i en skål og til æg, salt og peber
  3. Pisk det hele godt sammen
  4. Varm en pande op med lidt smør og lav små klatter af rødbede-massen på panden
  5. Vend pandekagerne når de begynder at boble på overfladen. Lad pandekagerne blive gyldne på begge sider inden de tages af panden

– Laura og Christine

tidligere indlæg næste indlæg

11 Kommentarer

  • Reply Rav Food 2 april, 2013 at 09:13

    Sikke et friskt og lækkert bud på en gammel traver. Den skal jeg helt sikkert prøve inden længe :-)

    • Reply Twin Food 2 april, 2013 at 19:21

      Ja nemlig, det er hvert fald heller ikke sidste gang den bliver lavet her ;-)

  • Reply Sofie L 2 april, 2013 at 10:24

    Omg, ser for lækkert ud!

    • Reply Twin Food 2 april, 2013 at 19:21

      Tusind tak, Sofie – det var slet ikke dårligt ;-)

  • Reply Camilla 2 april, 2013 at 10:35

    Det ser vildt lækkert ud! Og det på trods af at jeg ikke kan lide porcheret æg (det er noget med konsistensen af æggeblommen jeg ikke kan med – jeg kan fx heller ikke lide blødkogte æg) :)

    • Reply Twin Food 2 april, 2013 at 19:24

      Mange tak ;-)! Ej hvor ærgerligt (eller måske ikke :-)) du ikke kan med konsistensen, vi synes simpelthen det er det bedste :-)

  • Reply Ida 3 april, 2013 at 07:51

    Mums det ser lækkert ud :) og de billeder er jo så tiltalende :)

    • Reply Twin Food 4 april, 2013 at 07:48

      Mange tak, Ida ;-)!
      Ha en god dag!!

  • Reply by Busk 3 april, 2013 at 12:16

    Nøj det ser godt ud :-)

    • Reply Twin Food 4 april, 2013 at 07:53

      Tusind tak – det kan du tro de også var ;-)

  • Reply Luksus middag for en studerende | Frøken Møhge 26 november, 2013 at 12:43

    […] det skal være nemt. Kom så i tanker om, at jeg for nogle måneder siden blev inspireret af disse pigers eksempel på pariserbøf. Mine rødbedepandekager blev ikke helt som forventet, men ellers var […]

  • Skriv et svar til Ida Slet kommentar